Adresse
Vejers Havvej 81,
6853 Vejers Strand
Har du brug for vores hjælp, også udenfor åbningstiderne, kan du også henvende dig på et af vores Esmark servicekontorer.
Åbningstider & 24-timers-beredskab (nødnummer).
Vejers Havvej 81,
6853 Vejers Strand
Telefon: 69 15 96 17
E-mail: vejers@esmark.dk
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Ved ankomst udenfor kontorets åbningstid finder du en kuvert med information, kørselsvejledning og nøglerne til dit feriehus i vores nøglerum. Du finder nøglerummet bag på bygningen bag en grøn dør. Der er afbilledet en nøgle på dørens rude. Koden til døren står på dit lejebevis.
Påske til og med oktober | |
Man - fre | 9:00 - 16:00 |
Lørdag | 8.00 - 17.00 |
Søndag | 9.00 - 15.00 |
November til påske | |
Man - fre | 9:00 - 16:00 |
Lørdag | 9:00 - 16:00 |
Søndag | 10.00 - 14.00 |
Stine Beck Danielsen
Bureauchef
Den 1. september 2018 startede jeg et nyt kapitel i mit liv, jeg blev til en ”Esmakker” :-) Før det har jeg været i branchen i sammenlagt ca. 9 år og ud over det, har mit liv budt på en uddannelse som kontorassistent i Bayern, 12 år på søen som Stewardesse, ca. 10 år på diverse platforme i Nordsøen som bl.a. oldfrue, og sidst men ikke mindst har jeg været selvstændig købmand i Ho. Privat har jeg, inden jeg flyttede til Esbjerg, hvor jeg bor nu, boet i Blåvand og Ho i ca. 15 år, så jeg har et stort lokalkendskab. Min fritid bliver brugt på Golf, sejlads, Jagt, Fitness, at samle svampe i efteråret og selvfølgelig min familie og mine venner.
Janina Alexandra Jonas
Rengøringskoordinator
Jeg er født og opvokset i Hamborg og i 2020 flyttede jeg sammen med min mand og vores børn til Blåvand. 2021 flyttede vi til Janderup. I min fritid hjælper jeg dyr, men min store passion er ridning og ellers er jeg sammen med min familie og venner i min fritid.
Kirsten Van Den Berg Lauridsen
Ferierådgiver
Jeg bor i Farup, det er en by lidt vest for Ribe. Jeg bor her med min mand og vores hund. Jeg er født op opvokset her på veskysten. Jeg har boet i Holland i 36 år, der arbejdede jeg i butik. Og er flyttet hjem til Danmark i 2017 og her har jeg været ved et andet udlejningsbureau i næsten 6 år inden jeg kom til Esmark. Jeg har mange fritidsinteresser, de fleste foregår udenfor, det kan være haven eller gå/cykleture. Jeg kan også godt lide at lave håndarbejde og læse en god bog. Jeg startede ved Esmark i juli 2023.
Poul Madsbjerg Ebsen
Ejerrådgiver
Jeg er meget lokalkendt og har mine rødder i Ringkøbing, hvor jeg bor med min kone og mine 2 børn. Vesterhavet har jeg altid haft meget tæt på, og jeg sætter stor pris på området. Jeg har selv en del erfaring i sommerhusbranchen, da jeg har haft sommerhus i Søndervig og har nu et lækkert sommerhus i Bjerregård. Jeg er oprindeligt udlært murer, men har arbejdet med salg i mere en 10 år. Jeg elsker at have kontakt til vores husejere samt at snakke med nye potentielle husejere. I fritiden bruger vi meget af vores tid sammen som familie i vores autocamper, men vi fisker også en del på Ringkøbing Fjord.
