Velkommen til dette fine feriehus i Bjerregård. Det charmerende feriehus, beliggende i Vestjyllands smukke natur, er det ideelle sted for afslapning og hygge med familien på op til 6 personer og 2 hunde. Med ferieadresse på Storebjerg 8 sikres I nem adgang til stranden og Vesterhavet, der ligger 600 meter herfra.
Feriehus på Storebjerg 8 med brændeovn
Feriehuset har plads til op til 6 personer, hvilket gør det perfekt til familien eller en gruppe af venner. Her kan I nyde hyggelige aftener foran brændeovnen og lade jer varme af den behagelige ild. I køkkenet finder I blandt andet en opvaskemaskine, så opvasken hurtigt er klaret efter madlavningen. Sommerhuset byder desuden på vaskemaskine, tørretumbler og en praktisk og energivenlig varmepumpe, der sørger for behagelige temperaturer. På badeværelset er der gulvvarme, så her skal I ikke bekymre jer om kolde fødder.
De 3 soveværelser giver plads til en god nattesøvn, så I kan være friske og veludhvilede til næste dags eventyr. Soveværelset med 2 enkeltsenge er i stueplan, mens de 2 værelser med dobbeltseng er på 1. salen. Her finder I desuden et lille, hyggeligt ekstra opholdsrum, hvorfra I kan nyde udsigten til det omkringliggende område.
Lukkede terrasser til afslapning i solen
Sommerhuset har hele 2 terrasser, der begge er lukkede. Her kan familiens yngste samt hundene altså gå frit rundt. Til børnene er der både sandkasse og gyngestativ, som de kan få tiden til at gå med, mens I kigger på fra en liggestol.
Feriedagen kan afsluttes med en lækker middag tilberedt på grillen, der kan nydes udendørs i havemøblerne, mens morgendagens ferieaktiviteter planlægges.
Naturoplevelser og 600 meter fra stranden
Feriehuset ligger blot 600 meter fra den skønne strand, hvor I kan nyde solen og den friske havbrise. De daglige ferieindkøb kan klares nemt, da den lokale købmand ligger 2,5 kilometer herfra.
Bjerregård og omegn er kendt for naturskønne arealer, der indbyder til lange gå- eller cykelture langs kyststrækningen og gennem den smukke hede. Er I til vandsport kan I på Ringkøbing Fjord prøve kræfter med blandt andet windsurfing eller paddleboard.
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
2.238
2.238
2.238