Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm

På Arvidvej 130 ligger dette familievenlige sommerhus med plads til 5 feriegæster samt 2 hunde. Sommerhuset er indrettet med brændeovn og sauna. Udendørs finder I både sandkasse og gyngestativ til familiens yngste. Terrassen er ikke blot delvist overdækket og afskærmet, men også lukket – helt ideelt for børnefamilien eller til jer med hund. I 2024 har ejeren fornyet køkkenet, renoveret saunaen og investeret i nye vinduer og døre.

5-personers sommerhus med brændeovn og sauna

Sommerhusets hjerterum er alrummet, hvor køkken, spiseplads og stue ligger i åben forbindelse. Rummet indbyder til mange hyggelige stunder med hele familien, selv når nogle er i køkkenet, mens andre slapper af på sofaen. Tænd op i brændeovnen og nyd varmen, mens I streamer jeres yndlingsfilm via. chromecasten. Sommerhuset har også danske tv-kanaler, og som et ekstra plus er der en energibesparende varmepumpe.

Her er et fint badeværelse med gulvvarme og vaskemaskine. Et af feriehusets highlights er saunaen, hvor I kan nyde varmen efter en frisk gåtur ved vandet.

De 5 sovepladser fordeler sig på 3 fine værelser. Her er 2 dobbeltsenge, mens det sidste værelse er indrettet med en boksmadras med overkøje.

Skøn, lukket terrasse med overdækning

Fra alrummet har I udgang til en af sommerhusets 2 terrasser. Den største terrasse er både delvist overdækket, afskærmet og lukket. Her kan I altså sidde i læ for en lille regnbyge og også lade de små eller hunden gå frit.

Efter en god feriedag på Vestkysten er det på en lun sommerdag oplagt at slutte af med et lækkert grillmåltid, som er tilberedt på sommerhusets grill.

Til børnene er der både sandkasse og gyngestativ på natur- og klitgrunden.

Gåture ved Vesterhavet

Sommerhuset ligger blot 300 meter fra Vesterhavet, og den strandnære beliggenhed indbyder til gåture med familien og hunden langs vandet. I kan også bygge sandslotte, flyve med drage eller tage picnickurven med hertil – mulighederne er mange.

Fra sommerhuset er der 2,5 kilometer til den lokale købmand i Bjerregård. Til de større indkøb kan I også køre en tur til Nr. Nebel eller den hyggelige havneby Hvide Sande, som byder på flere indkøbsmuligheder, lokale butikker samt gode retauranter.



Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Bjerregård

Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.

Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.

Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...