På Råbjergvej 1 finder I dette hyggelige sommerhus til 5 gæster. Et hyggeligt og personligt indrettet feriehus på Rømø med brændeovn, en superfin overdækket terrasse og bålplads. Nyd ferien i rolige omgivelser og oplev Rømø og øen smukke natur.
Lyse omgivelser og personlighed på Råbjergvej 1
Bag træerne ligger det dejlige sommerhus på Råbjergvej 1 – en afslappende oase der kan danne rammerne for jeres næste ferie. De 5 sovepladser er fordelt rundt på feriehusets 3 værelser.
Feriehusets hjerte er stuen, der ligger i åben forbindelse med køkkenet med opvaskemaskine. Rummet er personligt indrettet i fine farver, og de mange vinduer inviterer dagslyset indenfor. Brændeovnen er centralt placeret. Tænd op og mærk varmen brede sig – dét er ægte hygge. Saml familien omkring bordet til et dejligt måltid, brætspilsaften eller slap af på sofaen med en god krimi.
Overdækket terrasse og bålplads
Fra stuen er der adgang til sommerhusets terrasse, hvor de varme sommerdage skal nydes. Den overdækkede del af terrassen er særlig hyggelig – en perfekt krog, hvor I kan pakke jer ind i tæpper og nyde kaffen. Også her kan I nyde de lune sommeraftner med mad tilberedt på gasgrillen.
Den store grønne naturgrund inviterer til udendørshygge og leg. Børnene kan tage en fodboldkamp, mens der gøres klar til en skøn eftermiddag med bål. Måske I skal bage snobrød eller riste skumfiduser?
Rømø er altid et besøg værd – uanset årstiden
Kryds den 9 kilometer lange dæmning til øen, og oplev det smukke Vadehav, som er en del af UNESCO’s verdensarv. Øen er fyldt med fine strande, og den nærmeste finder I 2500 meter fra jeres ferieadresse. Hop i bølgen blå, prøv kraft med blokarts eller tag bilen helt ned til vandkanten på Lakolk Badestrand.
Rømø byder på masser af smuk natur såsom Naturcenter Tønnisgård eller Spidsbjerg, Rømøs smukkeste udkigspost. Værd at nævne er Rømøs største by, Havneby. Her kan I få lidt lækkert at spise, kigge i butikker eller tage færgen til den tyske naboø, Sild.
Henter data...