På Jeppesvej 40 i Houstrup finder I dette skønne sommerhus, hvor op til 5 gæster og 1 hund kan holde en dejlig ferie. Sommerhuset er renoveret i 2023 og er lyst og venligt indrettet. Den delvist overdækkede og afskærmede terrasse indbyder til hyggelige stunder med hele familien på solrige sommerdage.
Lyst og indbydende sommerhus med brændeovn
I sommerhuset vil I hurtigt komme i feriestemning. Når taskerne er pakket ud, kan I sætte jer godt til rette i den rummelige stue og tænde op i brændeovnen. Den spreder ikke blot varme, men også en ekstra hyggelig feriestemning. Rummet er lyst og særdeles indbydende, og de store vinduespartier mod terrassen giver et godt lysindfald. I sommerhuset er der Chromecast, så I kan streame jeres yndlingsfilm til filmaftenen. Som et ekstra plus er der desuden varmepumpe i sommerhuset, I med fordel kan benytte jer af.
Køkkenet og spisepladsen ligger i åben forbindelse til stuen, og her kan I samles om madlavningen. Efterfølgende klarer opvaskemaskinen opvasken for jer, så I har mere tid til hygge og afslapning.
3 værelser til en god nats søvn
Sommerhusets 5 sovepladser er fordelt på 3 lyse værelser, hvor I kan få fornyet energi til morgendagens ferieaktiviteter. Det ene værelse er indrettet med en enkeltseng, mens der er dobbeltseng på de sidste værelser.
Badeværelset er lyst og indbydende indrettet og har gulvvarme, så I slipper for kolde fødder. Sommerhuset er udstyret med en vaskemaskine, så I kan vaske tøj under ferien. Derudover finder I både strygebræt, strygejern og et tørrestativ, så garderoben forbliver skarp, og vasken kan tørres nemt og effektivt.
God terrasse på afskærmet naturgrund
Fra stuen har I direkte udgang til træterrassen, hvor havemøbler, liggestole og grill står klar til jer. Terrassen er delvist overdækket og afskærmet, så her kan I altid finde en god krog med læ. Desuden er naturgrunden omringet af træer, så I kan nyde privatlivet uden forstyrrelser.
Efter en begivenhedsrig feriedag kan I tænde grillen, stege saftige bøffer og nyde det lækre måltid på terrassen, hvor I kan sidde komfortabelt i havemøbler med tilhørende hynder.
Ferie i naturskønne Houstrup
Sommerhuset ligger i Houstrup, som er et særdeles naturskønt ferieområde. Her er plantager, klitter og skove, og kun 3 kilometer herfra ligger Vesterhavet. Den lange sandstrand indbyder til gode gåture med fødderne i vandkanten på en varm sommerdag, men vandet er et besøg værd året rundt.
Familiens yngste vil helt sikkert elske at lege på en af de mange legepladser, som I finder i området.
Henter data...
Værd at vide om Houstrup
Med Blåbjerg Klitplantage som nærmeste nabo ligger vores Sommerhuse i Houstrup i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst, få kilometer fra Vesterhavet. Der er masser af muligheder for at holde en både aktiv og afslappende ferie i Houstrup, og du bor i køreafstand til flere spændende udflugtsmål. Du har fx kun en halv times kørsel til den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som er kendt for sine charmerende havnemiljøer, og tilsvarende til Skjern Å, hvor der er gode muligheder for at få en laks på krogen.
Beliggenhed og landskab: Houstrup ligger tre kilometer fra Vesterhavet og fem-ti kilometer fra Ringkøbing Fjord. Blåbjerg Klitplantage grænser op til Houstrup. Her kan du få en skøn naturoplevelse, og der er masser af vandre- og cykelstier i plantagen.
Indkøb og shopping: Den nærmeste handelsby er Nr. Nebel, som ligger fire kilometer fra Houstrup. Her finder du både et stort supermarked og en lang række specialbutikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Tipperne (ca. 12 kilometer)
- Bork Havn (ca. 15 kilometer)
- Filsø (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 30 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning og lystfiskeri.
Hundeskove i nærheden: Der ligger en hundeskov i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab, få kilometer fra Houstrup. Plantagen er indhegnet.
3.598
3.598
3.598