På Arvidvej 250 venter jer et superlækkert og hyggeligt sommerhus, der kan danne rammerne om en fantastisk ferie. Det er opført i 2024, og her er kræset for detaljerne, så op mod 6 gæster kan trives både ude og inde i det naturskønne Hegnet syd for Hvide Sande nær Vesterhavet. Her er mulighed for at oplade el-bilen direkte ved feriehuset.
Dejligt og praktisk indrettet sommerhus med brændeovn
Dette smukke sommerhus er bygget i 2024 i skandinavisk stil af gode materialer, mens indretningen er lys og hyggelig. Feriehuset er på 102 m2 og praktisk fordelt ud på 2 badeværelser med gulvvarme, 3 gode soveværelser samt en hyggelig stue og et veludstyret køkken. Atmosfæren i feriehuset er meget indbydende med de store vinduer, der bidrager med et fantastisk lysindfald og samtidig tager naturen med helt indenfor.
Her er plads til hygge med familien og vennerne i den dejlige stue, der indbyder til spilleaftener eller afslapning på sofaen med en god bog eller film. På de køligere aftener kan I skabe lidt ekstra hygge-stemning ved at tænde op i brændeovnen, der spreder glæde og varme – dét sætter prikken over i’et til feriestemningen. Indeklimaet kan holdes behageligt med hjælp fra den energibesparende varmepumpe.
I det veludstyrede køkken kan I tilberede lækre måltider sammen, hvad end I vil lave en skøn tapasmiddag eller grillaften. Her findes alle hverdagens bekvemmeligheder såsom opvaskemaskinen eller fryseren på 70 liter, hvor der er plads til de selvfangede fisk. Vaskemaskine og tørretumbler finder I også her, hvilket gør det superfleksibelt at holde ferie.
Overdækket og åben terrasse med udsigt udover den smukke hede
Det er ikke kun indenfor, at sommerhuset er fantastisk. Beliggenheden på en 1200 m2 stor naturgrund med udsigten udover det smukke landskab og en fin terrasse, gør at det er attraktivt at komme udenfor. En del af terrassen er overdækket, så her kan I sidde i læ og nyde aftensmaden og et godt glas vin i skyggen eller morgenkaffen en sensommerdag. Terrassen er fuldt møbleret med havemøbler og liggestole til afslapning, en grill så I kan holde en ægte grillaften og en udebruser. Udebruseren, som kan benyttes fra april til november, er især smart, når I skal have skyllet tæerne efter en soppetur langs havet.
Har I en el-bil, er I så heldige, at der er mulighed for at oplade denne direkte ved feriehuset. Lademuligheden for el bilen er en ladestander, medbring eget kabel (type 2 stik).
Roligt ferieområde ved Vesterhavet
Bjerregård ligger smukt mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, og her er der et væld af muligheder og aktiviteter til jeres ferie.
Vesterhavet indbyder til leg på stranden og badeture, eller hvad med at forsøge jer med at flyve med drager? Her findes Danmarks smukkeste solnedgange, og det hvide sand indbyder til at bygge sandslotte sammen med børnene.
Forsøg jer med windsurfing, kitesurfing eller stand up paddling, lej en kajak eller besøg Hvide Sande, den lille fiskerby, som ligger i kort afstand fra feriehuset. Hvide Sande byder på restauranter, masser af shoppingmuligheder, lækre fiskeforretninger og endda mulighed for at fange dagens aftensmad selv ved kajen! Her er der masser af muligheder for at fiske.
Det siger vores gæster om sommerhuset A1265
Sehr schönes, gemütliches und neues Ferienhaus mit dem von uns gewünschten Hygge – Flair.
Sehr durchdachte Raumaufteilung, viele grosse und helle Fenster, grosse Terrasse und geräumiger Schuppen (in welchem Brennholz gekauft werden kann).
Küche ist überdurchschnittlich ausgestattet inkl. hochwertigem Geschirr und Kochutensilien.
Wir kommen wieder – wir haben bereits reserviert.
Perfektes, modernes Ferienhaus für bis zu 6 Personen. Lage ideal in einer Sackgassen-Seitenstraße, d. h. kein Durchgangsverkehr. Riesige U-förmige Holzterrasse von Osten über Süden nach Westen. Weber-Holzkohle-Grill vorhanden; große, absperrbare Garage für Fahrräder. Wir kommen gerne.
Traumhaus in den Dünen. Tolle Einrichtung und beeindruckende Sauberkeit.
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
7.148
6.328
6.328