Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm

På Arvidvej 114 ved det populære ferieområde Bjerregård ligger dette sommerhus, hvor op til 6 personer kan nyde en dejlig ferie i naturskønne omgivelser. Sommerhuset er praktisk indrettet med 3 soveværelser samt 2 badeværelser. I alrummet er der brændeovn og varmepumpe. Sommerhuset ligger blot 400 meter fra det smukke, brusende Vesterhav.

Feriehus til 6 personer med 2 badeværelser

Sommerhusets stue, køkken og spiseplads er samlet i ét, og her kan hele familien samles til hyggelige stunder. Efter en oplevelsesrig feriedag i naturen, kan I slappe af i sofaen med et sjovt spil eller en god bog, mens brændeovnen sørger for varme og en hyggelig feriestemning. Sommerhuset har desuden en energibesparende varmepumpe, som I med fordel også kan benytte jer af til en behagelig temperatur.

Sommerhusets 6 sovepladser fordeler sig på 3 værelser, hvoraf der er 2 med dobbeltseng. Det sidste værelse er indrettet med en køjeseng – et hit for børnene.

I feriehuset er der 2 badeværelser, som begge er udstyret med gulvvarme. Der er desuden vaskemaskine i feriehuset.

Delvis afskærmet og overdækket terrasse

Fra alrummet har I direkte udgang til sommerhusets terrasse, som både er delvist afskærmet og overdækket. Her kan I nyde det lune sommervejr, mens bølgerne fra Vesterhavet bruser i baggrunden.

Til aften kan I tilberede middagen på sommerhusets grill, mens morgendagens ferieaktiviteter planlægges.

Ferie ved populære Bjerregård

Sommerhuset ligger i Hegnet, lige syd for Bjerregård. Fra sommerhuset er der kun 400 meter til Vesterhavet og den kilometerlange sandstrand, der indbyder til lange gåture med fødderne i vandkanten på en lun sommerdag. Stranden er dog et besøg værd året rundt, hvad enten det er på en lun sommerdag eller en blæsende efterårsdag.

I Bjerregård ligger en lokal købmand, hvor I kan handle ind til ferien. De større indkøb kan også klares i Hvide Sande, som er en hyggelig havneby med aktiviteter for hele familien. Bl.a. er der her en svømmehal og et bredt udvalg af lokale butikker og restauranter.



Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Bjerregård

Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.

Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.

Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...