Velkommen til det charmerende sommerhus på Strandparken 9, som er renoveret i 2024. Her er både udespa, udebruser og overdækket terrasse med terrassevarmer, indespa, sauna og aktivitetsrum. Og med 200 m til Vesterhavet har I alle muligheder for aktiviteter og samvær både ude og inde. Der er også en energibesparende varmepumpe og ladestik til el-bil til rådighed for jer (type 2).
Feriestemning med lys og luft
I Strandparken 9 føler man sig velkommen straks, man træder ind i det hyggelige sommerhus. Den lyse indretning, god plads på de 150 veldisponerede m2 og det fine lysindfald fra vinduespartierne sætter feriestemningen i top. Her er ideelt til den aktive familie og venner, som holder af at dyrke både aktiviteter og afslapning sammen. I stuen kan I hygge jer sammen foran brændeovnen – se en film, eller nyde udsigten over terrassen og plænegrunden. I det åbne køkken er alt, hvad I har brug for til at forkæle hinanden med hjemmelavede måltider. Lystfiskerne iblandt jer vil glædes over den separate fryser på 200 liter. De aktive kan tage sig et spil billard eller bordtennis før middagen.
Der er 2 badeværelser med gulvvarme og et gæstetoilet til rådighed for jer, så I behøver ikke at stå i kø til tandbørstningen. I forbindelse med det ene badeværelse er også spa og sauna, så I kan arrangere jeres private wellnessaften. I de 4 soveværelser med komfortable dobbeltsenge kan I hvile rigtig godt ud i den friske vesterhavsluft. Det ene ligger i et anneks med aktivitetsrum og eget toilet og bad. Der er en energibesparende varmepumpe og ladestik til el-bil til rådighed for jer på ferien.
Udendørslivet med afslapning og aktiviteter
Den ugenerte, 2.100 m2 store plænegrund er omgivet af træer, så I kan færdes frit. Imellem sommerhuset og annekset er et hyggeligt terrassemiljø, og rundt om sommerhuset er både åben-, afskærmet- og overdækket terrasse, så I kan finde en god krog i al slags vejr. Komfortable terrassemøbler og terrassevarmer indbyder til at nyde både dags- og aftentimer der. Benyt jer af den lækre udespa og udebruser, og lad børnene gynge og lege i sandkassen. Sammen kan I spille et vikingespil på plænen. Tænd op i grillen til aften, og slut dagen af med et lækkert grillmåltid sammen. Bagefter kan I gå en frisk tur til Vesterhavet og dyppe tæerne i de brusende bølger. En solnedgang ved Vesterhavet er altid en oplevelse.
Blåvand – Danmarks vestligste punkt
Den livlige ferieby, Blåvand, har noget for enhver smag. Butikslivet i Blåvand er rigt og varieret. Uanset om I er på udkig efter regionale delikatesser eller en souvenir, kan I finde noget her. En drink, en kop kaffe eller et måltid mad kan I også købe undervejs, alt sammen indenfor gå-afstand.
En kort udflugt til Blåvandshuk Fyr, det unikke Tirpitz-museum eller Blåvand Zoo, er også turen værd. Det er et must at besøge Vesterhavet og den kilometerlange sandstrand, hvor I kan tage en hurtig dukkert eller gå lange ture og bygge sandslotte. Den vestjyske natur har uendelig meget at byde på – I skal ikke gå langt langs stranden for at komme til knudepunktet, hvor I kan se mod nord-øst til den ene side, og mod syd-øst til den anden.
Det siger vores gæster om sommerhuset 60517
Das Haus ist groß genug für eine Familie. Besonders gut war das separate Zimmer im Anbau mit Aktivitätenzimmer. Man sieht, dass es auf einen modernen Stand gehoben wurde mit einen Aussenwhirlpool, einer Aussendusche, Chilloutarea mit Überdachung und einer Outdoorküche. Bei unserem ersten Aufenthalt im Jahre 2020 war dieses noch nicht vorhanden und hebt dieses Ferienhaus auf ein neues Level. Wir würden es gerne wieder buchen beim nächsten Dänemarkurlaub.
Ferienhaus ist gut und macht einen gepflegten Eindruck
Et lækkert sommerhus i høj standard, der har alt hvad der behøves for en dejlig ferie.
Henter data...
Værd at vide om Blåvand
Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.
Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.
Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvand Strand
- Tirpitz
- Blåvand Zoo
- Vadehavet, Skallingen
- Ho bugt
- Filsø
- Blåvandshuk fyr
- Legoland (ca. 80 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg
- Ribe
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.
9.968
9.968
9.968