På adressen Bugten 1 ligger et charmerende sommerhus i Mosevrå, som tilbyder jer den perfekte ramme for en afslappende ferie. Sommerhuset byder på moderne faciliteter og en hyggelig atmosfære, som gør det til det ideelle sted for familier eller vennegrupper på op til 8 personer.
Sommerhus med moderne faciliteter
Sommerhuset, med sin veludstyrede indretning, sikrer en problemfri og afslappende ferieoplevelse. Her finder I en opvaskemaskine og en vaskemaskine, hvilket gør det let at holde styr på de daglige gøremål. Sommerhusets luft til luft varmepumpe, sikrer en behagelig temperatur året rundt. Med 2 badeværelser og 4 soveværelser har alle plads til at trække sig tilbage og nyde roen. Ligesom I alle kan mødes i sommerhusets alrum, hvor nogen laver mad, imens andre ser tv. Her finder I også sommerhusets brændeovn, som skaber den perfekte stemning på kølige aftener.
Afslapning og aktivitet i balance på Bugten 1
Sommerhusets placering på en naturgrund er ideel til jer som vil nyde roen og naturen, men stadig ikke gå på kompromis med aktiviteter og komfort. Sommerhuset tilbyder en række faciliteter for både afslapning og aktion. I sommerhusets aktivitetsrum finder I et bordtennisbord, som altid er en sjov aktivitet for både børn og voksne. Hvis I hellere vil være aktive udenfor, så byder sommerhuset på en beachvolleybane, hvor I kan spille sammen langt ud på de lyse sommeraftener, og slutte af med at nyde en lækker grillaften under åben himmel, hvor I måske er så heldig at spotte et af de mange flotte dyr, som går rundt i naturen. I kan også tilbringe en nat i husets shelter.
Når I trænger til lidt wellness efter jeres aktiviteter, så finder I det i form af en spa og sauna på det store badeværelse. Her kan I slappe af og nyde et glas vin efter en skøn dag.
Sommerhuset har også et ladestik til el-bil, hvilket er en stor fordel for dem, der ønsker at tage på længere ture i det omkringliggende område.
Perfekt beliggenhed for naturoplevelser
Dette sommerhus i Mosevrå er ideelt placeret, omringet af skøn natur, hvor I kan gå lange ture og nyde den friske luft fra Ho-bugt. Og hvis I får lyst til at solbade eller springe I Vesterhavets bølger, så kan dette gøres i Vejers. Det tager under 15 min i bil at komme til Vejers Strand. Her kan I nyde den brede sandstrand, foretage jeres indkøb til feriens måltider, shoppe, spise lækkert is eller nyde en god frokost på en af spisestederne. Hvis I gerne vil have flere shoppe- & spisemuligheder, så kan I køre til Blåvand eller Henne.
Plads til hele familien
Med 4 soverum har alle i familien eller vennegruppen deres eget private rum at trække sig tilbage til. Med plads til op til 8 personer er der rig mulighed for, at I kan rejse en større gruppe sammen uden at gå på kompromis med komforten. Ved at vælge dette sommerhus i Mosevrå sikrer I jer et mindeværdigt ophold fyldt med afslapning, hygge og spændende aktiviteter for alle aldre.
Køkken:
Køleskab, fryser (60 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.
Stue:
Brændeovn, Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler, radio.
Bad:
Tømmespa, 2 badeværelser (Gulvvarme).
Sovepladser:
4 Dobbeltsenge
Øvrige:
Gratis trådløs internet, sauna, Vaskemaskine, Tørretumbler, Barneseng, Barnestol, Bordtennis, trælaminat i stue, trælaminat i soveværelse, Varmepumpe, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, Ladestik til el-bil.
Henter data...
Værd at vide om Vejers Strand
Vejers Strand er et populært ferieområde i Vestjylland. Booker du et af vores sommerhuse i Vejers Strand har du mulighed for at holde en aktiv ferie og for at slappe af i naturskønne omgivelser. Der er masser af vandre- og cykelstier i området, og du bor i køreafstand til en række meget populære attraktioner. Tag fx en tur til oplevelsesmuseet Tirpitz, hvor du kan blive klogere på vestkystens historie og på Anden Verdenskrig, eller besøg Blåvandshuk Fyr, som byder på en helt fantastisk udsigt, hvis du bestiger de 170 trappetrin til toppen af fyret.
Beliggenhed og landskab: Vejers Strand ligger omkranset af store skov- og hedeområder ved Vesterhavet. Du bor i gåafstand til nogle af de bedste badestrande i Danmark, og du er samtidig tæt på flere naturperler, blandt andet Filsø, som er yngleplads for flere end 70 forskellige fuglearter.
Indkøb og shopping: Der findes to købmandsbutikker i Vejers, alternativt kan du tage til Oksbøl, som ligger cirka 10 kilometer fra Vejers Strand. Her er der flere store dagligvarebutikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvandshuk Fyr (ca. 8 kilometer)
- Tirpitz (ca. 10 kilometer)
- Blåvand Zoo (ca. 10 kilometer)
- Filsø (ca. 10 kilometer)
- Den tyske flygtningekirkegård (ca. 10 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg (ca. 35 kilometer)
- Ribe (ca. 65 kilometer)
- Ho bugt
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger ved Oksbøl i Ål Plantage, som er en 19 hektar stor plantage. Hundeskoven er fuldt indhegnet, og der er gode parkeringsmuligheder.