Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Kun 500 meter fra det skønne Vesterhav står dette hyggelige feriehus med brændeovn klar til en ferie for op til 6 personer – et oplagt valg til en familie eller vennegruppe, der vil holde ferie tæt på Vesterhavet. I feriehuset på Risvej 42 i Vejers er jeres hund også hjerteligt velkommen på ferien!

Hyggelig indretning med brændeovn og udestue

Feriehuset på Risvej 42 i Vejers byder på en hyggelig indretning, der danner rammen om jeres kommende ferie. Sommerhusets hjerte er det store alrum i stueetagen, hvor I kan samle hele ferieflokken til hyggelige stunder med spil, film og madlavning – alt sammen akkompagneret af brændeovnens knitren i baggrunden, der fuldender feriestemningen.

Fra alrummet kan I også træde ud i den hyggelige udestue, hvor I blandt andet kan samles til skønne måltider. Fra udestuen har I desuden en skøn udsigt til terrassen og haven.

Sommerhusets 120 kvadratmeter er fordelt på 2 etager, og her finder I i alt 3 gode soveværelser, som I kan fordele jer på, når det er tid til at gå til køjs på ferien. Alle 3 soveværelser er indrettet med en dobbeltseng hver, som I kan samle ny energi til feriedagene i. Desuden rummer sommerhuset 1 badeværelse med gulvvarme, så ingen skal fryse tæerne fra morgenstunden.

I feriehuset har I både opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler, så I slipper for at skulle bruge en masse af jeres kostbare ferietid på at lave praktisk husarbejde. Derudover er der en varmepumpe i feriehuset, der på energivenlig vis sørger for, at I har et godt indeklima og behagelige temperaturer.

Nyd solen fra altan og terrasse

I har flere muligheder for at nyde solen og dens varme stråler i løbet af jeres ferie i sommerhuset. Fra sommerhusets førstesal kan I nemlig træde ud på altanen, hvor I kan nyde en stille stund med dagens første kop kaffe, mens resten af ferieflokken stadig sover.

Udover altanen har I også en skøn terrasse, som I kan træde ud på fra udestuen i stueetagen. På terrassen kan I finde jer til rette i havemøbler og liggestole og bare nyde ferien, roen og solen. Om aftenen kan I gøre klar til aftensmaden, som kan tilberedes på sommerhusets grill.

Skøn beliggenhed i Vejers – kun 500 meter til stranden og Vesterhavet

Sommerhuset på Risvej 42 ligger på en skøn beliggenhed i Vejers, hvor I ikke har langt, hverken når I skal handle ind, eller når I vil en tur til stranden. Fra sommerhuset har I nemlig blot 500 meter til stranden og det skønne Vesterhav, hvor I kan bade, bygge sandslotte og gå ture langs de smukke sandstrande.

Derudover har I kun 700 meter til jeres nærmeste indkøbsmulighed, og I vil derfor hurtigt kunne få handlet de sidste småting, hvis I skulle stå at mangle noget. I Vejers er der 2 købmandsbutikker, I kan klare jeres ferieindkøb hos.

Det siger vores gæster om sommerhuset 50125

DE
D.
sagde , Deutschland

Schönes Haus in schöner Lage.
Angenehme Fußbodenheizung im Badezimmer.
Alles da, was man braucht.

DE
D.
sagde , Deutschland

Sehr schönes Ferienhaus

DE
D.
sagde , Deutschland

Super schönes Haus, wir würden es jederzeit wieder buchen.
Es war alles vorhanden und das Haus war sehr sauber.

Se flere anmeldelser


Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Vejers Strand

Vejers Strand er et populært ferieområde i Vestjylland. Booker du et af vores sommerhuse i Vejers Strand har du mulighed for at holde en aktiv ferie og for at slappe af i naturskønne omgivelser. Der er masser af vandre- og cykelstier i området, og du bor i køreafstand til en række meget populære attraktioner. Tag fx en tur til oplevelsesmuseet Tirpitz, hvor du kan blive klogere på vestkystens historie og på Anden Verdenskrig, eller besøg Blåvandshuk Fyr, som byder på en helt fantastisk udsigt, hvis du bestiger de 170 trappetrin til toppen af fyret.

Beliggenhed og landskab: Vejers Strand ligger omkranset af store skov- og hedeområder ved Vesterhavet. Du bor i gåafstand til nogle af de bedste badestrande i Danmark, og du er samtidig tæt på flere naturperler, blandt andet Filsø, som er yngleplads for flere end 70 forskellige fuglearter.

Indkøb og shopping: Der findes to købmandsbutikker i Vejers, alternativt kan du tage til Oksbøl, som ligger cirka 10 kilometer fra Vejers Strand. Her er der flere store dagligvarebutikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

  • Blåvandshuk Fyr (ca. 8 kilometer)
  • Tirpitz (ca. 10 kilometer)
  • Blåvand Zoo (ca. 10 kilometer)
  • Filsø (ca. 10 kilometer)
  • Den tyske flygtningekirkegård (ca. 10 kilometer)
  • Gågaden i Esbjerg (ca. 35 kilometer)
  • Ribe (ca. 65 kilometer)
  • Ho bugt

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger ved Oksbøl i Ål Plantage, som er en 19 hektar stor plantage. Hundeskoven er fuldt indhegnet, og der er gode parkeringsmuligheder.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...