Så snart I ankommer til det rustikt og personligt indrettede, lille hus med græs på taget kan i sænke skuldrene og tage følelsen af ferie helt ind. Det charmerende sommerhus på Nordslugen 18 smelter nærmest sammen med det smukke, vestjyske hedelandskab tæt på Blåvandshuk Fyr og har plads til 6 personer. Også menneskets bedste ven kan komme på ferie her – I må medbringe op til 2 hunde til skønne oplevelser og gode gåture.
Bemærk, at huset er et ikke-rygerhus.
Hygge og afslapning på heden
I det åbne køkken kan I lave dejlige måltider til hinanden og stadig følge med i aktiviteterne omkring langbordet og i stuen. På komfurets induktionskogeplader er maden hurtigt færdig, og køleskabet er udstyret med en lille integreret frostboks til opbevaring af yderligere, mindre mængder af forsyninger. Får I brug for flere forsyninger, er Blåvands butikker kun ca. 2,5 kilometer væk.
Efter spisningen klarer opvaskemaskinen nemt og effektivt opvasken, så I kan hygge videre i den store sofa nær brændeovnen over en spændende film, lidt godt til ganen eller med gode samtaler om de næste dages ferieoplevelser, og i lokalet med køkken/alrum og stue, som er i husets fulde længde, kan I nærmest fra alle vinkler nyde udsigten til det flotte landskab udenfor – for enden af rummet sågar en decideret panoramaudsigt.
Hvis I kommer forfrosne hjem fra en udflugt, kan I få varmen igen i husets sauna, og trænger I til søvn og hvile, kan I trække jer tilbage til de 3 soveværelser, som rummer henholdsvis en dobbeltseng, en sovesofa, som kan slås ud til 2 personer, og en køjeseng med 2 sovepladser plus en enkeltseng.
På det lille badeværelse kan I tage et forfriskende brusebad at starte dagen på, hvis I da ikke i sommerhalvåret vælger at bruge udebruseren, og uanset årstiden kommer I ikke til at fryse om fødderne på badeværelset, for her er gulvvarme. I øvrigt sørger varmepumpen hele året rundt for et godt indeklima.
Optimal rekreation på Nordslugen 18
Udenfor er der flere gode lækroge på de delvist afskærmede og overdækkede terrasser rundt om huset på natur- og klitgrunden, hvor I kan slappe af og nyde livet fra havemøblerne og også kan tilberede lækker mad på gasgrillen.
Får I lyst til at få stimuleret sanserne og blæst sjælen godt igennem på en skøn gåtur i det vestjyske, ligger den brede strand kun 900 meter fra huset, og vil I gerne opleve lokale seværdigheder, er Blåvand Zoo, bunkermuseet Tirpitz og det nærliggende Blåvandshuk Fyr altid et besøg værd – tag de 170 trappetrin til toppen og nyd den smukkeste udsigt over det blå, blå vand fra det gamle, historiske fyrtårn.
Få sand mellem tæerne, sol på næsen og fred i sindet her ved Vesterhavet og book Nordslugen 18 til hygge uanset årstiden.
Køkken:
Køleskab m. frostboks, Opvaskemaskine.
Stue:
Brændeovn, Fladskærms-tv, tyske kanaler.
Bad:
1 Badeværelse (Gulvvarme).
Sovepladser:
1 Dobbeltseng, 2 Enkeltsenge, 1 Etageseng
Øvrige:
Gratis trådløs internet, sauna, Trægulv i stue, Trægulv i soveværelse, Varmepumpe, afskærmet terrasse, lukket terrasse, Overdækket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Gasgrill, redskabsrum, Apple TV, Udebruser.
Henter data...
Værd at vide om Blåvand
Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.
Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.
Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvand Strand
- Tirpitz
- Blåvand Zoo
- Vadehavet, Skallingen
- Ho bugt
- Filsø
- Blåvandshuk fyr
- Legoland (ca. 80 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg
- Ribe
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.
12.178
11.608
5.898