En stor familie eller 2 mindre familier kan holde ferie med kun 350 meter til Vesterhavet. Den fine beliggenhed i Bjerregård betyder, at I kan nyde naturgrunden i de rolige omgivelser imellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. På de 110 kvadratmeter er der plads til op til 8 personer.
Sommerhus med fokus på samvær
Køkkenet med opvaskemaskine og en separat fryser på 84 liter er åbent i forbindelse med spiseområdet og sofagruppen, så her kan alle have forskellige beskæftigelser, mens I alligevel er i kontakt med hinanden. Nyd varmen fra ilden i brændeovnen på kølige dage eller i aftentimerne. Den omkostnings- og energibesparende varmepumpe giver hurtigt en tilpas temperatur i sommerhuset.
De 8 sovepladser er fordelt på 4 værelser – 2 med dobbeltsenge, og 2 med hver 2 enkeltsenge. I kan således fordele pladserne, som det passer jer bedst. I de 2 badeværelser er der gulvvarme, og i forbindelse med det ene- er også en sauna, hvor I kan varme musklerne godt igennem.
Udendørslivet på Arvidvej 142
På den lukkede terrasse kan I slappe af i havemøblerne eller tage solbad i liggestolene imens børnene leger i sandkassen. Tænd op i grillen til aften og nyd et lækkert grillmåltid sammen, imens skyggerne bliver lange. Bagefter kan I nå en tur til stranden, hvor I alle kan opleve solnedgangen i Vesterhavet – det er en oplevelse for alle aldersklasser.
Ferie i naturskønne Bjerregård
Bjerregård er et skønt ferieområde på den jyske vestkyst, hvor naturen spiller hovedrollen. Fra sommerhuset har I kun få minutters gang til Vesterhavet og den brede sandstrand, hvor I kan bade, bygge sandslotte eller bare nyde udsigten til det uendelige hav. Mod øst ligger Ringkøbing Fjord, hvor I kan opleve et rigt fugleliv og tage på udflugter i det smukke landskab.
En ferie her byder også på spændende oplevelser i nærområdet. Hvide Sande ligger en kort køretur væk og byder på en autentisk fiskerihavn, spændende butikker og lækre spisesteder, hvor I kan nyde friskfanget fisk.
Køkken:
Køleskab, fryser (84 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.
Stue:
Brændeovn, Fladskærms-tv, Parabol (tyske kanaler).
Bad:
Tømmespa, 2 badeværelser (Gulvvarme).
Sovepladser:
2 Dobbeltsenge, 4 Enkeltsenge
Øvrige:
Gratis trådløs internet, sauna, Vaskemaskine, Tørretumbler, Barneseng, trælaminat i stue, trælaminat i soveværelse, Varmepumpe, lukket terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, gynge, redskabsrum.
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
8.588
3.978
3.978