Dette hyggelige træhus på Julianevej 108 ligger i det populære feriehusområde Bjerregård i den sydlige del af Holmsland Klit. Sommerhuset ligger på en naturlig afskærmet grund, kun 400 meter fra det altid fascinerende Vesterhav med den brede sandstrand.
Dejlig indretning med brændeovn, i lys og skandinavisk stil
Feriehuset her er renoveret i foråret 2020 og fremstår overalt lyst og venligt, bl.a. med praktisk trælaminat overalt. Centrum i huset er opholdsrummet med kombineret stue og spiseafdeling – og med adgang til den praktiske og flotte køkkenafdeling. Her finder I alt, hvad I har brug for til en god ferie, bl.a. 65 l. fryser, opvaskemaskine og mikroovn.
Stuen er hyggeligt indrettet – og indbyder til totalafslapning foran den knitrende ild i brændeovnen på de køligere dage. Læs en god bog, hyg jer med familiespil – eller I kan med cromecast i huset streame jeres ynglingsfilm.
Ideelt til familieferie
Med plads til 4 personer, er huset ideelt til den lille familie og måske familiens hund – eller til 2 vennepar, der vil holde ferie sammen. Der er 2 gode soveværelser med hver sin dobbeltseng. I finder også et praktisk badeværelse, hvor der er alt, hvad I måtte have brug for på ferien.
I den praktisk indgang er der god plads til overtøjet – her finder I også både vaskemaskine og tørretumbler, som er med til at gøre feriepakningen lettere.
Der er også varmepumpe i huset – som er med til at holde energiomkostningerne på et fornuftigt niveau.
Oplev solnedgangen over klitterne fra terrassen
Rundt om huset er der et godt terrasseareal mod syd og vest– både med delvis og helt overdækket områder – og desuden er den helt lukket. Terrassen mod syd ligger helt ugeneret – afskærmet af en lille klit.
Nyd en skøn grillmiddag på den vestvendte terrasse, imens I ser solen farve himlen orangerød hen over klitterne. En grillmiddag her – med solnedgangen og lyden af det brusende hav i baggrunden, er rent velvære.
Bjerregård – et ferieparadis imellem hav og fjord
Sommerhuset her på Julianevej 108 i Bjerregård ligger dejlig afskærmet – ud til et lille skovomåde. Området omkring huset er særdeles velegnet til både trave- og cykelture via det gode stisystem, der løber lige bag klitterne – igennem uspolerede naturområder og sommerhusområderne.
Med ganske kort afstand til både hav og fjord, har I her alle muligheder for at udforske den forskelligartede natur – med det vilde hav på den ene side og den rolige fjord på den anden side.
I må besøge Hvide Sande, som har så meget at byde på – mærk den autentiske stemning på havnen, hvor du kan være heldig at møde en hjemvendt fisker og så købe frisk fisk, direkte fra kutteren. Nyd en is på havnen og gå en tur i byens butikker.
Det siger vores gæster om sommerhuset B2177
Kleines nettes Häuschen, gut ausgestattet. Das einzige Manko war das wirklich sehr kleine Badezimmer. Sehr nett und einladend dekoriert.
Reinkommen, Wohlfühlen, alles wie erwartet.
Tolles gemütliches Ferienhaus mit einer fabelhaften Terrasse auf der man uneinsehbar entspannen kann. Das Haus ist schön und liebevoll eingerichtet. Die Küche modern und gut ausgestattet. Lediglich das Bad schneidet im Vergleich zum Rest des Hauses etwas schlechter ab da es doch recht klein u zweckmäßig ist. Für 2-4 Personen bestens geeignet und hundefreundlich! Alles in allem ein tolles Haus mit guter Lage nah am Strand!
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
2.898
3.231
3.768