Gitte Alslev
Intern ejerrådgiver
Jeg er født og opvokset i det vestjyske og bor i dag i Oksbøl sammen med min søn Anton. Inden jeg startede hos Esmark har jeg arbejdet i detailbranchen i mere end 25 år i samme virksomhed. De fleste af årene som butikschef. Jeg har været ansat som intern ejerrådgiver ved Esmark siden 01.11.2020
Jens Højland
Servicetekniker
Jeg er uddannet glarmester, men har siden 2003 arbejdet som servicetekniker i sommerhusbranchen, med en enkelt afbrydelse i en stilling som ejendomsmester i en større boligforening i Esbjerg i to år. Men jeg måtte erkende, at jeg ikke kunne undvære sommerhusbranchen og da Esmark søgte en servicetekniker i Vejers og Blåvand, var jeg ikke i tvivl om at det var det helt rigtige for mig. Esmark har været min arbejdsplads siden marts 2019, hvor jeg servicerer vores husejere og gæster med hjælp til bl.a. tv, internet, pool-/spateknik og skal der skiftes en pære eller renses et afløb, er jeg også klar til at hjælpe. Privat bor jeg i Hjerting sammen med min kone og vi har 3 børn og et dejligt barnebarn. Min fritid bruger jeg på en masse Karate og vandreture i den flotte natur her på vestkysten.
Oliver Schell
E-commerce manager
Jeg blev i august 2016 en del af Esmark. Oprindelig kommer jeg fra Nordtyskland og har holdt sommerhusferie i Danmark i mange år. Inden jeg startede hos Esmark har jeg været ansat hos et andet udlejningsbureau og har samlet en del erfaringer indenfor sommerhusbranchen og i markedsføring af sommerhusferie. I Tyskland tog jeg en uddannelse indenfor sundhedsvæsnet, men allerede dengang startede min interesse for Online Medier, Online marketing, fotografering og for udvikling af turisme i Danmark. Jeg tilbringer min fritid sammen med familien, gerne i naturen, hvor vi går lange ture og nyder de smukke landskab og vores brusende Vesterhav.
Kenneth Fabian Berg
Webudvikler
Jeg er opvokset i Sorø og Roskilde på Sjælland. Flyttede så i 2012 til Kolding, for et studie, hvor jeg fortsat bor. Færdiggjorde multimediedesigner studiet og webudvikler overbygningen til den, og blev derefter hængende i Kolding. Der har jeg arbejdet fast som webudvikler siden 2016. Når jeg ikke arbejder på udviklings projekterne, elsker jeg at tage på udforskningsture i naturen både nær og fjern, og lede efter flotte billeder med droner og kameraer. Jeg kom til Esmark den 1. april 2023.
Charlotte Dalsgaard
Head of Customer Experience
Jeg er født og opvokset i Aggersund, Nordjylland. Min ungdom brugte jeg i Aalborg, hvor jeg er uddannet Cand. Mag. i Turisme. Jeg elsker det kreative og innovative i turismen. Når nye projekter skal planlægges og søsættes. Jeg elsker tjeklister og nyder at lave rejseguides, oplevelser, digitalmarketing og forretningsmodeller. Jeg var i Hvide Sande første gang i 2016, og intet kan drive mig fra området igen. Jeg bor her med min datter. Jeg elsker naturen og den helt specielle atmosfære, der er i hjertet af Hvide Sande. I min fritid er jeg en del af Borgerforeningen, som uddeler støttemidler til lokale foreninger og events. Mennesker giver mig energi, og jeg trives med mange bolde i luften. For mig er en god dag når vi er lykkes med noget, stort som småt, og har gjort en forskel i andre menneskers liv. Glæde er en stor del af mit liv, både at give den, men også at udvise den. Hos Esmark er det for mig en stolthed, at arbejde med, at give folk minder for livet.
Chalotte Agerbo Knudsen
Kommunikations- og brand manager
Jeg er født og opvokset i Hvide Sande. Jeg har den jyske vestkyst meget kær og nyder til dagligt synet af de smukke klitter og lyden fra Vesterhavet. Fritiden bruger jeg sammen med min familie og venner. Jeg finder energi ved at være i naturen. Jeg holder meget af at lave gammeldags mad, hjemmebag og kreative sysler. Udover kommunikation, branding og markedsføring interesserer jeg mig for bæredygtighed, den digitale udvikling samt kulturforståelse. Jeg er en positiv og udadvendt person – elsker humor og et godt grin.
