Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm

Drømmer I om en uforglemmelig ferie i Blåvand? Dette lækre sommerhus beliggende på Midtvej 8A er det idéelle valg! Det luksuriøse feriehus i Blåvand, der bygges i 2025, er lyst og venligt, og har et skønt udeareal med både udespa, udesauna og bruser. Hjertelig velkommen!

På adressen er det muligt at oplade el-bilen – husk at medbringe eget kabel.

Komfortabel og moderne indretning

Det imponerende sommerhus på Midtvej 8A er 153 m2 og indrettet med tanke på både komfort og stil. Her er alt, hvad I behøver for at føle jer hjemme. Sommerhuset er til 8 personer, og her er det også muligt at medbringe jeres firbenede ven. De 8 sovepladser er fordelt på 4 rummelige soveværelser, og med 2 fuldt udstyrede badeværelser er der ikke kø til bruseren. Begge badeværelser er naturligvis med gulvvarme, og vaskemaskine samt tørretumbler er her også.

Hjerterummet er det åbne alrum, hvor køkken og stue smelter sammen. Her er lyst og og god plads til familielivet – uanset om I skal lave dejlig mad i det veludstyrede køkken, spille brætspil eller slappe af i sofaen med en god film. Fra det rummelige alrum er der direkte udgang til den fantastiske terrasse.

Stor terrasse med udespa, udesauna og udebruser

I får ikke kun et gennemført luksuriøst indre, men også et helt fantastisk udeområde med en stor, delvist overdækket terrasse, som danner rammerne om udendørs aktiviteter. Her kan I nyde morgenkaffen eller slappe af i solen efter en dag fyldt med aktiviteter. Havemøbler, liggestole og gasgrillen står klar til jer!

Efter et lækkert grillmåltid står den varme udespa klar til at give jer en afslappende wellnessoplevelse. Skal I varmes ekstra godt igennem, er her også en udendørssauna, og så er huset også udstyret med en udebruser, som jo er perfekt til at skylle kroppen af under efter en saunasession eller til at skylle sandet af efter en dag på stranden.

Beliggenhed med gå-afstand til hav og by

Det nybyggede feriehus har den ideelle beliggenhed til en ferie, der skal byde på lidt af det hele. Fra Midtbyvej 8A er der 1500 meter til stranden og kun 350 meter til indkøbsmuligheder, butikker og restauranter. Blåvandshuk Fyr er et oplagt udflugtsmål ved kysten, hvor I kan blive blæst godt igennem af vestenvinden og se ud over det åbne hav.

Feriebyen Blåvand kan nemt nås på gåben eller cykel, og her er der mange spændende aktiviteter såsom et glaspusteri, bolchekogeri, keramikværksted, ravsliberi samt flere museer. Der er også forskellige attraktioner i nærheden, som er et besøg værd. For eksempel Blåvand Zoo og Tirpitz Bunker Museum. Begge er absolut værd at se!



Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...