Søger du et moderne sommerhus, hvor der er kræset for detaljerne, til 6 personer – så kan dette feriehus fra 2023 i det idylliske Nymindegab være stedet for dig. Med en komfortabel og indbydende atmosfære kan du nyde indendørs-faciliteterne uden at skulle undvære udelivet med vildmarksbad og udesauna. Slutrengøring er inkluderet, så den behøver du heller ikke at bekymre dig om.
Lyst, venligt og hyggeligt med fine detaljer
Det fine lysindfald fra de mange vinduespartier giver et lyst og venligt miljø i den rummelige opholdsstue. Her er god plads til at spille spil ved spisebordet eller hygge jer med en film på tv’et med Chromecast.
Det åbne køkken er udstyret med alt, hvad du har brug for til madlavning og hygge. I kan arrangere en fælles madlavningsaften, for eksempel med tema omkring lokale retter eller fisk.
Der er gulvvarme i alle rum, og en energibesparende varmepumpe hjælper til med opvarmningen.
De to badeværelser med bruser medvirker til, at I ikke behøver at stå i kø til morgenbadet. Tre komfortable soveværelser giver plads til 6 personer, som alle kan blive udhvilede og lade op i den friske vesterhavsluft.
Udendørs wellness og natur
Terrassen er endnu et højdepunkt ved feriehuset på Redningsvejen 7. Her er både en afskærmet og overdækket del, så du kan altid kan finde et hjørne med læ. Snup din yndlingsbog og slap af på liggestolene, mens børnene leger i sandkassen eller på gyngerne.
Jeres helt egen wellnessafdeling med udesauna og vildmarksbad kompletterer oplevelsen af ferie og velvære. Her kan I nyde et glas kølig rosé efter en dejlig dag med oplevelser og grillaften på terrassen.
Der er ladestik til elbil i forbindelse med sommerhuset. Lademuligheden for el bilen er et CEE kombistik (kraftstik), medbring eget ladekabel.
Nymindegab – charmerende landsby i den sydlige ende af Ringkøbing Fjord
Nymindegab blev årets landsby i 2016. Her er både hotel, museum og campingplads. Er I historisk eller kunstnerisk interesseret, er her også nok at opleve. Nymindegabmalerne, bl.a. Tuxen, Johs. Larsen, Trier Aagaard og Chr. Lyngbo har alle været fascineret af livet og naturen her, hvilket deres utallige fine malerier vidner om. En del af dem kan ses på det lokale museum. På grund af sin strategiske beliggenhed har egnen også været præget af især 2. verdenskrig med bunkere langs stranden og Nymindegablejren, som senere er blevet til hjemmeværnsskole.
En cykeltur på godt en kilometer fører dig til det brusende Vesterhav. På vejen passerer du de små esehuse, som ligger idyllisk ned til fjorden. Der er masser af muligheder for kano, lystfiskeri og anden vandsport rundt langs Ringkøbing Fjord.
Det siger vores gæster om sommerhuset A1022
Das Haus ist angenehm und vorallem noch neu. Sollten alle Urlauber damit pfleglich umgehen, werden viele Menschen damit Freude haben.
Alles top! Sehr modern und toll ausgestattet! Jedoch fehlte uns der Kamin
Das Ferienhaus hat eine sehr moderne Ausstattung. Besonders angenehm sind 2 Bäder. Die Badetonne, die Sauna und Dusche im Freien laden zum Entspannen ein. Die Küche ist mit allen Dingen ausgestattet, die gebraucht werden.
Das Ferienhaus war bei Anreise in einem einwandfreien und sehr sauberen Zustand.
Insgesamt bietet das Ferienhaus sehr gute Bedingungen für einen erholsamen Urlaub.
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
5.738
6.488
5.738