Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm

 

Vil I holde ferie ved yderste række mod havet i et arkitekttegnet feriehus i gedigne materialer, skal I tage til Strandparken 27. Her ligger 108 m2 bygget til at modstå den barske natur midt på en klitfredet naturgrund med en fantastisk udsigt over natur og vand. Op til 8 personer kan her nyde samværet og hyggen i fred og ro, og stadig bo tæt på by og strand. I huset er der gulvvarme i underetagen samt TV og brændeovn i både køkken og stuen på 1. sal.

Bo midt i naturen og dog tæt på by og strand

Dette charmerende feriehus på 108 m2 fra 2012 ligger som en lille perle kun 100 m fra havet og 300 m fra indkøb. Her er kvadratmeterne godt udnyttet og der er tænkt på mange fine detaljer. Allerede i entreen er der tænkt på en lille bænk, så I kan sidde og snøre vandrestøvlerne.

Det moderne køkken er udstyret induktionskogeplader og opvaskemaskine og er stilfuldt bygget i vinkel rundt om spisebordet. Brændeovnen, tv’et og en hyggesofa gør rummet til et rigtigt samlingssted, hvor der kan spilles, spises, snakkes eller slappes af. Fra køkkenet er der trappe til 1. salg og direkte udgang gennem dobbeltdørene ud til den store terrasse.  

De 8 personer kan fordele sig på 4 soveværelser – 2 i stueetagen og 2 på førstesalen – og med en god nats søvn i én af de 3 dobbeltsenge eller 2 enkeltsenge være friske til næste dags aktiviteter. Feriehusets 2 badeværelse med gulvvarme ligger begge i stueetagen og det ene indeholder også både vaskemaskine og tørretumbler.

Dejlig lys stue med brændeovn og fantastisk udsigt

Når I tager trappen op til 1 sal, træder I op en virkelig hyggelig stue med højt til loftet, hvor de to ovenlysvinduer giver et godt lysindfald. Brændeovnen og de komfortable sofaer og slængestole indbyder til en hyggeaften med en god film eller et spil matador ved stuebordet, hvis I ikke bliver fanget af den smukke udsigt.

Terrasse direkte i klitlandskabet

Den flisebelagte terrasse ligger ud foran køkkenalrummet og har god plads til både havebord og liggestole. En glasafskærmning sørger for læ fra vestenvinden, så I kan nyde et godt grillmåltid og måske nyde et glas vin til solnedgangen.

På de mere vindstille dage kan solnedgangen også nydes på bænkebordet på toppen af trappen over klitrækken.

Blåvand er både mange aktiviteter og total afslapning

Blåvand er et meget populært ferieområde og der er derfor meget aktivitet i byen, hvor de mange butikker, caféer og restauranter lokker med gode tilbud og lækker mad. Er I mere til fred og ro, kan en slentretur langs stranden eller i den smukke natur give lidt ro i sjælen. Et besøg på bunkermuseet Tirpitz er absolut også et besøg værd ligesom en tur op ad trappen i Blåvand Fyrtårn belønnes med en storslået udsigt over området.

 



Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...