Dette stilfuld indrettede stråtækte poolhus har plads til helt op til 10 feriegæster, og hunden er også velkommen. Feriehusets indre rummer blandt andet en lækker poolafdeling med både swimmingpool, sauna og dampbad samt et aktivitetsrum. Prikken over i’et er selvfølgelig husets fantastiske beliggenhed kun fem minutters gang fra stranden og Blåvands centrum.
Femstjernet ferie i et stilfuldt, gennemrenoveret feriehus
Er I på udkig efter et feriehus til jeres næste ferie, så er I landet det helt rigtige sted. På Sønder Vasevej 18 er rammerne sat for en femstjernet ferie med alt, hvad hjertet begærer. Feriehuset er blevet gennemrenoveret tilbage i 2018 og fremstår nærmest som et helt nyt hus med en moderne og stilfuld indretning og masser af plads at brede sig ud på.
Det flotte, åbne køkkenalrum lægger op til mange timers samvær med gode snakke over køkkenets barområde – måske med et koldt glas hvidvin direkte fra vinkøleren? Sommerhusets sovepladser fordeler sig på fire gode soveværelser, alle med dobbeltseng og eget fjernsyn, mens de sidste sovepladser er at finde på hemsen. Fra hemsen kan I desuden skimte havet, som ligger kun 400 meter væk.
Masser af fede højdepunkter: Poolafdeling og aktivitetsrum
Et af feriehusets absolutte highlights er selvfølgelig den lækre poolafdeling. Ud over en 16 kvadratmeter stor swimmingpool har I her adgang til jeres helt egen sauna og dampkabine. Der er med andre ord noget for enhver smag i sommerhusets poolafdeling, og har de aktive i flokken ikke fået nok underholdning efter en tur i poolen, kan de bevæge sig videre ind i feriehusets aktivitetsrum, hvor både bordfodbold og PlayStation 4 står klar til assistance.
Fra både poolafdelingen og alrummet er der udgang til ferieboligens skønne terrasse. Her finder alle feriegæster hurtigt en plads i solen, og på terrassens afskærmede del sidder I altid i læ af vinden. Der er suppleret op med masser af havemøbler og liggestole, og på de lune sommeraftener er det oplagt at tænde op i gasgrillen.
Fantastisk beliggenhed i Blåvand – fem minutter fra strand og centrum
Som prikken over i’et, oven i alle feriehusets skønne faciliteter, får I også en helt fantastisk beliggenhed i Blåvand – kun 400 meter fra stranden og 500 meter fra centrum.
Det er altså ikke mere end fem minutter på gåben, der skiller jer fra den nærmeste strandopgang og Blåvands hyggelige bymidte, som særligt i højsæsonen sprudler af liv med masser af glade turister og diverse arrangementer på torvet.
Lademuligheden for el bilen er en ladestander med type 2 stik.
Det siger vores gæster om sommerhuset 60289
Ein tolles Ferienhaus für einen traumhaften Familienurlaub in Strandnähe. Bis zum Sandstrand sind es lediglich fünf Minuten Fußweg.
Das Haus besticht durch seine moderne Einrichtung und seinen Wellnessbereich, der für Groß und Klein keine Wünsche offen lässt.
Die Küche ist perfekt ausgestattet und bietet so die Möglichkeit für tolle gemeinsame Kochabende.
Bei gutem Wetter bietet die großzügige Terasse in der wundervollen Dünenlandschaft mit Loungemöbeln einen herrlichen Platz zum entspannen.
Gehobenes Strandhaus mit optimaler Strandnähe, das an Ausstattung keine Wünsche offen lässt.
Größes, modernes, sehr gut ausgestatetes Haus in perfekter Lage.
Henter data...
Værd at vide om Blåvand
Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.
Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.
Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvand Strand
- Tirpitz
- Blåvand Zoo
- Vadehavet, Skallingen
- Ho bugt
- Filsø
- Blåvandshuk fyr
- Legoland (ca. 80 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg
- Ribe
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.
11.148
11.148
11.148