Thea Maria M. Graversen
SoMe Manager
Jeg bor i Lind med min mand og vores 3 energibomber af drenge. Tidligere har jeg arbejdet med digital markedsføring på reklame- og medie bureau. Jeg har en bachelor i Medievidenskab fra Melbourne og en kandidat i Virksomhedskommunikation fra Aarhus BSS. I min fritid nyder jeg at være sammen med dem, jeg holder af. Jeg værdsætter at tilbringe tid udendørs og er altid på jagt efter det næste store eventyr. At rejse med mine børn og se verden gennem deres forundrede øjne er livsbekræftende. Vi tilbringer også mange feriedage i sommerhus ved Søndervig, hvor vi lader op i den smukke og vilde natur. Jeg øver mig dagligt i at være til stede og leve i nuet. Gode kolleger er vigtige for mig, da de er fundamentet for udvikling og trivsel i hverdagen.
Kathrine Frydendahl Høj
Content creator
Jeg er født og opvokset i Hvide Sande. Jeg har boet i byen de fleste år af mit liv – havde dog lige et par år, hvor jeg var bosat i Århus, mens jeg studerede markedsføringsøkonom på Erhvervsakademiet i Viby J. Jeg vendte hurtigt snuden mod vest, da studiet var overstået, og flyttede tilbage til dejlige Hvide Sande. Jeg var ikke helt færdig med at studere, så pendulfart til Herning, for at læse professionsbachelor i International Handel og Markedsføring, var det optimale – specielt når man stadig gerne ville bo ved Vesterhavet. Jeg afsluttede min professionsbachelor i januar 2023, og nu arbejder jeg hos Esmark og er en del af et skønt team med søde kollegaer. I min fritid elsker jeg at bruge tiden med min familie, kæreste og mine venner. Udover dette bliver min tid brugt i Hvide Sande Ungdomsklub, hvor jeg er klubmedarbejder i aftentimerne. Ellers er jeg at finde på håndboldbanen – typisk med en bold i hånden.
Trine Mose Sørensen
Elev
Jeg er født og opvokset i Hvide Sande, hvor jeg i dag bor sammen med min kæreste. Jeg startede ved Esmark tilbage i 2017, hvor jeg gjorde rent i sommerhusene ved Søndervig. Der gik dog ikke længe, før jeg skiftede rengøringskittet ud med computer og tastatur, og begyndte at arbejde som Sommerfugl på vores kontor i Bjerregård. I september 2023 rykkede jeg fra Bjerregård til vores marketingsafdeling i Hvide Sande, hvor jeg i dag sidder med en masse forskellige opgaver såsom SoMe, designs, udarbejdelse af annoncer og kataloger samt håndtering af sponsorater. I min fritid bruger jeg rigtig meget tid sammen med min familie og venner. I aftentimerne arbejder jeg i byens ungdomsklub, hvor en masse unge mellem 13-18 år hænger ud. Derudover er jeg rigtig glad for at spille håndbold, hvilket meget af min fritid også går med.
Line Graversen
Social Media
Jeg har arbejdet hos Esmark siden august 2022, hvor jeg begyndte på kontoret i Søndervig. Efterfølgende er jeg rykket til Hvide Sande, hvor jeg nu er i marketingafdelingen. Jeg er født og opvokset i Ringkøbing, hvor jeg i 2021 dimitterede fra HHX Ringkøbing. Fra sommeren 2021 til 2022 boede jeg i München, hvor jeg arbejdede samt fik en kontoruddannelse med speciale i administration. Jeg bruger meget af min fritid på at være sammen med mine venner samt spiller jeg også fodbold.
Andreas Maciej Pedersen
Teamleder foto
Jeg har arbejdet hos Esmark siden februar 2020, hvor jeg i første omgang kort var på kontoret i Søndervig. Jeg kommer oprindeligt fra Slagelse, men har som surfer altid været draget og inspireret af vestkysten. I 2016 flyttede jeg til vestkysten og kender en stor del af kysten rigtig godt. Nu bor jeg i Hvide Sande og bliver stadig konstant draget og inspireret af havet både i fritiden og gennem mit arbejde som fotograf hos Esmark.
Sebastian Linding
Fotograf
Jeg bor i Oksbøl og blev ’Esmakker’ i 2020. Som fotograf i Esmark kunne jeg ikke bede om flottere arbejdsbetingelser end den danske vestkyst. I jobbet lægger jeg ære i at levere optimalt fotomateriale til alle, i tæt samarbejde med husejere og kolleger for de bedste resultater. Jeg sætter stor pris på naturen og føler mig privilegeret af at få lov at arbejde så tæt sammen med den i min hverdag. Jeg kom selv meget herude som barn på familieferie, og at Blåvand nu er min hjemmebane kunne ikke være bedre. Min fritid bruger jeg primært med min kone, vores datter og vores hund, gerne ude i det fri.
