Er I på udkig efter et lækkert sommerhus, så er aktivitetshuset på Bjerregårdsvej 57 et godt bud. En afslappende oase med udespa, udebruser og udesauna, mens I indenfor finder billardbord og bordtennis. Feriehuset er fra 2024 og kan danne rammerne omkring en dejlig ferie for op til 12 personer og 3 hunde. Hjertelig velkommen.
Her er der mulighed for at oplade el-bilen, husk at medbringe eget kabel.
Indbydende atmosfære og sjove timer i aktivitetsrummet med billard og bordtennis
Sommerhuset, opført i 2024, har med sine 175 m2 god plads til 12 personer, og feriehuset byder på moderne og komfortable faciliteter. Her er 5 rummelige soveværelser, en hems med 2 sovepladser og 2 badeværelser, så I undgår morgenkøen – også superpraktisk, hvis flere familier holder ferie sammen. I hele sommerhuset er der gulvvarme.
Hjerterummet er det åbne alrum, hvor køkken og stue smelter sammen. Farverne er afstemte og dagslyset strømmer gennem de mange vinduer, hvilket skaber en indbydende atmosfære. Her er god plads til familielivet – uanset om I skal lave dejlig mad i det veludstyrede køkken med vinkøler, spille brætspil eller slappe af i sofaen med en god film. Med både billard og bordtennis har I rig mulighed for at dyste og kåre feriens bedste spiller. Her er I garanteret mange gode timer – uanset vind og vejr.
Bjerregårdsvej 57 – Wellnessfølelse og lune sommeraftner på terrassen
Det er ikke kun indvendigt, at feriehuset på Bjerregårdsvej 57 står knivskarpt. Udenfor venter jer et lækkert, lukket og delvist overdækket terrasseområde. Her kan børnene og/eller hundene trisse frit omkring, mens der dases i solen, drikkes kaffe eller slappes af med en god bog. Havemøbler, liggestole og gasgrillen står klar til jer.
På de lune sommeraftner skal I naturligvis tænde op i gasgrillen. Tilbered et lækkert måltid og nyd hertil et køligt glas rosé. Fuldend aftenen med en tur i den varme udespa, som står klar til at give jer en afslappende wellnessoplevelse. Skal I varmes ekstra godt igennem, er her også en udendørs sauna. Der findes også en udebruser, perfekt til at skylle kroppen efter en saunasession eller sandet af efter en dag på stranden, der findes 800 meter herfra. Udebruseren kan benyttes fra april til november.
Skønne naturoplevelser i Bjerregård
I Bjerregård kan I købe ind hos den lokale købmand, der ligger 300 meter fra sommerhuset. Der er også legepladser, der helt sikkert vil falde i god jord hos børnene. Bjerregård er et område med masser af skøn natur, der skal opleves. Her kan I blandt andet tage en tur til Tipperne, hvor I kan opleve mange forskellige fuglearter.
I kan også slå et smut forbi den hyggelige fiskerby Hvide Sande. Her kan I købe ind, shoppe i skønne butikker og spise på hyggelige restauranter og cafeer. På havnen er der altid gang i den – og måske I spotter en sæl i bassinet?
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
7.708
7.708
7.708