Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm

Velkommen til Arvidvej 156 i det sydlige Bjerregård. Her venter jer et klassisk feriehus med fine faciliteter som spabad, sauna, 2 lukkede terrasser og opladningsmuligheder til elbilen. Der er plads til op til 8 gæster på de 128 hyggelige kvadratmeter, og hunden er også velkommen, så I sammen kan se frem til gode og lange gåture på sandstranden, kun 400 m derfra.

Feriestemning med sauna og spabad

Centrum på Arvidvej 156 bliver den rummelige stue, hvor hele familien kan samles. Lyse trælofter og -vægge og behagelige siddepladser skaber en varm og venlig atmosfære, og indbyder hyggeligt samvær. Med chromecast kan I for eksempel arrangere en filmaften. Tænd op i brændeovnen og nyd ildens knitren og varmen derfra. Den omkostnings- og energibesparende varmepumpe sørger for behagelige temperaturer i feriehuset.

Det åbne køkken indeholder alt, hvad I behøver for at forkæle hinanden med lækre måltider, herunder opvaskemaskine, mikrobølgeovn og en 60 liters fryser.

De 2 badeværelser i feriehuset har begge bruser og gulvvarme. Her er også en vaskemaskine til rådighed, så I kan friske håndklæderne op i løbet af ferien. I forbindelse med det store badeværelse kan I slappe af med en tur i saunaen eller i det varme vand i spabadet.

Således afslappet og træt efter en dag i den friske havluft, kan I sove godt i de komfortable senge. Der er 2 soveværelser med dobbeltsenge og 2 soveværelser med hver 2 enkeltsenge, så I kan indrette jer, som det passer jer bedst.

Lukkede terrasser til afslapning

Feriehuset ligger på en 1200 m² stor naturgrund og har to lukkede terrasser. Her kan I lade dine børnene eller hunden opholde sig, uden at de udforsker nabolaget for dig. Sæt dig godt til rette med en kop kaffe i havemøblerne eller liggestolene og nyd den friske havluft.

På gyngen kan børnene brænde ekstra krudt af. Om aftenen kan I tænde op i grillen og nyde et lækkert måltid – den perfekte afslutning på en dejlig feriedag ved Vesterhavet.

Holmsland Klit – mellem hav og fjord

Med sin placering mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord er du aldrig langt fra vandet i Bjerregård. Holmsland Klit byder på ideelle forhold for alle former for vandsport. Om det er surfing, kiting, vandski, fiskeri eller padling – her er noget for enhver smag.

Men også hvis du bare vil slappe af og nyde at være ude i naturen, kan du finde det, du leder efter her. Tag f.eks. på lange cykelture langs kyst- og fjordstierne eller gå en tur langs Vesterhavet, som kun ligger 400 meter væk.

Lademuligheden for el bilen er et CEE- kombistik (kraftstik), medbring eget ladekabel.



Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Bjerregård

Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.

Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.

Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...