Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm

I Mosevrå ved Ho Bugt finder I dette poolhus, som er oplagt, hvis flere familier skal holde ferie sammen. Sommerhuset på Bugten 7 inviterer jer indenfor til sjove stunder i swimmingpoolen, afslappende stunder i stuen og udenfor kan I nyde de varme sommerdage – hjertelig velkommen!

Swimmingpool og rummeligt leverum med brændeovn til hyggelige stunder

Feriehuset er beliggende ca. 1200 meter fra bugten og opført i 2 etager. Her er plads til 8 feriegæster, og her er hundene også velkomne! Her kan I sammen skabe nogle fantastiske ferieminder – både i poolrummet og i det åbne alrum, hvor der er plads til hele familien.

I poolrummet venter jer en 18 kvadratermeter stor swimmingpool, der inviterer til timevis af sjov for familiens vandhunde. Her kan man dykke, spillebold eller svømme mod strømmen, der laves af svømmertræneren. Herinde finder I også den varme sauna og spa, hvor I kan komme helt ned i gear.

På sommerhusets 180 kvadratmeter er der 4 soveværelser, hvoraf 2 er at finde på førstesalen, og de resterende 2 er at finde i stueetagen. I sommerhuset er der desuden 2 badeværelser, der begge er udstyret med gulvvarme.

Køkken, stue og spiseplads ligger i åben forbindelse i sommerhusets alrum. Alrummet indbyder til mange hyggelige feriestunder med madlavning, spil og film. Brændeovnen sørger for, at den hyggelige feriestemning er i top. Skønt er her også et bordfodboldbord, hvor I kan finde feriens bedste spiller.

I feriehusets finder I mange af hverdagens hjælpere såsom opvaskemaskine, en stor 100L fryser, vaskemaskine og tørretumbler. For at holde energiomkostningerne nede, finder I både en varmepumpe i opholdsrummet samt en til drift af poolen.

Børnevenlig have og stort redskabsrum

Fra opholdsrummet er der adgang til den flisebelagte terrasse. Her venter havemøbler og liggestolene på jer! Her kan I nyde en dejlig frokost i solen, solbade og lade børnene lege i sandkassen, hoppe på trampolin eller gynge op mod skyerne. Mens der leges, kan familiens grillmester tænde op i gasgrillen. Afslut den lune sommeraften af med en rigtig sommermenu.

Udenfor er der også adgang til den store redskabsrum, hvor I evt. kan opbevare familiens cykler.

Ferie i Mosevrå nær Vejers Strand og Blåvand

Sommerhuset ligger i et stille og roligt område, hvor I kan nyde ferien i ro og mag. Et par hundrede meter fra sommerhuset er der et fugletårn med en enestående udsigt over området (Vadehavet, Ho Bugt, Esbjerg, Marbæk, Skallingen og øen Langli). Er man til aktiv ferie, er Bugten 7 en oplagt ferieadresse! Der er cykel- og vandrestier lige uden for døren og i Bordrup Plantage er der en super MTB-rute.

Fra feriehuset er der blot en kort køretur til både Vejers Strand og Blåvand, hvor I kan tage på udflugt. Det kan også anbefales at besøge Blåvandshuk Fyr eller Tirpitz.Der er et bredt udvalg af restauranter og spisesteder i Blåvand og Vejers, og I kan helt sikkert også finde et ishus eller to.

Udlejes ikke til ungdomsgrupper



Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Vejers Strand

Vejers Strand er et populært ferieområde i Vestjylland. Booker du et af vores sommerhuse i Vejers Strand har du mulighed for at holde en aktiv ferie og for at slappe af i naturskønne omgivelser. Der er masser af vandre- og cykelstier i området, og du bor i køreafstand til en række meget populære attraktioner. Tag fx en tur til oplevelsesmuseet Tirpitz, hvor du kan blive klogere på vestkystens historie og på Anden Verdenskrig, eller besøg Blåvandshuk Fyr, som byder på en helt fantastisk udsigt, hvis du bestiger de 170 trappetrin til toppen af fyret.

Beliggenhed og landskab: Vejers Strand ligger omkranset af store skov- og hedeområder ved Vesterhavet. Du bor i gåafstand til nogle af de bedste badestrande i Danmark, og du er samtidig tæt på flere naturperler, blandt andet Filsø, som er yngleplads for flere end 70 forskellige fuglearter.

Indkøb og shopping: Der findes to købmandsbutikker i Vejers, alternativt kan du tage til Oksbøl, som ligger cirka 10 kilometer fra Vejers Strand. Her er der flere store dagligvarebutikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

  • Blåvandshuk Fyr (ca. 8 kilometer)
  • Tirpitz (ca. 10 kilometer)
  • Blåvand Zoo (ca. 10 kilometer)
  • Filsø (ca. 10 kilometer)
  • Den tyske flygtningekirkegård (ca. 10 kilometer)
  • Gågaden i Esbjerg (ca. 35 kilometer)
  • Ribe (ca. 65 kilometer)
  • Ho bugt

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger ved Oksbøl i Ål Plantage, som er en 19 hektar stor plantage. Hundeskoven er fuldt indhegnet, og der er gode parkeringsmuligheder.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...