Dette smukke sorte stråtækte hus står klar til jeres hyggelige og sjove ferie i Blåvand. Med 150 m2 er her god plads til afslapning og leg for 8 personer og op til 2 hunde.
Moderne hus med 2 badeværelser
Blåvandvej 83b er et dejligt hus med moderne indretning. Her har I alle ingredienser til en dejlig ferie med den store eller de to små familier. Lige fra baggangen, hvor I har vaskemaskine til det moderne køkken, alt er indrettet til at gøre det nemt at kunne slappe af og tilbringe kvalitetstid sammen.
Her kan alle være med, er du ikke på aftenens madhold, kan du stadigvæk være med på sidelinjen. Sæt dig til rette på barstolene i samtalekøkkenet, nip til aftenens rødvin og sørg for, at køkkentjansen bliver hyggelig med snak. Måske har I samtidigt gang i en bordfodboldturnering i aktivitetsrummet på 1. sal, – her er der noget for enhver smag, og ingen behøver kede sig.
For ekstra hyggestemning i stuen sørger husets brændeovn, men den helt store luksus er husets ”Wellness-afdeling” med både sauna og spa. Her har I muligheden for rigtig at slappe af og komme ned i gear, og virkeligt unde jer selv lidt luksus.
Beachvolleyball, gynger og sandkasse
Så snart vejret er til det, er det med at komme ud og nyde den friske vesterhavsluft. Imens I ligger og hygger jer på husets liggestole, eller sidder med en god bog og en kop kaffe på terrassen, så er børnene godt beskæftigede med leg, da her både er gynger, sandkasse og – her skal hele familien nok være med, en lækker beachvolleybane.
Blåvand har det hele
Blåvand ligger på Danmarks vestligste punkt, – og det er et ”must” at have nydt udsigten over hav og hede fra fyrtårnet på Blåvandshuk. Derudover venter jer mange andre spændende aktiviteter, – Blåvand har både museer og en zoologisk have. Om I vil nyde roen i den omkringliggende natur, gå lange ture og samle rav på stranden eller heller vil shoppe, med et feriehus i Blåvand har I mange muligheder.
Det siger vores gæster om sommerhuset 60117
Super schönes Haus , liegt leider an der Straße . Das wussten wir , war ein Versuch . Das nächste Haus ist dichter am Strand
schönes Haus, großzügiges Raumangebot
Ein super schönes, geschmackvoll eingerichtetes Ferienhaus. Wir haben uns vom ersten Augenblick wohl gefühlt.
Henter data...
Værd at vide om Blåvand
Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.
Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.
Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvand Strand
- Tirpitz
- Blåvand Zoo
- Vadehavet, Skallingen
- Ho bugt
- Filsø
- Blåvandshuk fyr
- Legoland (ca. 80 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg
- Ribe
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.
3.918
3.918
3.918