Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm

Sommerhuset på Holmsland Klitvej 201F i Klegod er en rummelig feriebolig, der oser af hygge med naturskønne omgivelser. Med plads til 6 personer og 1 hund kan hele familien tage med på en ferie ved Vesterhavet, hvor I kan tilbringe en masse kvalitetstid med hinanden.

Hyggeligt feriehus med tømmespa

Sommerhuset, som er opført i 2007, har et husareal på 120m2 og byder på masser af komfort og hygge. Det rummelige køkkenalrum indbyder til gode snakke og samvær under jeres ophold. I sommerhuset finder I en brændeovn, som skaber en hyggelig atmosfære på kølige aftener. Der er også en energibesparende luft-til-luft varmepumpe som sikre et behageligt indeklima hele året rundt.

Feriehuset har to badeværelser, hvor gulvvarme i det ene badeværelse sikrer ekstra komfort. På det ene badeværelse finder I også en tømmespa, hvor I kan komme helt ned i gear efter en dag fyldt med oplevelser.

For at gøre jeres ophold så nemt som muligt, er sommerhuset udstyret med bekvemmeligheder såsom opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Det betyder mindre tid brugt på huslige pligter og mere tid til at nyde jeres ferie. I køkkenet kan I lave lækre måltider, og der er en grill udenfor, som lægger op til hyggelige grillaftener, sammen med hele familien.

Sommerhuset har plads til 6 personer, hvilket indbyder til en ferie for hele jeres familie eller en gruppe venner. Jeres firbenede familiemedlem kan nyde ferien sammen med jer her.

Naturskønne omgivelser kun 170 meter fra havet

Den store grund på Holmsland Klitvej 201F giver rig mulighed for udendørs aktiviteter. I kan nyde solen på den åbne terrasse og slappe af på den afskærmede, overdækkede terrasse. Feriehuset er udstyret med havemøbler, solvogne og en parasol, netop så I kan nyde, når vejret er godt.

Med kun 170 meter til havet er der rig mulighed for strandture og gode gåture med flotte udsigter. Husets placering på en natur- og klitgrund tilbyder også en smuk panoramisk udsigt.

Sommerhuset deler en privat tennisbane med nogle af de andre sommerhuse omkring, hvilket giver mulighed for lidt sportslig aktivitet under opholdet. Der er også plads til kæledyr, da I må medbringe 1 hund.

Dejlig beliggenhed i Klegod

Holmsland Klitvej 201F ligger i et område, der hedder Klegod, som ligger mellem Søndervig og Hvide Sande. Begge byer giver mulighed for gode aktiviteter, shopping og lækker mad.

Det charmerende Klegod indeholder mange pæne sommerhuse, og det har et smukt klitlandskab. Fra sommerhuset er der kun en 170 meters gåtur til havet, og i den modsatte retning ligger Ringkøbing Fjord under 2 kilometer fra sommerhuset.



Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Klegod

Klegod er et hyggeligt ferieområde, som ligger mellem den livlige ferieby Søndervig og fiskeribyen Hvide Sande med Vesterhavet på den ene side og Ringkøbing Fjord på den anden. Sommerhuse i Klegod er derfor et ideelt sted at holde ferie, hvis du vil holde den i rolige omgivelser midt i den skønne natur samtidig med, at du er tæt på masser af aktiviteter og attraktioner.

Beliggenhed og landskab: Når du holder ferie i Klegod, bor du i et område, som er præget af strand, klitter og hedeområder. Du bor tæt på både Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, og der er et rigt dyreliv i området. Der bliver ofte observeret råvildt, harer og ræve i Klegod.

Indkøb og shopping: Der ligger en bagerbutik i Klegod, hvor du i sommerhalvåret kan købe friskbagt morgenbrød alle ugens dage. Det tager cirka 10 minutter at køre til enten Søndervig eller Hvide Sande, hvor du finder flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, lystfiskeri, og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove ligger i Femhøjsande Plantage og i Husby. Det tager cirka 20 minutter at køre til hundeskoven i Femhøjsande Plantage, som ligger øst for Ringkøbing. Det tager en halv time at køre til hundeskoven i Husby, som er en fuldt indhegnet hundeskov.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...