Steffen Lohmann Lagoni
Fotograf
Jeg er født og opvokset i Hvide Sande. Efter skole og gymnasium flyttede jeg til Århus for at studere film. De evner og kompetencer jeg har erhvervet mig under mit studie, og senere professionelle karriere, skal jeg nu bruge hos Esmark. Min primære opgave er sommerhus fotografering, men jeg kommer også til at lave masser af fedt video materiale!
Nicolai Clausen
Fotograf
Jeg er født og opvokset i Videbæk. Jeg har taget en HTX i Skjern og er derefter uddannet speditør, og har arbejdet med det i 2,5 år. Jeg har altid brændt for at lave foto/video.
Frederik Kirkeby
Fotograf
Jeg er født og opvokset i Hvide Sande, dog med nogle år væk henover årene, men har været herude igen siden 2014. Jeg bruger det meste af min fritid sammen med min søn og min kæreste, eller med familie eller venner. Udover det dyrker jeg en del sport, og sanser lidt med nogle renoverings projekter. Jeg har tidligere arbejdet som instruktør, sælger og møbel leverandør, dog altid haft en kærlighed for fotografering og grafisk design, hvilket jeg gør med mit arbejde hos Esmark siden Juni 2023.
Annabell Eline Christensen
Fotograf
Jeg er født og opvokset i Esbjerg og har altid haft en passion for kreativitet. Som uddannet mediegrafiker har jeg udforsket min interesse inden for design og fotografering. Jeg bruger meget tid udendørs på at gå mange ture og hente inspiration til mine projekter. I min fritid bruger jeg tid sammen med familie og venner og i weekenderne tager min familie og jeg på sejlture langs Danmarks kyster, hvor vi skaber hyggelige stunder omkring bålet. Jeg startede ved Esmark i marts 2024.
Mark
Hyggespecialist og humørspreder
Jeg har været en del af Esmark siden juli 2022, og har lige siden elsket at være en del af et skønt team med en masse søde esmakkere – de tager sig altid godt af mig. Jeg er dejlig blød og har altid en smil på læben – også er jeg virkelig god til at give krammer. Jeg kan godt lide at skabe alle feriens hyggelige stunder, og er derfor Esmarks hyggespecialist og humørspreder. Du kan finde mig på alle Esmarks kontorer, og hvis du gerne vil have mig med hjem, så kan du også det. Jeg elsker alle former for ferieaktiviteter, så du kan både tage mig med på stranden, legepladsen, cykelture og meget mere. Jeg er ikke så god til vand, men jeg kan godt lide at solbade på stranden, mens du bader i Vesterhavet.
John Brügmann
Administrerende direktør
Jeg startede den 1.9.2020 hos Esmark, men jeg har kendt og fulgt virksomheden i mere end 10 år, og har bl.a. fra 2017-2020 været bestyrelsesformand for selskabet. Jeg har i næsten 30 år arbejdet indenfor turisme i både ind- og udland, og jeg ser en stor glæde i at levere et kvalitetsprodukt til gavn for både gæster og husejere, samt lokalområderne. Privat bor jeg i Risskov nord for Aarhus sammen med min kone og vores to børn. Jeg holder meget af naturen, og synes, at et feriehus er den perfekte måde at opleve den på. I min fritid sætter jeg stor pris på en runde golf.
Lars Hornshøj Vestergaard
Økonomi- og HR-direktør
Jeg blev Esmakker i juli 2018, og er bosiddende i Holstebro, sammen med min kone og vores 3 drenge. Vi er selv sommerhus ejere, og nyder at bruge tid ved Vestkysten. I min fritid har jeg et hjerte for frivilligt arbejde, hvor jeg arbejder med forskellige arrangementer. Derudover følger vi med i børnenes fritidsinteresser som spænder vidt fra fodbold, håndbold og outdoor aktiviteter. Jeg nyder turen ned langs kysten, og til Hvide Sande, hvor naturen hver dag har sit helt eget udtryk.
