På en central, men rolig, adresse i livlige Blåvand finder I det hyggelige sommerhus Horns Bjerge 3, 67., hvor en venneflok eller familie på 6 personer kan holde ferie og få ladet batterierne op. Husene her er bygget efter svensk inspiration og malet i forskellige, men efter hinanden nøje afstemte, flotte farver, og udenfor langs bebyggelsen slynger sig en lille bæk.
Bemærk, at sommerhuset renoveres i løbet af 2025, hvorved der bl.a. etableres en større brusekabine i badeværelset samt et gæstetoilet på 1. sal.
Hygge og afslapning for alle
Efter indgang i huset åbner det sig op for jer i det lyse, delvist højloftede rum med køkken/alrum og stue. Køkkenet er udstyret med mikroovn og opvaskemaskine, så I kan få lavet dejlige feriemåltider og derefter slippe for at skulle tænke på at tage opvasken. Skulle I få brug for yderligere fryserkapacitet, råder huset desuden over en separat fryser på 90 liter.
Efter spisningen kan I hygge jer i sofaerne foran fjernsynet med en god film eller et spil – eller måske med planlægning af de næste dages aktiviteter i sommerlandet. På kolde dage kan I tænde op i brændeovnen til hygge og varme og læse en god bog, mens I nyder at have fri og få varmen igen.
Fra stuen er der direkte udgang til den åbne terrasse, hvor I kan slikke sol, spise dejlig mad fra grillen over en kold øl eller et glas frisk hvidvin og generelt nyde livet i havemøblerne.
Wellness i saunaen på Horns Bjerge 3, 67
Ved dagens afslutning kan I finde ro og hvile i dobbeltsengene i de 3 enkelt, men smagfuldt indrettede soverum, hvoraf 2 ligger på 1. sal, og næste dag sørger gulvvarmen på badeværelset for, at I ikke fryser om fødderne, når I skal friskes op til nye ferieoplevelser. Her kan I også, måske efter en lang, god gåtur på den nærliggende strand, blive varmet godt igennem i saunaen.
Varmepumpen i huset sørger for et godt indeklima året rundt, og når feriegarderoben skal vaskes og tørres, står husets vaskemaskine og tørretumbler til rådighed – hvis I da ikke vælger at tørre tøjet i den friske, vestjyske vind.
Perfekt beliggenhed til gode oplevelser
Med kun 100 meter til de nærmeste indkøbsmuligheder og 800 meter til Blåvands store, smukke strande er det ud fra sommerhusets beliggenhed nemt både at shoppe og opleve den omkringliggende natur. Køb frisk fisk i byen og nyd maden i det charmerende træhus på Horns Bjerge 3, 67.
Skulle I få lyst til at opleve lokale seværdigheder, så besøg gerne bl.a. bunkermuseet Tirpitz, Blåvand Zoo og det gamle Blåvandshuk Fyr, hvor turen op ad de 170 trin i dén grad lønner sig med udsigten udover det smukke hedelandskab og det imponerende Vesterhav. Også flygtningemuséet ”Flugt” i Oksbøl, Fiskeri- & Søfartsmuseet i Esbjerg og Danmarks ældste by, Ribe, er de lidt længere køreture værd.
Book nu og hold en dejlig ferie i et skønt hus i Blåvand.
Køkken:
Køleskab, fryser (90 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.
Stue:
Brændeovn, Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler.
Bad:
1 Badeværelse (Gulvvarme), 1 gæstetoilet.
Sovepladser:
3 Dobbeltsenge
Øvrige:
Fiberbredbånd, sauna, Vaskemaskine, Tørretumbler, klinker i stue, Tæppe i soveværelse, Varmepumpe, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill.
Henter data...
Værd at vide om Blåvand
Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.
Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.
Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvand Strand
- Tirpitz
- Blåvand Zoo
- Vadehavet, Skallingen
- Ho bugt
- Filsø
- Blåvandshuk fyr
- Legoland (ca. 80 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg
- Ribe
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.
4.588
4.588
4.588