Dette skønne, renoverede sommerhus i Jegum Ferieland har plads til 6 personer og er et godt valg til den næste familieferie. Indretningen har i 2017 gennemgået en renovering og fremstår lys og moderne, blandt husets faciliteter finder I både sauna og spabad, og I får de skønneste udendørs omgivelser med en delvist overdækket terrasse, stor have og legetårn til børnene.
Lyst og åbent indre med skøn wellnessafdeling
Så snart I træder ind ad døren på Nordskrænten 68, vil I føle jer godt taget imod. Sommerhuset er i 2017 blevet renoveret, hvilket har resulteret i et lyst og åbent indre med moderne og komfortable møbler.
Feriehjemmet er udstyret med et stort badeværelse og et gæstetoilet – og på det store badeværelse får I jeres egen lille wellnessafdeling med sauna og spabad til 2 personer. Her bliver der tid til ekstra selvforkælelse og afslapning på de skønne feriedage.
Husets hjerte er det åbne opholdsrum, der forener stue og køkkenalrum i et åbent fællesrum. Saml hele familien til lækre feriemåltider, hyggelige aftener med kortspil og snoller og sene aftener på sofaen foran den knitrende brændeovn.
Delvist overdækket terrasse og børnevenligt udeareal
Sommerhuset ligger på en mere end 1.500 kvadratmeter stor og velholdt grund. På den delvist overdækkede terrasse kan de voksne dase i solen eller nyde et glas koldt rosé i skyggen, mens børnene tumler rundt på den store græsplæne, som tilmed har et legetårn til de yngste familiemedlemmer.
Jegum er et fredeligt og børnevenligt ferieområde med masser af dejlig natur – helt ideelt til børnefamilier. I Jegum er der en lokal købmand, hvor I kan købe proviant til ferien og brød til morgenbordet.
Har I brug for lidt variation i ferien, kan I tage en hyggelig udflugt til Blåvand eller Henne Strand, to fine feriebyer med gode forretninger, diverse aktivitetsmuligheder – og ikke mindst med hurtig adgang til den hvide sandstrand.
Det siger vores gæster om sommerhuset 20115
Das Ferienhaus ist für ein ruhigen Urlaub sehr gut geeignet.
Etwas in die Jahre gekommenes aber gut gepflegtes Holzhaus in Sackgassenlage mit wunderschönem Grundstück. Ideal für zwei Wochen Urlaub mit kleinen Kindern.
Das Haus ist sehr schön eingerichtet. In der Küche findet man alles, was man im Urlaub braucht.
Henter data...
Værd at vide om Jegum
Jegum er et ferieområde, som er meget efterspurgt på grund af dets skønne natur og muligheden for at holde en ferie i fredfyldte omgivelser og i kort afstand til Vesterhavet, attraktioner og indkøbsmuligheder. Den nærmeste strand er Børsmose Strand, som ligger cirka 10 kilometer fra Jegum, hvor det er tilladt at tage bilen hele vejen ned på strandbredden. Du er desuden tæt på livlige feriebyer som Blåvand, Henne Strand og Vejers Strand, når du holder ferie i Jegum.
Beliggenhed og landskab: Sommerhuse i Jegum ligger i et fredfyldt område i Vestjylland. Der er masser af skov i området, og du er tæt på Filsø, når du holder ferie i Jegum. Du bor desuden i en fornuftig køreafstand til både Ringkøbing Fjord og Vadehavet, som begge er en stor oplevelse for naturelskere.
Indkøb og shopping: Der er en købmandsbutik og en café i Jegum. Det nærmeste større supermarked ligger i Oksbøl, cirka fem minutters kørsel fra Jegum.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Sportspark Blåvandshuk (ca. 5. kilometer)
- Filsø (ca. 5 kilometer)
- Børsmose Strand (ca. 10 kilometer)
- Blåvand Zoo (ca. 10 kilometer)
- Tirpitz (ca. 10 kilometer)
- Legoland (ca. 60 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, fuglekiggeri og badning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Ål Plantage ved Oksbøl, cirka fem minutters kørsel fra Jegum, og der er tale om en fuldt indhegnet hundeskov.
2.798
3.098
2.698