Midt i den skønne natur i Henne Strand ligger dette dejlige sommerhus på Tujavej 10, der er det oplagte valg til en familie. Det nyrenoverede (2021) sommerhus rummer plads til op til 6 personer, der kan holde en dejlig ferie i naturskønne omgivelser ved Vesterhavet.
Hyggelig indretning med brændeovn
Når I ankommer til sommerhuset på Tujavej 10 i Henne Strand, vil I straks føle jer hjemme. I sommerhuset, der blev renoveret i 2021, er der en hyggelig indretning med komfortable møbler og en dejlig ferieatmosfære for jer at holde ferie i.
Alrummet, der forener køkken, stue og spisestue, bliver jeres store samlingspunkt på ferien, hvor I kan nyde hinandens selskab og mange dejlige feriestunder. Mens I laver mad, spiller spil eller ser film, kan I tænde op i brændeovnen, der med sin knitren og varme fuldender den dejlige feriestemning.
På sommerhusets 81 kvadratmeter finder I desuden 3 gode soveværelser – 2 af soveværelserne er indrettet med en dobbeltseng hver, mens det tredje soveværelse er indrettet med 2 enkeltsenge. Desuden er der et badeværelse i sommerhuset, der er udstyret med gulvvarme, så I ikke fryser fødderne om morgenen.
Sommerhuset er praktisk indrettet med både vaskemaskine og opvaskemaskine, der hjælper jer med at klare det praktiske husarbejde på ferien. Derudover er der også en energivenlig varmepumpe, som sikrer, at I altid har et godt indeklima.
Skønt udeområde med terrasse, sandkasse og gynge
Sommerhuset er beliggende på en knap 1.500 kvadratmeter stor grund, hvor I har masser af plads at boltre jer på – især børnene vil elske det. Til børnene er der også en sandkasse, de kan bygge flotte sandslotte i og et gyngestativ, hvor de kan gynge og få sus i maven.
Mens børnene leger og hygger sig i haven, kan I tilbringe tiden på terrassen, der er delvist afskærmet og overdækket. Her kan I sætte jer til rette i havemøbler og liggestole, mens I nyder den friske, vestjyske luft. Om aftenen kan I lave en lækker middag med gode bøffer på grillen.
Ferie i Henne Strand
Når I skal handle ind til morgenmaden og grillmiddagen på jeres ferie, kan I gøre det hos supermarkedet eller specialbutikkerne i Henne Strand. Desuden er der også flere skønne spisesteder i Henne Strand, som I kan besøge, hvis I selv vil slippe for at lave mad.
Ikke langt fra jeres feriematrikel på Tujavej 10 i Henne Strand ligger Vesterhavet. Uanset hvornår på året I holder ferie i sommerhuset, så er det værd at besøge Vesterhavet og de brede, smukke sandstrande, der fortsætter så langt, øjet rækker.
Henter data...
Værd at vide om Henne Strand
Henne Strand ligger i naturskønne omgivelser ved Vesterhavet. I et af vores sommerhuse i Henne Strand kan du holde en ferie, hvor du er tæt på både strand, indkøbsmuligheder og spisesteder. Henne Strand er en populær og livlig ferieby, som har meget at tilbyde, uanset om ferien skal være aktiv eller afslappende. Badestranden ved Henne Strand er meget bred, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden.
Beliggenhed og landskab: Landskabet ved Henne Strand bærer præg af dets placering tæt på vestkysten. Du bor samtidig tæt på Blåbjerg Klitplantage og Filsø, så der er masser af muligheder for at opleve den skønne vestjyske natur, når du holder ferie i Henne Strand.
Indkøb og shopping: Der er gode indkøbsmuligheder i Henne Strand. Foruden et supermarked finder du en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer i byen. Vil du på en shoppetur af de helt store, kan du overveje at køre en tur til Esbjerg, som har Danmarks længste gågade med over 200 butikker. Det tager cirka tre kvarter at køre til Esbjerg fra Henne Strand.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Vesterhavet
- Blåbjerg Klitplantage
- Filsø
- Tirpitz (ca. 25 kilometer)
- Blåvand Zoo (ca. 25 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg (ca. 45 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er Nr. Nebel Hundeskov, som ligger godt ti minutters kørsel fra Henne Strand. Hundeskoven i Nr. Nebel er fuldt indhegnet. Der ligger desuden en hundeskov ved Nymindegab og en hundeskov ved Oksbøl.
4.418
7.928
2.658