Dette charmerende feriehus med stråtag på Nordsøvej 31 inviterer jer til at tilbringe en afslappende ferie. Der er plads til op til 3 personer og 1 enkelt hund. Fordi det er et lille hus på en lille grund, er der en parkeringsplads tæt på feriehuset. Her kan I egentlig lade bilen stå under hele jeres ferie, da man fra adressen Nordsøvej 31 bor i gåafstand til alt. Feriehuset er ikke egnet til personer med gangbesvær, da der er en stejl trappe op til feriehusets soveværelse.
Ren hygge på Nordsøvej 31
Her kan I opleve dansk hygge. Der er blevet skabt det skønneste indemiljø, og hele indretningen er gennemført og så nydelig. Feriehuset byder jer velkommen med et åbent opholdsrum, hvor I kan tilbringe meget tid sammen. Huset er stilfuldt opført med flotte vægpaneler og tapet, hvilket er med til at skabe en dejlig badehotels-atmosfære. Køkkenet er udstyret med et gaskomfur, hvilket helt sikkert vil begejstre amatørkokke. Opvaskemaskinen tager sig af den kedelige opvask, så I kan sidde og hygge jer sammen og lægge planer for de kommende dage. På køligere dage sørger den energibesparende luft-til-luft-varmepumpe for et behageligt og konstant indeklima i opholdsstuen.
Der er 2 soveværelser til rådighed, hvoraf det ene på førstesalen er udstyret med en dobbeltseng, og det andet i stueetagen med en enkeltseng. Badeværelset har gulvvarme, så I ikke behøver at starte dagen med kolde fødder. At pakke til en ferie her på Nordsøvej 31 er også gjort nemt, da sommerhuset er udstyret med vaskemaskine, hvilket sikrer, at I kan holde jeres garderobe ren under ferien.
Idyllisk udendørsområde
Det udendørs område ved jeres feriehus er hyggeligt og afskærmet med stakit og træer, så I kan nyde lidt privatliv. Efter en dag i den friske vind og det dejlige vejr kan I sætte jer i haven på de tilgængelige havemøbler, tænde grillen og nyde en lækker middag – eventuelt med noget koldt til ganen.
Ikke langt til stranden og indkøb
Dette feriehus ligger så centralt, at I ikke har brug for jeres bil. Der er ca. 400 m til stranden, så intet står i vejen for daglige strandture eller en forfriskende dukkert i Vesterhavet på varme sommerdage. Ikke kun indkøbsmulighederne er tæt på, men også forskellige restauranter, der tilbyder masser af lækkerier. Det betyder, at hvis I ikke har lyst til at lave mad, har I masser at vælge imellem. Når I slentrer rundt, kan I forkæle jer selv med en softice og nyde den livlige badeby Søndervig om sommeren, der desuden også byder på flere forskellige butikker, hvor I kan få stillet jeres shoppetrang, før I trækker jer tilbage til jeres hyggelige feriehus.
Køkken:
Køleskab, fryser (80 L), Opvaskemaskine.
Stue:
Fladskærms-tv, danske og tyske kanaler.
Bad:
1 Badeværelse (Gulvvarme).
Sovepladser:
1 Dobbeltseng, 1 Enkeltseng
Øvrige:
Vaskemaskine, Tæppe i soveværelse, Varmepumpe, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Gasgrill, redskabsrum, Chromecast.
Henter data...
Værd at vide om Søndervig
Søndervig er et af de mest populære feriedestinationer i Danmark, og det er ikke uden grund. Sommerhuse i Søndervig ligger kun et stenkast fra Vesterhavet i en livlig ferieby med masser af attraktioner og aktiviteter. Stranden i Søndervig er kåret til en af Danmarks bedste badestrande, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden. Søndervig ligger i køreafstand til købstaden Ringkøbing og til fiskeribyen Hvide Sande, som begge er en udflugt værd.
Beliggenhed og landskab: Søndervig ligger ved Vesterhavet, og området er derfor præget af strand, klitter og hede. Ringkøbing Fjord ligger også blot et stenkast fra Søndervig, og på ti minutter i bil kan du komme til Vest Stadil Fjord, som er en af de største fuglerastepladser i Danmark.
Indkøb og shopping: Der ligger et stort supermarked i Søndervig, hvor du kan foretage dine daglige indkøb, ligesom du finder en række specialbutikker i byen. Du kan også tage på shopping i den gamle og hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger et kvarters kørsel fra Søndervig.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Søndervig Strand
- Sandskulpturfestivalen
- Houvig Fæstningen
- Røjklit Havn
- Vest Stadil Fjord
- Naturkraft Ringkøbing
- Lyngvig Fyr
- Lyngvig Havn
- Hvide Sande Bryghus (ca. 15 kilometer)
- Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, segway-kørsel, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove er hundeskoven i Femhøjsande Plantage og Husby Hundeskov. Femhøjsande Plantage ligger et par kilometer øst for Ringkøbing, cirka et kvarters kørsel fra Søndervig. Husby Hundeskov, som er en fuldt indhegnet hundeskov, ligger cirka 20 minutters kørsel fra Søndervig.
7.838
4.778
4.778