Luksusferiehus med alt, hvad hjertet begærer

5.5
icon
icon
icon
icon
icon
icon

Søren Gades Mark 16A, Blåvand

- Sommerhusnr.: 60637
12 pers.
Antal personer
1400 m.
Nærmeste strand
1400 m.
Nærmeste indkøb
Max 2
Hund tilladt
ca. 20
Swimmingpool
5 pers.
Udendørs spa
Udesauna
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Tørretumbler
Fibernet
Gratis fiberbredbånd
Ikke-ryger hus
Ladning
Opladning af elbil (medbring selv kabel/adapter)
Grøn strøm

Forkæl jer selv optimalt på jeres ferie med masser af plads ude og inde, lyse rum, smuk indretning, optimal komfort og en skøn beliggenhed, som I kan nyde både sommer og vinter. Læs en god bog nær brændeovnen over en kop varm kakao på en vinterdag eller slik sol på terrassen, lav lækker grillmad og nyd den over et godt glas vin eller en lokal, velbrygget øl om sommeren.

I huset på Søren Gades Mark 16A kan 12 personer og 2 hunde lade batterierne op og nyde livet, og dét finder I ikke smukkere rammer til end i det pragtfulde, grønne hus med græs på taget.

Også jeres elbil kan blive ladet op her – der er en Type 2-ladestander opstillet ved huset.

Smagfuld indretning og høj funktionalitet

Huset møder jer i al sin skønhed, fra I træder ind ad døren, med smagfuldt indrettede rum i fine farver og en stemning lidt á la badehotel. Lyset strømmer ind ad de store vinduer og døre, så sindet løftes på selv en mørk vinterdag.

Alt er gennemført til mindste detalje lige fra det smukke køkken, hvor I kan lave dejlig feriemad og stadig følge med i aktiviteterne inde og ude, til stuen og resten af huset. Køkkenet har både mikroovn og opvaskemaskine og er desuden udstyret med en 70 liters separat fryser, så I kan opbevare indkøbte madvarer.

I den fine stue er der rig mulighed for, at I alle kan mødes omkring god mad eller et sjovt spil ved langbordet, slappe af i sofaen over en god film på den store fladskærm, eller få en rolig stund alene i øreklapstolen over en god bog.

Optimale muligheder for afslapning

Søren Gades Mark 16A rummer 3 dejlige badeværelser, alle med gulvvarme, så I kan holde fødderne lune også på kolde dage, mens I nyder, at velværefølelsen breder sig i kroppen, og får I lyst til lidt feriekonkurrencer og fysisk aktivitet, står både bordtennisbord og billardbord klar til en lille dyst, eller I kan hoppe i poolen til optimal wellnessfølelse.

I alle de seks soveværelser er der magelige dobbeltsenge og gode garderobeskabe, så I virkelig kan flytte ind i huset og få hvilet godt ud i ferien, og ferietøjet tager vaskemaskine og tørretumbler sig af, ligesom varmepumpen sørger for et altid behageligt indeklima, uanset vejret udenfor.

Smuk terrasse med udebruser, gasgrill og meget andet

Også terrasseområdet forkæler alle sanser. Her kan I samles omkring langbordet, nyde solen fra liggestolene og få gode samtaler i havemøblerne over lidt godt til ganen, som I kan lave på gasgrillen i udekøkkenet.

Terrassen er delvist lukket og afskærmet, og udeområdet rummer også en udebruser, en udesauna, en spa til 5 personer samt sandkasse og gynge m.m., så der er rig lejlighed til, at ung som gammel såvel som hunde kan få et skønt ophold i det dejlige, grønne hus i den betagende vestjyske natur.

På eventyr i nærområdet

Også nærområdet har masser at byde på med det spændende bunkermuseum Tirpitz lige om hjørnet, Blåvand Zoo og de smukkeste udsigter fra Blåvandshuk Fyr, ligesom Blåvand-områdets altid fantastiske natur konstant skifter udtryk og griber en om hjertet.

Und jer selv et ophold på Søren Gades Mark 16A og få minder for livet fra et pragtfuldt hus i et vidunderligt naturområde.



Soverum:6
Bolig-/Grundareal:225 / 1.507
Byggeår:2024

Køkken:

Køleskab, fryser (70 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler.

Bad:

3 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

6 Dobbeltsenge

Øvrige:

Fiberbredbånd, Udesauna, Vaskemaskine, Tørretumbler, Billard, Bordtennis, Trægulv med gulvarme i stue, Trægulv i soveværelse, Varmepumpe, afskærmet terrasse, lukket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Gasgrill, sandkasse, gynge, Ladestik til el-bil, Udespa, Udebruser.

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...