Dette fredeligt beliggende feriehus med brændeovn og gratis internet er det perfekte valg til en stille og rolig ferie for maks 4 personer. Det rødmalede stråtagshus emmer af sommerhusferie, og den store grund er omgivet af træer, så I er sikret masser af privatliv til at holde ferie i ro og fred.
Charmerende og hyggelig atmosfære med brændeovn
Det hyggelige træsommerhus med de malede bjælker og loftet i kip sørger for en afslappende atmosfære og sætter rammerne for en helt klassisk sommerhusferie uden nogen mangler.
Især i den åbne opholdsstue, der er kombineret med spiseafdelingen, kommer I til at tilbringe masser af gode ferieøjeblikke med filmaftener foran den knitrende brændeovn og hjemmelavede feriemåltider rundt om spisebordet.
I de to soveværelser med enkeltsenge kan I få en god nats søvn, og på badeværelset er der sørget for gulvvarme, så I ikke fryser fødderne, når der skal børstes tænder om morgenen.
Bo kun 700 meter fra Blåvands Centrum
På den 2.850 kvadratmeter store grund kan I nyde feriedagene i fulde drag, og med de mange høje træer, der omgiver grunden, kan I solbade og slappe af i havemøblerne helt uforstyrret dagen lang.
Med ferieadresse på Karl Postvej 10 har I alt inden for rækkevidde: Stranden ligger kun 1000 meter væk, og Blåvands livlige centrum befinder sig kun 700 meter fra huset. Her kan I roligt lade bilen stå.
Trods den fredelige beliggenhed er der ikke langt til diverse fritidsaktiviteter, og området byder på alt lige fra zoologisk have og bunkermuseum til forretninger, restauranter og bowlingcenter.
Det siger vores gæster om sommerhuset 60067
Die Terrassen sind in einem tadellosen Zustand.
Das Ferienhaus ist für uns ein Traum gewesen. Deshalb haben wir es für nächstes Jahr gleich wieder gebucht
Ein gemütliches Haus, mit allem drin und dran, was man braucht. Einzig die Spülmaschine hat uns gefehlt. Für 2 Personen ist das Haus genau richtig, für 4 Personen etwas knapp, da Flur, Schlafzimmer und Bad recht schmal sind. Begeistert haben uns zudem die beiden Terrassen.
Henter data...
Værd at vide om Blåvand
Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.
Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.
Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvand Strand
- Tirpitz
- Blåvand Zoo
- Vadehavet, Skallingen
- Ho bugt
- Filsø
- Blåvandshuk fyr
- Legoland (ca. 80 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg
- Ribe
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.
3.188
3.188
3.188