Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm

I dette lille, charmerende hus med græs på taget kan I hygge jer på ferien såvel sommer som vinter.

Huset venter bare på, at store som små rykker ind og slapper af på den store naturgrund mellem træerne, hvor der er plads til, at alle kan boltre sig på græsset eller slappe af på terrassen.

Huset er et ikke-rygerhus.

Hygge tæt på skov og strand

Ved Heksebjerg 7 har trægulve næsten overalt, og køkkenet er udstyret med induktionskogeplader på komfuret, så I hurtigt og effektivt kan lave lækker mad. Opvaskemaskinen og mikroovnen sørger for at gøre arbejdet for jer, så ferien kan nydes til fulde.

I fryseren, som rummer 60 liter, kan I lægge jeres madvarer, så I hele tiden er godt forsynet, og vaskemaskinen ordner tøjvasken, som I kan tørre i den friske, vestjyske vind, mens I hygger jer foran fladskærmen, varmer jer ved brændeovnen og nyder at have fri.

Huset har to soverum, hvor man i det ene kan hvile sig i en dobbeltseng og i det andet i hyggelige køjesenge, hvilket de fleste børn vil elske.

I badeværelset er der gulvvarme, så I kan bade uden at få kolde fødder, og i hele huset holdes konstant en behagelig temperatur takket være luft-til-luft-varmepumpen.

Afslapning på naturgrunden

På den åbne terrasse venter husets havemøbler på jer, så I kan koble fra med en god bog i en havestol og lave dejlig feriemad på gasgrillen – eller bare sidde og nyde roen på den store naturgrund, hvor I kan være heldige at få besøg af bl.a. rådyr.

I nærheden venter Tirpitz, Flugt, Blåvand Zoo og Blåvand Fyr med spændende og interessante oplevelser for børn og voksne, ligesom også Danmarks ældste by, Ribe, og Fiskerimuseet og den store skulptur ”Mennesket ved havet” i Esbjerg altid er en hyggelig køretur værd.



Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...