Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm

Dette skønne og velholdte sommerhus på Gøgevej 54 ligger på en stor natur- og klitgrund for enden af en stikvej – helt ud til en stor og fredet klitplantage (hede). Med plads til op til 4 personer er dette sommerhus oplagt til jer, der ønsker en ferie, hvor vestkystens natur kan opleves på tæt hånd. Og skal der lidt mere afslapning til, råder sommerhuset også over en dejlig sauna.

Stråtækt idyl – midt i naturen

Den flotte udsigt over heden kan nydes både fra stuen og spisestuen, der begge er pæne og velmøblerede. Sommerhusets køkken er veludstyret, og indeholder både opvaskemaskine og en separat fryser på 80L.

Fra stueetagen leder en trappe op til endnu en hyggelig og pænt møbleret stue – udover det flotte lysindfald, vinduerne giver, kan udsigten over heden/klitplantagen også nydes herfra.  

Sommerhusets 4 sovepladser er fordelt over et soveværelse med dobbeltseng (i stueplan) samt 2 soveværelser på 1. etage, der begge er udstyret med  enkeltsenge – perfekt til den lille familie.  

Sommerhuset er indrettet med et pænt badeværelse, som har indlagt gulvvarme. Herfra er der adgang til den rummelige sauna, der er oplagt at benytte efter en skøn gåtur langs stranden, som kun ligger 700m fra dette sommerhus.

I sommerhuset er der installeret en kombineret vaskemaskine/tørretumbler, som kan være jer behjælpelige med de praktiske opgaver omkring tøjvask. 

Enestående natur – lige udenfor terrassen

Ud fra stuen nedenunder træder I direkte ud på sommerhusets sydvendte ugenerte terrasse. På denne terrasse, som er delvist overdækket, står både havemøbler og solvogne klar til, at I kan læne jer tilbage for at nyde den flotte udsigt samt Vesterhavets friske havluft. Om aftenen kan I benytte grillen til at tilberede jeres aftensmad. Eller også kan I anvende sommerhusets vestvendte terrasse for at se en af de flotteste solnedgange.

Henne Strand – hygge ved Vesterhavet

Fra sommerhuset på Gøgevej 54 er der hverken langt til stranden eller til midtbyen af Henne Strand, der med alle sine butikker, restauranter og hyggelige gadecafeer byder på mulighed for både at slentre og shoppe – uanset årstid.  

I den nærmere omgivelse findes den skønne Blåbjerg Plantage med sine mange cykel-, ride- og vandrestier. Også Filsø, hvor bl.a. store flokke af trækfugle kan beundres fra diverse fugletårne ved bredden af søen, er et besøg værd.



Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Henne Strand

Henne Strand ligger i naturskønne omgivelser ved Vesterhavet. I et af vores sommerhuse i Henne Strand kan du holde en ferie, hvor du er tæt på både strand, indkøbsmuligheder og spisesteder. Henne Strand er en populær og livlig ferieby, som har meget at tilbyde, uanset om ferien skal være aktiv eller afslappende. Badestranden ved Henne Strand er meget bred, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden.

Beliggenhed og landskab: Landskabet ved Henne Strand bærer præg af dets placering tæt på vestkysten. Du bor samtidig tæt på Blåbjerg Klitplantage og Filsø, så der er masser af muligheder for at opleve den skønne vestjyske natur, når du holder ferie i Henne Strand.

Indkøb og shopping: Der er gode indkøbsmuligheder i Henne Strand. Foruden et supermarked finder du en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer i byen. Vil du på en shoppetur af de helt store, kan du overveje at køre en tur til Esbjerg, som har Danmarks længste gågade med over 200 butikker. Det tager cirka tre kvarter at køre til Esbjerg fra Henne Strand.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er Nr. Nebel Hundeskov, som ligger godt ti minutters kørsel fra Henne Strand.  Hundeskoven i Nr. Nebel er fuldt indhegnet. Der ligger desuden en hundeskov ved Nymindegab og en hundeskov ved Oksbøl.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...