Velkommen til Heidesvej 4, som er opført i 2023. Her kan familien på op til 6 personer holde en bekvem ferie i det moderne og velindrettede feriehus. Hunden er også velkommen. Alle bekvemmeligheder, som induktionskomfur, vaskemaskine, tørretumbler, energibesparende varmepumpe og gulvvarme på badeværelserne er til rådighed for jer, så I kan koncentrere jer om ferie, afslapning og samvær på jeres vestkystferie.
Hygge og samvær
På Heidesvej 4 føler man sig hjemme straks, man træder ind over dørtrinnet. Den lyse, venlige indretning med hvidmalede lofter op i kip, det pastelfarvede køkken og de brede vinduespartier inviterer feriestemningen indenfor. I det kombinerede køkken/opholdsrum med ovenlysvindue kan I følge, hvad der sker omkring hele huset og samtidig hygge jer med madlavning i det veludstyrede køkken, spil ved spisebordet eller trække jer tilbage med en god bog i sofaafdelingen.
De 2 badeværelser med gulvvarme gør, at I ikke behøver at frygte kø til morgenbadet, og de i de 3 soveværelser med komfortable dobbeltsenge kan I få en god nattesøvn i den friske vesterhavsluft. Faciliteter, som vaskemaskine, tørretumbler og energibesparende varmepumpe står til jeres rådighed under jeres ophold, ligesom der er ladestander til el-bilen tilgængelig for jer.
Afslapning og aktivitet ved feriehuset
På den delvis overdækkede og afskærmede terrasse kan I nyde måltiderne udendørs eller slappe af på de komfortable solsenge. På den store plænegrund er der masser af plads til at spille et vikingespil eller boldspil med børnene. Tænd op i grillen til aften, og nyd et lækkert grillmåltid imens skyggerne bliver lange. I kan stadig nå en gåtur på godt 1 kilometer til stranden og opleve solnedgangen i Vesterhavet.
Ferie på Heidesvej
Fra jeres feriehus er der ca. 1 km til købmanden, hvor I for eksempel kan købe friskt morgenbrød hver dag – eller generelt jeres daglige indkøb. Med 1,2 km til stranden, er det også fristende at sætte hunden i snor og nyde en fælles vandretur til Vesterhavet eller Ringkøbing Fjord og nyde den friske luft og det varierede landskab. Dyrelivet på vestkysten følger årstiderne med trækfugle, sæler, råvildt og så videre, så det er en god ide at tage kikkert med, hvis I er dyreinteresserede.
Langs med Ringkøbing Fjord og Vesterhavet er der utallige muligheder for vandsport, f.eks. kano, surfing, kitesurfing og lystfiskeri. Prøv at besøge Hvide Sande og nyd en softice, imens I betragter sælerne i havnebassinet.
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
4.608
4.608
4.608