Dette hyggelige feriehus ligger på en dejlig grund med en stor græsplæne, hvor der er god plads til leg og boldspil for de mindste (og op til 2 hunde). På badeværelset finder I en lækker spa og sauna, og den delvist overdækkede terrasse lader jer nyde den friske luft selv på kolde og fugtige dage.
Lyse rum, brændeovn og wellness-bad
Masser af vinduer og en lys træbeklædning sørger for en behagelig og venlig atmosfære i hele huset. Fra sofaen har I udsigt til den grønne have, og på de kolde dage sørger brændeovnen for god varme og hyggelig feriestemning. Temperaturen kan også reguleres med den energibesparende varmepumpe.
I det veludstyrede køkken kan I sammen tilberede dagens måltider, og rundt om det store spisebord kan I samles til et spil kort efter middagen. Her kan de næste dages ferieplaner også blive diskuteret.
Et highlight ved huset er badeværelset. Det er udstyret med gulvvarme, spabad og sauna. Her kan I rigtig læne jer tilbage i varmen og glemme hverdagens stress og jag.
Stor have med plads til leg og lækker træterrasse
Den store have er et ekstra plus, og her står en sandkasse og et gyngestativ også klar til børnene. Tager I hundene med, kan I også roligt lade dem tumle på den store græsplæne.
På træterrassen er der rigelig plads til, at alle feriegæster kan dase i solen, og havemøbler og liggestole er der selvfølgelig sørget for. I det lune sommervejr kan I tænde op i grillen og spise en middag under åben himmel, mens I får de dagens sidste solstråler med. På kolde dage kan I sætte jer til rette under den overdækkede del af terrassen og nyde den friske luft.
Den fantastiske sandstrand liggher kun 2300 meter væk, og om sommeren er der lagt op til dukkerter i det brusende Vesterhav og lange gåture langs vandkanten i aftensolens skær. Små 700 meter væk finder I også Blåvands centrum, hvor der er masser af butikker og det berømte bolsjekogeri.
Det siger vores gæster om sommerhuset 60101
Gemütliches gut eingerichtetes Haus in einer schönen und ruhigen Umgebung
Der Blick von der Terrasse ist wunderschön und beruhigend
Ein sehr gemütliches und praktisch eingerichtetes Ferienhaus mit großzügiger Küche.
Ein sehr gemütliches kleines Ferienhaus mit tollem Preis-Leistungsverhältnis.
Einziger kleiner Kritikpunkt: man kann den Fernseher vom Sofa aus nicht einsehen bzw. vor den Fernseher passen nur zwei Sessel, was für eine Familie zu wenig ist.
Køkken:
Køleskab, fryser (60 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.
Stue:
Brændeovn, Fladskærms-tv, Parabol (tyske kanaler), DVD, Radio m/cd-afspiller.
Bad:
Tømmespa, 1 Badeværelse (Gulvvarme).
Sovepladser:
2 Dobbeltsenge, 2 Enkeltsenge
Øvrige:
Gratis trådløs internet, sauna, Vaskemaskine, Tørretumbler, Barneseng, Trægulv i stue, Trægulv i soveværelse, Varmepumpe, Overdækket terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, sandkasse, gynge, carport.
Henter data...
Værd at vide om Blåvand
Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.
Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.
Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvand Strand
- Tirpitz
- Blåvand Zoo
- Vadehavet, Skallingen
- Ho bugt
- Filsø
- Blåvandshuk fyr
- Legoland (ca. 80 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg
- Ribe
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.
6.538
4.448
3.328