Thomas Christiansen
Salgs- og marketingdirektør
I november 2019 blev jeg en del af Esmark fællesskabet. Jeg er opvokset på Vestkysten, og har altid elsket naturen, stranden og havet. Jeg er gift med Marianne, og vi har sammen pigerne Emma og Laura. I fritiden kan jeg også godt li’ en tur på ’skov-cyklen’ (Mountainbike – men der er ikke så mange mountains i Danmark?) – og ellers nyder jeg noget godt sport på tv eller ’live’. Gennem de seneste 10 år har jeg arbejdet med gæsteoplevelser, salg samt marketing indenfor turisme og service i forskellige firmaer både indenfor og udenfor feriehusbranchen. Jeg brænder for hele tiden at have fingeren på pulsen i forhold til hvad markedet, gæsten og husejeren forventer, så vi alle i Esmark kan skabe inspiration til alle, som overvejer at komme ud og opleve hvad et Esmark feriehus på den jyske vestkyst byder på af natur og oplevelser. Ferien er simpelthen noget af det vigtigste og dyrebareste vi mennesker har, og derfor er vi forpligtet til at give alle en så dejlig ferie og oplevelser som overhovedet muligt. Samtidig skal vi via tæt og positivt samarbejde med ejeren af feriehuset hele tiden optimere det enkelte feriehus til alles bedste. Det er da en fed og spændende udfordring at stå op til hver morgen.
Torben Backs
Indlejningschef
Jeg er startet hos Esmark den 1. januar 2024 efter mere end 33 år i bankverdenen, senest 10 år som filialdirektør. Jeg er født og opvokset i Hvide Sande, men bor i dag i Esbjerg sammen med min kone, hvor vi har boet siden 2015. Vi har 3 børn, og det er kun den yngste, der stadig bor hjemme. Jeg elsker Vesterhavet på alle årstider og har altid boet tæt på det. Fritiden bruger jeg meget gerne på at lave mad - og nyder gerne et glas vin til. Derudover spiller jeg lidt fodbold og padel, og forsøger at fastholde lidt træning i motionscentret.
Gerd Reestorff
Direktionsassistent
Siden februar 2017 har jeg fornøjelsen at være en del af Team Esmark. Mine arbejdsopgaver er meget forskellige idet jeg varetager opgaver for ledelsen oftest i forbindelse med analyser af feriehusbranchen og opfølgning af arbejdsrutiner hos Esmark. I januar 2018 var jeg så heldig at få ansvaret som bureauchef for vores afdeling i Vejers. Privat er jeg gift med Merete og det har jeg været siden jeg startede i feriehus branchen i 1981. Vi har to voksne døtre og bor i Guldager. Min fritid går med lange gåture nogle gange om ugen rundt i den dejlige natur omkring Esbjerg.
Janni Thygesen
Feriehusudlejer
I 2007 overtog min mand og jeg Esmark. Jeg er født og opvokset i Hvide Sande og oprindelig udlært på kontoret ved Hvide Sande Fiskeauktion, hvor jeg arbejdede i 23 år. Jeg bor i Hvide Sande sammen med min mand og 2 børn, og derudover har vi 2 børn, der er fløjet fra reden. Jeg holder meget af naturen, - ikke mindst stranden og Vesterhavet. Fritiden bliver brugt med familie og venner og motion, når tiden er til det.
Anders Thygesen
Feriehusudlejer
I 2007 fik min kone og jeg fornøjelsen af, at blive Esmark's 3. værtsfamilie siden opstarten i 1965. Udover et par år med titlen af auktionsmester i Hvide Sande, har jeg altid beskæftiget mig med folks ferier. Først som medindehaver af et skirejsebureau og senere som medindehaver af et konkurrerende sommerhusudlejningsbureau. Jeg er gift med Janni, og bortset fra et økonomistudie, så har jeg altid boet i Hvide Sande, hvorfra vi har opfostret vores fire børn. Fritiden bruges gerne ude i naturen, og udover gå- og løbeture så tilbringer jeg gerne tiden med en fiskestang i hånden.
Majbrit Enevoldsen
Debitorbogholder
Jeg er født og opvokset i Hvide Sande og Søndervig og bor nu i Hvide Sande sammen med min mand, sammen har vi to voksne børn, som begge bor i nærområdet. Fritiden bruger jeg gerne med en ridetur på min islandske hest ud i vores skønne natur. Og nyder at hygge med god mad sammen med familien og gode venner, eller en god krimi. Jeg har været en del af Esmark-teamet siden 1992 og det har været en spændende rejse til hvor Esmark er i dag.
