Skal familien eller vennegruppen på ferie i hyggelige omgivelser med den skønneste udsigt i Fanøs klitter – gerne i følgeskab med hunden, så behøver I ikke lede videre. På Kystvejen 14 i Fanø Bad får I klassisk sommerhusstemning for op til 6 personer fordelt på 129 m2. Herfra er der udsigt over Danmarks ældste golfbane og hav-kig fra første sal. Feriehuset ligger på den dejligste naturgrund i klitterne kun 100 meter fra en af Danmarks smukkeste strande.
Lys indretning og skøn terrasse
Det funktionelle og lyse køkken er bekvemt udstyret med opvaskemaskine, en separat 30 liters fryser samt induktionkomfur med ovn. En energivenlig varmepumpe findes også i huset.
I det hyggeligt indrettede alrum, hvor stue og spiseplads er forenet, står også en brændeovn, der fuldender feriestemningen med sin behagelige varme og beroligende knitren. Her i denne afdeling er der virkelig lagt op til, at I kan nyde hinandens selskab med et slag bræt- eller kortspil, se en film på tv eller bare fordybe jer med en god bog eller en kryds og tværs på sofaen.
Når I skal samle ny energi til de kommende feriedage, kan I søge mod sommerhusets 3 soveværelser, der er indrettet enkelt med komfortable senge. Der er ingen fare for kødannelse, når I skal benytte badeværelset, for dem er der nemlig to af. Badeværelserne er lyse og moderneindrettede med indlagt gulvvarme, så ingen behøver at fryse om fusserne.
Feriehusets udeområde skal naturligvis også udforskes. Her kan I både nyde natur, vind og vejr samt samle fornyet energi under solens stråler. Den delvist åbne og overdækkede terrasse er indrettet med både havemøbler og solvogne. Her kan I læne jer tilbage og slappe af og måske tage en lille lur i det fri. Efterhånden som dagen går på hæld, kan I tænde op i grillen og nyde friske tilberedte lækkerier til lyden af fuglefløjt. Det er ferie der vil noget!
Fanø har det hele
I Fanø Bad er der flere shopping-muligheder, og her kan man også støbe lys, hvis børnene vil prøve dette. Man kan også benytte sig af Danmarks ældste golfbane fra 1901 eller et slag minigolf for hele familien, eller nyde en middag på det berømte Kellers Badehotel.
Fanø har det hele. Her er aktiviteter af alle slags fra ridning til sælsafari og blowkart. Desuden er der mulighed for mange forskellige kulinariske oplevelser med lokale råvarer i fokus – efter jord til bord princippet. Er man til musik og underholdning er det en god idé at tjekke ud, hvad der sker på Fanøs kulturhjerte, koncert og comedy stedet Realen.
Naturen og arkitekturen er også i en klasse for sig på Fanø, og der er mange vandre- og cykelruter at benytte sig af. Det er også muligt at komme på byrundvisninger i den gamle bydel i Nordby eller nede i Sønderho. Vil man rundt på knallertture, køres der i grupper rundt på øen med forskellige temaer, f.eks. en rute om de 350 historiske bunkere på Fanø.
*NB: Grundet den stejle trappe op til feriehuset fra parkeringspladsen, er dette hus ikke egnet til gangsbesværede.
Det siger vores gæster om sommerhuset 71070
Ein tolles Ferienhaus in super Lage, das keine Wünsche offen lässt. Sehr gemütlich und zum Wohlfühlen.
Gemütliches Ferienhaus mit guter Ausstattung. Die Küche hat einen Induktionsherd und auch einen Gefrierschrank mit ausreichend Platz. Sehr gute und ruhige Lage in unmittelbarer Nähe zum Strand. Die teilweise überdachte Terrasse lässt sich auch bei nicht so guten Wetter nutzen.
Wir haben unseren Aufenthalt im Ferienhaus Kystvejen 14 sehr genossen und wohl gefühlt.
Es fehlte uns an Nichts.
Der Blick vom Balkon auf das Meer ist fantastisch!
Henter data...