På Beatyvej 6 i Bjerregård finder I dette skønne sommerhus med en dejlig atmosfære og unik indretning. Her er plads til 5 personer, og hunden er også velkommen. Her kan I nyde opholdet på den smukke naturgrund på Holmsland Klit, tæt på både Vesterhavet, Ringkøbing Fjord samt hede- og klitlandskab.
Hyggeligt feriehus med fantastisk beliggenhed
Man føler sig hjemme straks, man træder ind ad døren til Beautyvej 6 og den gennemgående, detaljerede stil. Hvidmalede træbeklædte vægge og -lofter sammen med det fine lysindfald gennem sprosseruderne hæver sommerhusstemningen. Overalt er der en fantastisk udsigt over klitlandskabet.
I det stemningsfyldte opholdsrum kan hver især finde sit yndlingshjørne, om det så er i sofaen, foran brændeovnen, i en lænestol eller på bænken ved spisebordet. Sommerhuset har også et hyggeligt alkoverum, hvor I kan trække jer tilbage og nyde en middagslur eller en afslappende stund.
Det unikke køkken er indrettet med en fin, gammel købmandsdisk, og her er alt, hvad I behøver for at tilberede lækre måltider til hinanden. Som et ekstra plus er der ekstra kølefrys i entréen.
Sommerhusets rummelige badeværelse har gulvvarme og er derudover indrettet med en vaskemaskine.
Efter en lang dag i den friske luft glæder alle sig til at komme i seng og få en god nats søvn. I det ene soveværelse er en stor, komfortabel dobbeltseng. I det andet soveværelse, og her vil børnene helt sikkert blive glade, er der køjesenge med 3 sovepladser. Vær opmærksom på, at der er nogle små trin i feriehuset.
Delvist afskærmet terrasse
Feriehuset ligger på en smuk naturgrund og har flere hyggelige terrasser, hvoraf nogle er overdækkede eller afskærmede. Her finder I liggestole, havemøbler og selvfølgelig en grill. Uanset om I drikker kaffe om eftermiddagen eller spiser middag om aftenen, kan I tilbringe mange timer her og bare nyde den friske luft og udsigten til det store, fredede naturareal.
Alt i mens kan familiens yngste bygge sandslotte i sandkassen, der er indbygget i terrassen.
Maleriske omgivelser og strandnært
Det brusende Vesterhav og den hvide sandstrand ligger kun 500 meter fra feriehuset og byder på unikke oplevelser for feriegæster i alle aldre hele året rundt. I det populære ferieområde Bjerregård er du i gode hænder, hvis du vil nyde naturen og slappe af. Du kan udforske området i dit eget tempo og slappe af på lange gå- eller cykelture i hede- og klitlandskabet eller langs Ringkøbing Fjord. Den lille havneby Hvide Sande indbyder til en lille shoppetur med restaurantbesøg. Slap af her med en gåtur langs slusen og se fiskerbådene komme sikkert hjem i havn.
Det siger vores gæster om sommerhuset A1348
Ein zauberhaftes, kleines Haus im alten Stil, den wir so lieben. Es bietet alles was man braucht und vor allem Charme, Gemütlichkeit und eine großartige Aussicht!
Køkken:
Køleskab, fryser (50 L).
Stue:
Brændeovn, Fladskærms-tv, Parabol (tyske kanaler), radio.
Bad:
1 Badeværelse (Gulvvarme).
Sovepladser:
1 Dobbeltseng, 2 Etagesenge
Øvrige:
Gratis trådløs internet, Vaskemaskine, Trægulv i stue, Trægulv i soveværelse, afskærmet terrasse, Overdækket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, sandkasse, redskabsrum.
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
3.548
3.548
3.548