Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm

Leder I efter et sommerhus lidt ud over det sædvanlige til jeres næste ferie? Dette flotte og moderne stråtagshus tæt på stranden i Vejers har plads til 8 personer og indeholder nærmest alt, hvad hjertet begærer – blandt andet en dejlig stor terrasse og et spabad.

Stilfuldt sommerhus med sauna, spabad og attraktiv beliggenhed

Sommerhuset på Nordvej 42 ligger på en næsten 2.000 kvadratmeter stor grund kun 400 meter fra stranden og er opført i 2019. Husets i alt 164 kvadratmeter fordeler sig på to etager, og det er helt sikkert, at det ikke er plads, I kommer til at mangle på ferien!

Med 2 badeværelser (med gulvvarme) – ret praktisk et på hver etage – slipper I for lange køer til toilettet om morgenen, og på det ene badeværelse kan I tanke nye kræfter på ferien i saunaen og spabadet.

Både på stueetagen og på første sal ligger to gode soveværelser, hvor I kan trække jer tilbage efter en dejlig dag i den friske luft.

Stort fællesområde med køkken og 1. sal med udsigt

Husets hjerte er det store fællesområde, der kombinerer køkkenalrum og stue. Her kan hele familien samles og lægge planer for morgendagen over en god middag eller tage et spil kort sammen med en nybrygget kop kaffe.

Stuen på første sal sørger for at hyggen kan blive sluppet løs, selv på regnvejrsdagene kan man sidde og nyde udsigten eller tænde for fjernsynet.

Med en energibesparende varmepumpe har I altid et behageligt rumklima, også uden det bliver for dyrt.

Kun et stenkast fra den brede sandstrand

På Nordvej får I en skøn beliggenhed i Vejers. Der er hverken langt til stranden eller Vejers’ bymidte med indkøbsmuligheder, caféer og små forretninger.

Det brusende Vesterhav og den uendeligt lange kystlinje er et imponerende syn hele året rundt og byder på oplevelser for både store og små. Se bølgerne danse på en blæsende efterårsdag, tag en dukkert i sommervarmen eller gå en tur langs vandet, mens børnene samler muslinger og sten.

 



Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Vejers Strand

Vejers Strand er et populært ferieområde i Vestjylland. Booker du et af vores sommerhuse i Vejers Strand har du mulighed for at holde en aktiv ferie og for at slappe af i naturskønne omgivelser. Der er masser af vandre- og cykelstier i området, og du bor i køreafstand til en række meget populære attraktioner. Tag fx en tur til oplevelsesmuseet Tirpitz, hvor du kan blive klogere på vestkystens historie og på Anden Verdenskrig, eller besøg Blåvandshuk Fyr, som byder på en helt fantastisk udsigt, hvis du bestiger de 170 trappetrin til toppen af fyret.

Beliggenhed og landskab: Vejers Strand ligger omkranset af store skov- og hedeområder ved Vesterhavet. Du bor i gåafstand til nogle af de bedste badestrande i Danmark, og du er samtidig tæt på flere naturperler, blandt andet Filsø, som er yngleplads for flere end 70 forskellige fuglearter.

Indkøb og shopping: Der findes to købmandsbutikker i Vejers, alternativt kan du tage til Oksbøl, som ligger cirka 10 kilometer fra Vejers Strand. Her er der flere store dagligvarebutikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

  • Blåvandshuk Fyr (ca. 8 kilometer)
  • Tirpitz (ca. 10 kilometer)
  • Blåvand Zoo (ca. 10 kilometer)
  • Filsø (ca. 10 kilometer)
  • Den tyske flygtningekirkegård (ca. 10 kilometer)
  • Gågaden i Esbjerg (ca. 35 kilometer)
  • Ribe (ca. 65 kilometer)
  • Ho bugt

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger ved Oksbøl i Ål Plantage, som er en 19 hektar stor plantage. Hundeskoven er fuldt indhegnet, og der er gode parkeringsmuligheder.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...