Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Drømmer du om en lille pause med gåture ved havet, lidt shopping og saunahygge? Så se her! Beliggende kun 100 meter fra stranden i feriebyen Henne Strand er denne fine lille ferielejlighed klar til din ferie – og du må gerne medbringe din hund. Når du bor i ferielejligheden på Klitvej 2 har du fri adgang til feriecentrets swimmingpool og sauna – det er det perfekte sted til afslapningsferie året rundt.

Hyggelig feriebolig med afslapningsgaranti og fri adgang til pool og sauna

Imens du nyder dagens første kop kaffe på terrassen eller i den hyggelige stue, kan du overveje, om dagens svømmetur skal være indendørs i feriecenterets swimmingpool, eller om du er frisk på en dukkert i Vesterhavets grønne bølger.

Din ferielejlighed nummer 131 på Klitvej 2 har alle ingredienser til et skønt ophold ved Vesterhavet. Ikke mindst en beliggenhed, der rummer det hele – byferie med gode spisesteder og shopping, og samtidigt naturferie med mulighed for lange gåture langs stranden i bare tæer og en lykkelig hund travende sammen med dig i vandkanten.

Ferielejligheden er rigtigt hyggeligt og praktisk indrettet. Det velindrettede køkken er fint egnet til at trylle lækker feriemad frem, og efter en dejlig middag kan opvaskemaskinen heldigvis klare resten. En god lænestol og den bekvemme sofa står nemlig klar til den efterfølgende afslapning foran fjernsynet eller med den bog, du så længe har glædet dig til at få læst.

Læfyldt terrasse i klitten med gode havemøbler

Fra stuen er der direkte udgang til en dejlig terrasse. En lille læfyldt oase og gode havemøbler. Her kan du tage morgenkaffen, og efter at have nydt solnedgangen fra udsigtsklitten, kan du pakke dig ind i et tæppe og nyde en godnatøl eller et glas vin på terrassen. Det er ikke tilladt at grille på lejlighedens terrasse, men til gengæld er der en fælles terrasse hvor der står en fast gril. 

Henne Strand – en skøn stemningsfyldt strandby ved Vesterhavet

Du vil bestemt være tilfreds med valget af Henne Strand som dit feriedomicil. Den lille strandperle har gode indkøbsmuligheder og spisesteder, og her hersker en hyggelig stemning hele året rundt. Beliggende lige ned til stranden og omkranset af skøn vestjysk natur er der ved Henne Strand noget for enhver smag.

Er du frisk, så kan du tage en cykeltur ud til den smukke Filsø eller til Nymindegab, Bork og Tipperne. Eller du skal måske prøve kræfter på Mountainbike i Blåbjerg Plantage, et skovområde, der også egner sig udmærket til at gå på svampejagt. I det omkringliggende klitlandskab er der i sensommeren både blåbær og sandart. Og som kronen på det hele, møder du måske rådyr eller de smukke stolte krondyr, der bebor området.

Det siger vores gæster om sommerhuset 40879

DE
D.
sagde , Deutschland

Kleine niedliche Ferienwohnung. Alles da was man für den Urlaub braucht. Sehr zentral am Ende einer Einkaufsstraße aber auch nah zum Strand gelegenen.

DE
D.
sagde , Deutschland

Es ist eine kleine Ferienwohnung, perfekt für eine oder zwei Personen. Sie ist mit allem ausgestattet, was man für eine Urlaubswoche braucht. Die Nähe zum Zentrum Henne Strands und zum Strand sind eine perfekte Lage – so kann das Auto stehen bleiben. Und man kann am Abend mal schnell über die Dünen huschen um den Sonnenuntergang zu sehen. Ich freu mich schon aufs nächste Mal!

DK
D.
sagde , Frederiksberg

Perfekt beliggenhed og perfekt for 2 personer

Se flere anmeldelser


Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Henne Strand

Henne Strand ligger i naturskønne omgivelser ved Vesterhavet. I et af vores sommerhuse i Henne Strand kan du holde en ferie, hvor du er tæt på både strand, indkøbsmuligheder og spisesteder. Henne Strand er en populær og livlig ferieby, som har meget at tilbyde, uanset om ferien skal være aktiv eller afslappende. Badestranden ved Henne Strand er meget bred, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden.

Beliggenhed og landskab: Landskabet ved Henne Strand bærer præg af dets placering tæt på vestkysten. Du bor samtidig tæt på Blåbjerg Klitplantage og Filsø, så der er masser af muligheder for at opleve den skønne vestjyske natur, når du holder ferie i Henne Strand.

Indkøb og shopping: Der er gode indkøbsmuligheder i Henne Strand. Foruden et supermarked finder du en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer i byen. Vil du på en shoppetur af de helt store, kan du overveje at køre en tur til Esbjerg, som har Danmarks længste gågade med over 200 butikker. Det tager cirka tre kvarter at køre til Esbjerg fra Henne Strand.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er Nr. Nebel Hundeskov, som ligger godt ti minutters kørsel fra Henne Strand.  Hundeskoven i Nr. Nebel er fuldt indhegnet. Der ligger desuden en hundeskov ved Nymindegab og en hundeskov ved Oksbøl.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...