Dette fine og gedigne feriehus på Søndertoften 2 i Ho ligger i et dejligt roligt område og tæt på både by og natur. Feriehuset er godt indrettet til 6 personer uden spildplads og jeres hund er også velkommen. Fra Ho er der ikke langt til golfbane, museer i Blåvand eller Oksbøl samt naturområdet Skallingen med en dejlig hvid strand.
Godt indrettet hus til 6 personer med spa
Det røde murstenshus byder velkommen indenfor, og straks er I i husets hjerterum. Det åbne lyse køkken ligger lige til højre og i forlængelse heraf en hyggelig spiseplads med plads til jer alle. I den hyggelige stue lokker de komfortable sofaer til afslapning med en god bog, et sjovt spil eller bare dejligt samvær foran brændeovnen.
De 3 soveværelser ligger i forlængelse af hinanden og har alle gode dobbeltsenge, hvor I kan få en god nats søvn efter dagens strabadser og være klar til næste dags oplevelser. Der er også et gæstetoilet med vaskemaskine og tørretumbler og et stort badeværelse med en 2-personers spa til jeres rådighed. Et lille sparetip: brug husets energivenlige varmepumpe til at holde en behagelig temperatur.
Hyggelig terrasse og skøn hyggekrog
Fra feriehusets stue er der udgang til den dejlige delvist overdækkede terrasse med de lyse rattanmøbler, hvor I kan nyde dagens solskinstimer og måske et lækkert måltid fra grillen. Rundt om hjørnet står et par behagelige lænestole, som indbyder til at smække fødderne op og tage en middagslur.
Tæt på natur og aktiviteter
Når I bor på Søndertoften 2 i Ho, vil I føle jer langt væk fra alting, men tag ikke fejl: Blåvands livlige by med de mange butikker, caféer og restauranter samt Blåvand Zoo, Blåvandshuk Fyr og bunkermuseet Tirpitz er kun få kilometer væk, ligesom aktiviteter som minigolf, fodboldgolf og rigtig golf er i nærheden. På Blåvands langstrakte hvide strand er hunde velkommen og her er alle muligheder for en frisk dukkert eller en lang tur langs vandkanten.
Er I mere til cykel- eller vandreture, er der utallige stier i skoven og naturområdet Skallingen, hvor I kan nyde det særegne område (bemærk sidstnævnte er lukket for hunde). Sidst men ikke mindst er hele Vestkysten og de mange attraktioner inden for køreafstand, så I får nok at bruge tiden på.
Henter data...
Værd at vide om Ho
Det hyggelige ferieområde Ho ligger i et smørhul mellem to klitplantager, Vesterhavet og Ho Bugt. Her kan du holde en ferie i fredfyldte omgivelser i den skønne vestjyske natur. Vores sommerhuse i Ho ligger samtidig blot nogle få kilometer fra den populære og livlige ferieby Blåvand, som byder på masser af aktiviteter. Her har du blandt meget andet mulighed for at besøge det fascinerende oplevelsesmuseum Tirpitz, hvor du kan blive klogere på vestkystens historie og på Anden Verdenskrig.
Beliggenhed og landskab: Ho er et populært ferieområde, særligt på grund af dens prægtige natur med store skovområder mod både nord og syd. Ho ligger samtidig ud til Ho Bugt, som udgør den nordligste del af Vadehavet, og du skal blot køre få kilometer i den modsatte retning for at komme til nogle af de skønneste strande på den jyske vestkyst.
Indkøb og shopping: Ho ligger tæt på både Oksby og Blåvand, hvor du kan foretage dine daglige indkøb i et af de lokale supermarkeder. Her finder du ligeledes et stort antal specialbutikker, spisesteder og iscfaéer.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Vesterhavet
- Blåvandshuk fyr
- Skallingen
- Ho Bugt
- Tirpitz
- Blåvand Zoo
- Filsø (ca. 25 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg (ca. 35 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, lystfiskeri og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Oksby Plantage, få minutters kørsel fra
Ho. Der er tale om en fuldt indhegnet hundeskov, og der ligger en bålhytte og en mindre skovlegeplads
tæt på hundeskoven.
3.248
3.248
3.248