Gitte Fuglsang
Lønansvarlig
Jeg er født og opvokset lidt udenfor Viborg, men flyttede i 1994 til Nørre Nebel, hvor jeg i dag bor med min familie. Når jeg holder fri, elsker jeg at være fysisk aktiv, læse, strikke og være sammen med venner og familie. Jeg er uddannet indenfor regnskab, og har været ansat ved Esmark siden 01.09.2018.
Stine Fjord Olesen
Controller
Jeg er født og opvokset i Hvide Sande, hvor jeg stadig er bosat. I 2020 blev jeg en del af Esmark som økonomielev, og jeg er i dag ansat som økonomiassistent. Jeg er i gang med at læse HD 2. del ved siden af arbejdet, så meget af min fritid går med lektielæsning og opgaveskrivning. Når jeg indimellem bøgerne har lidt fritid, elsker jeg at bruge min tid med min familie og mine venner, få løbet nogle ture eller tager et par ture på cyklen og bare slappe af med en god serie i TV´et.
Pia Nygaard
Økonomiassistent
Jeg er født og opvokset i Vojens. Efter endt læreruddannelse flyttede jeg til Stadil i Vestjylland. I dag bor jeg på en gård i Øster Lem ved Højmark sammen med min mand. Vores tre døtre er i gang med videregående uddannelser og bor i Aarhus. Min fritid bruger jeg på fitness, lange gåture med hunden og lidt golf.
Anne Sig Bernhard
Økonomiassistent
Jeg er født og opvokset i Torsted sammen med min mor, far og søster, hvor jeg holder meget af at bo i de naturrige omgivelser. Fritiden bruges på at træne gymnastik, samt passe mine 5 heste. Derudover holder jeg meget af at være aktiv i form af en løbetur eller ridetur. Jeg færdiggjorde min studentereksamen på HHX Ringkøbing og har været ansat ved Esmark siden 01.09.2022
Stephanie Dittrich
HR Business Partner
Min mand og jeg besluttede i 2007 at flytte fra Berlin til Østjylland, efter jeg havde afsluttet min kontoruddannelse. Jeg arbejdede inden for kundeservice og HR-opgaver i mere end 10 år, inden jeg kom til Esmark. I 2019 flyttede vi til Hvide Sande, hvor vi nu bor med vores dejlige datter. Min passion er at give gæster den bedste service og give medarbejdere mulighed for optimal udvikling. I min fritid nyder jeg at være udendørs i naturen eller læse en god bog.
Regina Sørensen
Forretningsudvikling
Jeg har været hos Esmark siden 1996, hvor jeg startede som barselsvikar. Så blev jeg ellers hængende, og har igennem årene varetaget stort set alle de funktioner der findes hos os. Jeg har nu mest en supportrolle for mine kolleger og står for vedligehold og udvikling af vores bookingsystem. Jeg har boet i Hvide Sande hele mit liv. Privat er jeg gift med Søren, og sammen har vi 3 piger og vores Cocker Spaniel Konrad. Pigerne er alle flyttet hjemmefra, men kommer heldigvis tit på besøg. Jeg er så heldig at have mange søskende, som alle bor i området. Dem ser vi også ofte. I fritiden nyder jeg vores skønne natur, min store familie og så elsker jeg at læse alle slags bøger og at se en god håndboldkamp.
Jens Davidsen
IT Administrator
Jeg er født og opvokset lidt syd for Skive. Jeg har boet og arbejdet i Holstebro i mange år inden jeg flyttede til Ringkøbing. Jeg er udlært hos en kontorforsyning i Skive. Jeg har kørt rundt som serviceteknikker i Vestjylland, derefter har jeg været IT administrator på Uddannelsescenter Holstebro i mange år. Vi er en sammenbragt familie og jeg har selv tre voksne børn samt et par dejlige børnebørn. Min hustru har to voksne børn, så i min fritid nyder jeg at være sammen med familie og venner. Jeg træner stabilt et par gange om ugen i motionscentret. At fotografere er en hobby jeg har haft i mange år og det har jeg mange gode oplevelser med. Jeg er frivillig på Spillestedet Generator i Ringkøbing som fotograf.