Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Til en ferie for 2 familier eller en vennegruppe er dette sommerhus på Solsiden 20A i Blåvand det oplagte valg. Det moderne sommerhus er bygget i 2023, og her kan op til 10 personer se frem til en ferie fyldt med sjov i swimmingpoolen og omkring billardbordet samt afslapning i udespaen. I er desuden velkomne til at have op til 2 hunde med på jeres ferie. Hvis I kører i el-bil, har I mulighed for at lade den op i sommerhusets ladestik til el-biler.

Sjove stunder i swimmingpoolen og ved billardbordet

Sommerhuset rummer flere højdepunkter. Ét af dem er den 18 kvadratmeter store swimmingpool, og feriens vandhunde vil helt sikkert komme til at tilbringe mange sjove timer her i løbet af ferien.

Et andet højdepunkt er aktivitetsrummet med billardbord, og også her kan I tilbringe mange sjove timer sammen. Måske I endda skal arrangere en aften, hvor I finder ud af, hvem der er den bedste til billard?

Moderne og lys indretning

Når I tager jeres første skridt ind i sommerhuset på Solsiden 20A i Blåvand, bliver I straks mødt af den moderne og lyse indretning, som feriehuset rummer. Sommerhuset er bygget i 2023 og har desuden et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier og ovenlysvinduerne.

Sommerhusets hjerte er det store alrum, der forener køkken, spiseplads og stue. Alrummet kommer til at danne rammen om mange hyggelige feriestunder med spændende film i tv’et, sjove spil ved bordet og hyggelig madlavning i køkkenet.

I det 225 kvadratmeter store feriehus venter jer desuden 5 gode soveværelser, som I kan få jer en god nats søvn i og samle ny energi til den næste feriedag. Det ene af soveværelserne er indrettet med 2 enkeltsenge, mens der på hvert af de 4 andre soveværelser er en dobbeltseng.

Om morgenen skal I ikke bekymre jer om at stå i kø til badeværelset, for sommerhuset rummer nemlig hele 3 badeværelser. Desuden er der gulvvarme på alle badeværelser, så I heller ikke fryser tæerne fra morgenstunden. Derudover er der også gulvvarme i alrummet og på soveværelserne.

Feriehuset har solceller på taget og er derfor et energivenligt hus.

Stor terrasse med udespa

Udendørs byder sommerhuset på en stor terrasse, hvor der også venter jer yderligere et højdepunkt. Her står der nemlig en skøn udespa klar til at forkæle jer med masser af afslapning i det varme vand under åben himmel.

På terrassen har I desuden både havemøbler og liggestole til rådighed, som I kan læne jer godt tilbage i, mens I nyder solen. Derudover er der også en gasgrill på terrassen, som I kan tilberede lækre middage på på de lune ferieaftener.

Vesterhavets brede strande og brusende bølger

1,5 kilometer fra jeres ferieadresse finder I det fantastiske Vesterhav, som I helt sikkert bør besøge i løbet af jeres ferie. Her venter jer brede sandstrande, der indbyder til lange gåture, og brusende bølger, som I kan nyde friske dukkerter i på de varme sommerdage.

Det siger vores gæster om sommerhuset 60465

DE
D.
sagde , Deutschland

Im Badezimmer sollte es ein paar mehr Handtuchhaken geben. Eventuell auch noch 1-2 Möglichkeiten in den Schlafzimmern etwas aufzuhängen.
Wie wäre es noch mit einer Fasssauna?
Aber das Haus ist jetzt bereits wirklich toll und sehr schön und gemütlich. Auch klasse, dass es 2 einzelne Schlaftrackte gab und es nicht hellhörig war.

DE
D.
sagde , Deutschland

Das Ferienhaus ist wunderschön und mit Liebe zum Detail ausgestattet. Abgerundet wird das Urlaubsfeelibg durch eine tolle und hochwertige Ausstattung.

DE
D.
sagde , Deutschland

Sehr schön eingerichtetes Ferienhaus, das fast keine Wünsche offen lässt.

Se flere anmeldelser


Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...