Leder I efter et sommerhus, som er indrettet med mange lækre detaljer, til en ferie, hvor op til 6 personer kan opholde sig? Så er dette skønne sommerhus i det rolige Henneby – ikke langt fra badebyen Henne Strand – det oplagte sted at holde jeres fælles ferie.
Smukke detaljer – hygge med brændeovnen
Dette skønne sommerhus på 110m2 er meget velindrettet: sommerhusets rumfordeling ligesom dets indretning er nøje gennemtænkt, og det gælder både materialer, farver og andre fine detaljer.
Den rummelige stue ligger i forlængelse af spisestuen og det åbne køkken. Køkkenet, hvis bagvæg er belagt med de flotteste mosaikfliser, indeholder opvaskemaskine, mikroovn samt en separat fryser på 80L.
Den hyggelige brændeovn fordeler varmen ud til både stuen, spisestuen og køkkenet. Udover brændeovnen sørger elvarme og en luft-til-luft-varmepumpe for en behagelig temperatur i alle rum i dette sommerhus.
På væggen mellem spisestuen og køkkenet hænger en hemsetrappe, som vil føre jer op til en dejlig hems: igennem hemsens vinduer har I – på en stjerneklar nat – det bedste udsyn til stjernerne.
Sommerhuset sovepladser er fordelt over 3 gode soveværelser. To af de rummelige værelser er indrettet med en dobbeltseng; det sidste soveværelse indeholder 2 enkeltsenge.
I dette dejlige sommerhus er der ingen grund til at stå i kø om morgenen, da sommerhuset råder over 2 badeværelser, som begge er udstyret med gulvvarme. I det ene badeværelse står en vaskemaskine til rådighed for at kunne være behjælpelige med jeres vasketøj.
Udeliv i det grønne
Terrassen strækker sig hele vejen rundt om sommerhuset, og her har I mulighed for at kunne nyde solen dagen lang: komfortable havemøbler og solvogne står klar til, at I blot kan læne jer tilbage, imens I nyder den friske luft, der kommer direkte fra Vestkysten. Skulle I dog få brug skygge eller vil nyde en aftenstund på terrassen, kan I trække jer tilbage på den overdækkede terrasse, hvor I også kan tilberede jeres aftensmad på sommerhusets grill.
Sommerhuset er beliggende på Horsevej 13 på en større beplantet grund, som er delvis naturgrund og delvis plænegrund: her er det oplagt at spille en runde kongespil eller kaste sig ude i andre lege.
Aktiv i naturen i nærområdet
Det smukke nærområde omkring Henneby byder på en del gode anlagte stier til gå- og cykelture – ikke langt fra sommerhuset findes en mountainbikerute med gode udfordringer. Den lokale rideskole tilbyder både guidede ture og rideundervisning – for alle aldre. Og skulle I gerne ville spille golf, ligger der en spændende golfbane området.
Den skønne strand ved Henne og det fascinerende Vesterhav ligger – med 2,2 km – indenfor kort køreafstand. I Henne Strand er der flere specialbutikker, et supermarked og diverse restauranter, der serverer mad for enhver smag.
Det siger vores gæster om sommerhuset 41778
Das Ferienhaus ist mit allem ausgestattet was man braucht und lässt keine Wünsche offen. Die Einrichtung ist sehr gepflegt.
Sehr geschmackvoll und gemütlich eingerichtet. Ausreichend Platz, gerade mit Kindern. Die kleine Galerie ist für diese ein Highlight.
Sehr gut ausgestattete Küche, das Kochen macht Spaß.
Sehr sauber. Viele Abstellmöglichkeiten. Sonnige Terrasse und nicht einsehbarer Garten.
Henter data...
Værd at vide om Henne Strand
Henne Strand ligger i naturskønne omgivelser ved Vesterhavet. I et af vores sommerhuse i Henne Strand kan du holde en ferie, hvor du er tæt på både strand, indkøbsmuligheder og spisesteder. Henne Strand er en populær og livlig ferieby, som har meget at tilbyde, uanset om ferien skal være aktiv eller afslappende. Badestranden ved Henne Strand er meget bred, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden.
Beliggenhed og landskab: Landskabet ved Henne Strand bærer præg af dets placering tæt på vestkysten. Du bor samtidig tæt på Blåbjerg Klitplantage og Filsø, så der er masser af muligheder for at opleve den skønne vestjyske natur, når du holder ferie i Henne Strand.
Indkøb og shopping: Der er gode indkøbsmuligheder i Henne Strand. Foruden et supermarked finder du en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer i byen. Vil du på en shoppetur af de helt store, kan du overveje at køre en tur til Esbjerg, som har Danmarks længste gågade med over 200 butikker. Det tager cirka tre kvarter at køre til Esbjerg fra Henne Strand.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Vesterhavet
- Blåbjerg Klitplantage
- Filsø
- Tirpitz (ca. 25 kilometer)
- Blåvand Zoo (ca. 25 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg (ca. 45 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er Nr. Nebel Hundeskov, som ligger godt ti minutters kørsel fra Henne Strand. Hundeskoven i Nr. Nebel er fuldt indhegnet. Der ligger desuden en hundeskov ved Nymindegab og en hundeskov ved Oksbøl.