På Porsevej 30 i Henne Strand finder I dette solide og dejlige feriehus. Her er en komfortabel indretning, en varm brændeovn og en dejlig have med plads til leg! Her kan op til 6 gæster holde en skøn ferie hverken langt fra indkøb og det brusende Vesterhav. Hjertelig velkommen!
Ved feriehuset er det muligt at oplade el-bilen – husk eget kabel.
Praktisk og dejligt sommerhus perfekt til familieturen
Sommerhuset på Porsevej 30 kan rumme op til 6 gæster og er med sine 115 m2 velegnet til familieferien, og med mulighed for at medbringe to hunde. Her er lyst, højt til loftet og en skøn indretning holdt i rolige nuancer. Hjerterummet og feriehusets samlingspunkt er det store alrum, der kombinerer køkken, stue samt spiseområde. Her kan I sammen lave mad, spille brætspil og meget andet! Brændeovnen sørger for den gode stemning, og I kan med fordel gøre brug af den energibesparende varmepumpe.
Stigen ved spisepladsen fører jer op til hemsen – et ekstra legeområde til børnene under det skrånende tag. Det samme gør sig gældende for annekset, hvor I desuden også finder et bordfodboldbord. De 6 sovepladser er fordelt på 3 skønne soveværelser – alle rummelige med komfortable senge og gode opbevaringsmuligheder.
Noget af det vigtigste med ferie er at få slappet helt af! Til dette formål finder I både sauna og spabad på det ene af de 2 badeværelser. Her kan I blive varmet igennem og masseret af det varme boblende vand. Begge badeværelser har gulvvarme og på det ene findes en vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler – superpraktisk for børnefamilien!
Solskin og leg i haven – naturskønne Henne Strand
Mod sydvest har I en dejlig fliseterrasse, hvor I kan nyde de varme solskinstimer. Havemøblerne står klar til afslapning, mens de yderligere udendørs områder inviterer til sjov og spas! Her kan man spille kongespil, bold, hoppe på trampolin og gynge mod skyerne – her er rig mulighed for at brænde noget krudt af, inden I sætter jer omkring havebordet til en lækker grillaften. Måske menuen står på hjemmelavet burger eller spareribs?
700 meter er der både til Vesterhavets brede sandstrand og indkøb. Vesterhavet indbyder både til en kølig dukkert, drageflyvning eller skønne lange gåture. I Henne Strand har I mulighed for at handle, besøge specialbutikker eller forkæle jer selv med en lækker middag på en af de mange restauranter eller en stor softice i det velkendte ”Ishuset”. Også den øvrige egn byder på mange skønne naturoplevelser, som bl.a. kan opleves ved at gå, cykle, ride eller ved at spille golf.
Henter data...
Værd at vide om Henne Strand
Henne Strand ligger i naturskønne omgivelser ved Vesterhavet. I et af vores sommerhuse i Henne Strand kan du holde en ferie, hvor du er tæt på både strand, indkøbsmuligheder og spisesteder. Henne Strand er en populær og livlig ferieby, som har meget at tilbyde, uanset om ferien skal være aktiv eller afslappende. Badestranden ved Henne Strand er meget bred, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden.
Beliggenhed og landskab: Landskabet ved Henne Strand bærer præg af dets placering tæt på vestkysten. Du bor samtidig tæt på Blåbjerg Klitplantage og Filsø, så der er masser af muligheder for at opleve den skønne vestjyske natur, når du holder ferie i Henne Strand.
Indkøb og shopping: Der er gode indkøbsmuligheder i Henne Strand. Foruden et supermarked finder du en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer i byen. Vil du på en shoppetur af de helt store, kan du overveje at køre en tur til Esbjerg, som har Danmarks længste gågade med over 200 butikker. Det tager cirka tre kvarter at køre til Esbjerg fra Henne Strand.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Vesterhavet
- Blåbjerg Klitplantage
- Filsø
- Tirpitz (ca. 25 kilometer)
- Blåvand Zoo (ca. 25 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg (ca. 45 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er Nr. Nebel Hundeskov, som ligger godt ti minutters kørsel fra Henne Strand. Hundeskoven i Nr. Nebel er fuldt indhegnet. Der ligger desuden en hundeskov ved Nymindegab og en hundeskov ved Oksbøl.
4.918
4.918
4.918