I rolige omgivelser finder I dette hyggelige traditionelle feriehus. Her kan 6 gæster holde en dejlig afslappende ferie i et indbydende feriehus med sauna og pejs – herfra er der hverken langt til centrum og Hennes hvide sandstrande. Hjertelig velkommen!
Ved feriehuset er det muligt at oplade jeres medbragte el-bil, eget ladekabel medbringes.
Afslappende atmosfære og lyse rum
Feriehuset på Gøgevej 2B er på 88 m2 og har plads til 6 feriegæster. I et roligt område finder I det røde hyggelige feriehusa, som kan danne rammerne omkring en dejlig afslappende ferie med de nærmeste. Her er plads til familielivet og en lys indretning med komfortable møbler.
Hjerterummet er stuen, som ligger i åben forbindelse med spisepladsen og det funktionelle køkken. Her er mange hyggelige kroge, hvor man kan sidde og læse en god bog, spille brætspil eller se film i sofaen. Varmepumpen sørger for et behageligt indeklima, og brændeovnen spreder god stemning.
Badeværelset har gulvvarme og her er der adgang til saunaen, som er helt perfekt efter lange gåture i naturen. Her kan I blive varmet igennem og glemme hverdagen for en stund. Foruden badeværelset med sauna er der 3 soveværelser, hvoraf det ene har en køjeseng – et højdepunkt for børnene!
Solrige dage på terrassen
Feriehuset er beliggende på naturgrund, hvor de store træer skærmer for vind og naboer. Foran feriehuset er en dejlig fliseterrasse, hvor havemøbler og grillen står klar! Her inviteres I til dejlige stunder med solbadning og meget andet, mens familiens yngste kan lege i sandkassen. Rund sammen dagen af med en lækker grillmiddag og planlæg morgendagens aktiviteter.
Badedage ved stranden og liv i feriebyen
Feriehuset på Gøgevej 2B ligger 800 meter fra Vesterhavet og kun 500 meter fra indkøb og Hennes hyggelige bymidte. Vesterhavet indbyder både til en kølig dukkert, drageflyvning eller skønne lange gåture – her er skønt uanset årstiden! I Henne Strand har I mulighed for at handle, besøge specialbutikker eller forkæle jer selv med en lækker middag på en af de mange restauranter eller en stor softice i det velkendte ”Ishuset”. Også den øvrige egn byder på mange skønne naturoplevelser, som bl.a. kan opleves ved at gå, cykle, ride eller ved at spille golf.
Et must for naturinteresserede er den genoprettede Filsø, og hobbyrytterne vil elske en tur på hesteryg gennem skov og hede. Med fiskesøer, golfplads, glasværksted og mange andre tilbud, er der i nærområdet meget at tage sig til.
Henter data...
Værd at vide om Henne Strand
Henne Strand ligger i naturskønne omgivelser ved Vesterhavet. I et af vores sommerhuse i Henne Strand kan du holde en ferie, hvor du er tæt på både strand, indkøbsmuligheder og spisesteder. Henne Strand er en populær og livlig ferieby, som har meget at tilbyde, uanset om ferien skal være aktiv eller afslappende. Badestranden ved Henne Strand er meget bred, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden.
Beliggenhed og landskab: Landskabet ved Henne Strand bærer præg af dets placering tæt på vestkysten. Du bor samtidig tæt på Blåbjerg Klitplantage og Filsø, så der er masser af muligheder for at opleve den skønne vestjyske natur, når du holder ferie i Henne Strand.
Indkøb og shopping: Der er gode indkøbsmuligheder i Henne Strand. Foruden et supermarked finder du en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer i byen. Vil du på en shoppetur af de helt store, kan du overveje at køre en tur til Esbjerg, som har Danmarks længste gågade med over 200 butikker. Det tager cirka tre kvarter at køre til Esbjerg fra Henne Strand.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Vesterhavet
- Blåbjerg Klitplantage
- Filsø
- Tirpitz (ca. 25 kilometer)
- Blåvand Zoo (ca. 25 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg (ca. 45 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er Nr. Nebel Hundeskov, som ligger godt ti minutters kørsel fra Henne Strand. Hundeskoven i Nr. Nebel er fuldt indhegnet. Der ligger desuden en hundeskov ved Nymindegab og en hundeskov ved Oksbøl.
4.018
4.018
4.018