På Gl. Hovej 49 finder I dette rummelige sommerhus til en dejlig familieferie. Her er I både tæt på naturen og ikke langt fra Blåvand by eller den fantastiske sandstrand langs Vesterhavet.
Og så er moderne fornødenheder som induktionskogeplade, opvaskemaskine og vaskemaskine til rådighed for jer i huset, så alting bliver lettere i ferien. Sidst, men ikke mindst, sætter den knitrende ild i brændeovnen lige feriestemningen en tak i vejret. Få varmen her på kølige dage og lad hyggen brede sig.
Hygge og samvær
Man føler sig hjemme, så snart man træder ind ad døren til feriehuset på Gl. Hovej 49. I stuen kan I hygge jer sammen foran ilden i brændeovnen, og se en film sammen i sofaen, eller træk jer tilbage med en god bog.
Ved spisebordet kan I spille om opvasken – selv om opvaskemaskinen klarer det meste. Køkkenet indeholder alt, hvad I behøver for at forkæle hinanden med lækre hjemmelavede måltider, herunder induktionskogeplade og separat fryser på 80 l.
I de 3 soveværelser er 2 komfortable dobbeltsenge og et værelse med en enkeltseng, hvor I kan nyde godt af den gode nattesøvn, man ofte får med den friske luft ved Vesterhavet, og badeværelset har gulvvarme, så I ikke får kolde tæer under tandbørstningen.
Den omkostnings- og energibesparende varmepumpe sørger for behagelige temperaturer i feriehuset, som desuden er blevet forsynet med et nyt tag i 2024 og generelt er velisoleret, så der ikke fyres for gråspurvene.
Nyd vesterhavsluften i det fri
Terrassen ved feriehuset har både en afskærmet og en overdækket del, så her kan I ugenert rykke rundt efter solens placering. Tag solbad i liggestolene eller træk jer tilbage i de komfortable havemøbler med en kølig drink. I kan udfordre børnene til et spil Viking på plænegrunden i løbet af dagen.
Tænd op i grillen til aften, og nyd et lækkert grillmåltid sammen, imens skyggerne bliver lange. Er I friske, er der kun 1,5 km spadseretur til stranden, hvor i bagefter kan opleve solnedgangen i Vesterhavet.
Skøn ferie på Gl. Hovej 49
Med base i udkanten af Blåvand har I alle muligheder for daglige naturoplevelser. I har adgang til to strande i Blåvand. Sydstranden, som er nærmest jer, er oplagt til en dukkert, hvorimod nordstranden er god, når I vil nyde gåture langs stranden. En gåtur rundt om Blåvandshuk kan anbefales, så I oplever at runde Danmarks vestligste punkt.
I har heller ikke langt til Blåvand centrum, hvor I kan nyde opholdet i den hyggelige og livlige ferieby med masser af butikker, restauranter og caféer. Med zoologisk have, museer og Blåvand Fyr er der masser af oplevelser til alle aldersklasser.
Det siger vores gæster om sommerhuset 60548
Wir hatten zwei schöne Wochen in diesem Ferienhaus. Sehr schöner Garten. Wir haben uns sehr wohl gefühlt. Es ist alles da was man braucht. Alles sehr sauber und gepflegt. Wir kommen bestimmt wieder.
Tolles Haus
Gas Grill funktionierte leider nicht wirklich,ebenso das Radio in der Küche war ohne Funktion.
Das Haus ist nett eingerichtet, hat jedoch ein paar Nachteile:
Schlafzimmer sind so eng, man kann sich kaum bewegen.
Keine Schränke für Kleifund darin. Man muss das 3. Zimmer für die Kleidung auf den Betten nutzen.
Dusche ist so niedrig, man wird kaum richtig nass.
Der Garten ist sehr hübsch natürlich angelegt. Es gibt verschiedene Gartenstühle, Liegen etc,
Das Haus liegt in einer ruhigen Gegend.
Die Rehe besuchten uns morgens vorm Fenster.
Køkken:
Køleskab, fryser (80 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.
Stue:
Brændeovn, Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler.
Bad:
1 Badeværelse (Gulvvarme).
Sovepladser:
2 Dobbeltsenge, 2 Enkeltsenge
Øvrige:
Fiberbredbånd, Vaskemaskine, Trægulv i stue, Trægulv i soveværelse, Varmepumpe, afskærmet terrasse, Overdækket terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, redskabsrum, carport.
Henter data...
Værd at vide om Blåvand
Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.
Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.
Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvand Strand
- Tirpitz
- Blåvand Zoo
- Vadehavet, Skallingen
- Ho bugt
- Filsø
- Blåvandshuk fyr
- Legoland (ca. 80 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg
- Ribe
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.
3.118
3.118
3.968