Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Tæt på Houstrups vidunderlige natur finder I dette skønne sommerhus på Guldvangen 58, som er blevet delvis renoveret i 2023. Her kan op til 6 personer nyde en afslappende ferie i både spa, sauna og vildmarksbad, mens op til 2 hunde også er velkomne til at nyde denne 1525m2 store naturgrund. Ved sommerhuset er der ladestander til el-bilen.

Hygge med spa, sauna og brændeovn

Når I ankommer til sommerhuset, ser I straks, at huset er velholdt. De 93 m2 rummer 3 soverum, hvoraf 2 er indrettet med dobbeltsenge og det sidste værelse har to enkeltsenge. Her er også både badeværelse og gæstetoilet, så I undgår kødannelse. Samtidig er der også gulvvarme i både badeværelse og toilet, så I ikke kommer til at fryse tæerne.

Efter en lang dag med skønne udflugter og lange gåture, kan I vende snuden hjem, hvor både spa og sauna nok skal sørge for at varme jer igennem og få jer til at slappe af I hele kroppen.

Sommerhuset opvarmes med en energibesparende varmepumpe, der hurtigt og effektivt får varmet huset op. Hvis I vil skrue op for hyggen, kan I også tænde op i brændeovnen og mærke varmen sprede sig, mens lyden af de dansende flammers knitren skaber en vidunderlig sommerhusstemning.

Dejlig terrasse med vildmarksbad på stor naturgrund

Sommerhusets 1525 m2 store naturgrund er perfekt, hvis I har hundene med på ferie, eller børnene elsker at lege udenfor.

Den store sydvendte terrasse er udstyret med både havemøbler, solvogne, grill og et skønt vildmarksbad, hvor I rigtig kan nyde tilværelsen. Efter en skøn dag med afslapning og leg i haven, kan I nyde et lækkert måltid tilberedt på grillen, for til sidst at se mørket falde på, mens I sidder i det varme vildmarksbad – den perfekte afslutning på endnu en dejlig feriedag i sommerhuset på Guldvangen 58.

Terrassen er delvis overdækket, så der også altid er mulighed for at finde en skyggeplads. På grunden finder I også et anneks, som kan aflåses. Det kan bruges til opbevaring af jeres cykler, barnevognen og lignende.

Midt i Houstrups natur

Guldvangen 58 har en god placering nær udkanten af Houstrups rolige skovområde. Lige her ligger den skønne naturgrund, hvor de store træer, der omkranser det meste af grunden, hjælper med at skabe læ og privatliv.

Houstrup er kendt for sin fantastiske natur og de mange gå- og cykelstier, der er i området. Her er I heller ikke langt fra Blåbjerg Plantage. Det brusende Vesterhav, der altid er et besøg værd, ligger kun en lille 3 kilometers cykeltur fra sommerhuset.

Det siger vores gæster om sommerhuset 30249

DE
D.
sagde , Deutschland

Ein wunderbares, sauberes und helles Ferienhaus in dem es an nicht fehlt.

DE
D.
sagde , Deutschland

Das Haus hat meine Familie und mich von der ersten Minute an voll überzeugt.Wir traten ein und fühlten uns sofort wohl.Es besticht durch seinen hellen und freundlichen Strandhausflair mit kuscheligem Wohlfühlfaktor. Wir konnten zwei Wochen lang im Haus und rund um das Haus barfuß laufen.Die Küche hat uns zum Backen und Kochen eingeladen.

DE
D.
sagde , Deutschland

Sehr gemütliches Haus. Schön und stilvoll eingerichtet. Der Kamin heizt das gesamte Haus mit wenig Arbeit /Holz

Se flere anmeldelser


Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Houstrup

Med Blåbjerg Klitplantage som nærmeste nabo ligger vores Sommerhuse i Houstrup i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst, få kilometer fra Vesterhavet. Der er masser af muligheder for at holde en både aktiv og afslappende ferie i Houstrup, og du bor i køreafstand til flere spændende udflugtsmål. Du har fx kun en halv times kørsel til den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som er kendt for sine charmerende havnemiljøer, og tilsvarende til Skjern Å, hvor der er gode muligheder for at få en laks på krogen.

Beliggenhed og landskab: Houstrup ligger tre kilometer fra Vesterhavet og fem-ti kilometer fra Ringkøbing Fjord. Blåbjerg Klitplantage grænser op til Houstrup. Her kan du få en skøn naturoplevelse, og der er masser af vandre- og cykelstier i plantagen.

Indkøb og shopping: Den nærmeste handelsby er Nr. Nebel, som ligger fire kilometer fra Houstrup. Her finder du både et stort supermarked og en lang række specialbutikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning og lystfiskeri.

Hundeskove i nærheden: Der ligger en hundeskov i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab, få kilometer fra Houstrup. Plantagen er indhegnet.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...