Et hyggeligt feriehus beliggende i Bjerregård, som ligger ca. 15 km syd for Hvide Sande. Her er kun 150 meter til den skønne sandstrand, og området er præget af masser af smuk natur og frisk luft. Sommerhuset er omgivet af terrasser, både afskærmet og delvist overdækket. Efter en god dag på stranden kan I hygge jer ved brændeovnen eller tage en tur i sommerhusets sauna. Derudover er det også tilladt at medbringe op til 2 hunde.
Smuk natur i Bjerregård
Hvis du er til natur, ro, strand og vand, så er et feriehus i Bjerregård lige det du leder efter. Her er høje klitter, store hedeområder og den smukkeste sandstrand, som ligger blot 150 meter fra sommerhuset på Bjerregårdsvej 410. Mod øst ligger Ringkøbing Fjord, hvor der findes et rigt fugleliv.
Den lokale købmand ligger 1,3 km fra feriehuset. Her kan I handle nybagt brød til morgenbordet, kød til grillen og meget andet.
Hyggeligt feriehus med sauna og brændeovn
Dette traditionelle feriehus er veludstyret og rigtig hyggeligt indrettet. I det store opholdsrum er der plads til hygge med hele familien, imens I nyder varmen fra brændeovnen. Ved behov kan I derudover tænde for den energibesparende varmepumpe. I stuen er der mulighed for at streame jeres yndlingsfilm fra egen mobil, tablet eller computer via sommerhusets chromecast.
På badeværelset er der gulvvarme, og her finder I sommerhusets sauna. Har I brugt dagen i det blæsende efterårsvejr, er det perfekt at afslutte dagen med en afslappende tur i saunaen. Her er også både vaskemaskine og tørretumbler, så I har mulighed for rent tøj til hele ferien.
De 6 sovepladser er fordelt på 3 soverum, hvoraf der er dobbeltsenge på de 2 af dem og 2 enkeltsenge på det sidste værelse. Her har I mulighed for at lade op og samle energi til morgendagens aktiviteter.
Skønne terrasser på fin naturgrund
Rundt om sommerhuset er der flere hyggelige kroge på terrassen, hvor I kan nyde dagen. Der er både nord-, vest- og sydvendt terrasse, så I kan sidde, hvor vejret er bedst. Terrasserne er afskærmet, så I har mulighed for at sidde i læ. Sommerhuset ligger på en 1200 m2 fin naturgrund, som går i ét med den omkringliggende natur.
Det siger vores gæster om sommerhuset B2059
Gemütlich, grosses aber etwas ungünstig aufgeteiltes Ferienhaus ( kaltes Extrazimmer neben Eingang)
Ein für 6 Personen geräumiges schönes Haus. Sehr schön ist der extra Abstellraum sowie der überdachte Flur zum Haus. Ein sehr helles Licht durchflutendes Haus .
Das Haus ist großzügig, vor allem der Vorraum beim Eingang ist für Hundebesitzer und Eltern mit kleinen Kindern sehr vorteilhaft. Die Betten bzw die Matratzen sehr bequem. In der Küche alles ausreichend vorhanden. Die zwei geschlossenen Terrassen für Hundebesitzer sehr gut. Die Nähe zum Strand ist auch nicht schlecht.
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
3.288
3.288
3.168