Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm

Træd ind i dette luksuriøse feriehus i Henneby, som er bygget i 2024 og hver detalje er nøje udvalgt for at skabe de rette ferierammer! Feriehuset på 227 m2 har plads til 12 gæster. Her er et dejligt aktivitetsrum med airhockey, dart, billard og bordtennis, mens den overdækkede terrasse er perfekt til de lune grillaftner! På terrassen venter jer også sauna og spa! Hjertelig velkommen på Rævestien 29.

Direkte ved feriehuset er der mulighed for at oplade el-bilen – Lademuligheden for el bilen er en ladestander med type 2 stik.

Moderne og rummeligt aktivitetshus med brændeovn

Som et højdepunkt i feriehuset finder I aktivitetsrummet med både billard, dart, airhockey og bordtennis. Her kan I udfordre hinanden og få mange timer til at gå! Det samme gør sig gældende i køkkenalrummet, der forbinder stue og køkken. Et dejligt rum, hvor lyset inviteres indenfor. Køkkenet inviterer til fælles madlavning, mens sofaarrangementet indbyder til hyggelige spilleaftener eller film. Gør det hele ekstra hyggeligt ved at tænde den hyggelige brændeovn.

Alle hverdagens hjælpere i form af opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler står selvfølgelig til rådighed, og der er gulvvarme i både opholdsrum, soveværelser og badeværelser. Feriehuset har 3 badeværelser samt 6 gode soveværelser. På alle værelser finder I gode senge, der sikrer jer en god nattesøvn.

Overdækket terrasse og lækre wellnessoplevelser med udendørs spa og sauna

Med ferieadresse på Rævestien 29 får I masser af mulighed for at koble af og samle nye kræfter i løbet af ferien. Der er lagt op til lækre wellnessoplevelser udendørs. Efter en aktiv dag kan hele familien slappe af i udespa og mærke, hvordan boblerne masserer de trætte muskler. Ønsker I mere intens afslapning, kan I tænde saunaen – praktisk er her også en udebruser, så I kan blive kølet ned eller skylle sandet af fødderne efter en dejlig dag på stranden.

Også på terrassen kan I holde de hyggeligste grillaftner. Mens børnene leger på den grønne græsplæne, kan I dække op under overdækningen og tænde op i gasgrillen – følelsen af ægte sommer! Nyd maden sammen med et køligt glas rosé og se børnene lege på plænen, gynge eller bygge sandslotte i feriehusets sandkasse.

Tæt på skønne aktiviteter

I nærheden har I mange skønne naturoplevelser. Ikke langt fra feriehuset ligger Blåbjerg Klitplantage, der byder på gode vandre- og cykelstier, som I kan opleve den smukke natur fra. Desuden har I kun 2,2 kilometer til Vesterhavet og de brede sandstrande, som er et besøg værd på alle tider af året.

Området omkring feriehuset byder på en bred vifte af aktiviteter, der sikrer, at hver dag kan blive fyldt med nye oplevelser. Det kunne blandt andet være en familiedyst på golfbanen, smage en god fed softice eller besøge de fine butikker. Ved hjælp af bil kan I hurtigt nå frem til andre gode steder såsom Tirpitz, Givskud Zoo, hvor I kan komme helt tæt på dyrene. I kan også besøge LEGOLAND og nyde en hel dag med familien og masser af sjove forlystelser.



Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Henne Strand

Henne Strand ligger i naturskønne omgivelser ved Vesterhavet. I et af vores sommerhuse i Henne Strand kan du holde en ferie, hvor du er tæt på både strand, indkøbsmuligheder og spisesteder. Henne Strand er en populær og livlig ferieby, som har meget at tilbyde, uanset om ferien skal være aktiv eller afslappende. Badestranden ved Henne Strand er meget bred, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden.

Beliggenhed og landskab: Landskabet ved Henne Strand bærer præg af dets placering tæt på vestkysten. Du bor samtidig tæt på Blåbjerg Klitplantage og Filsø, så der er masser af muligheder for at opleve den skønne vestjyske natur, når du holder ferie i Henne Strand.

Indkøb og shopping: Der er gode indkøbsmuligheder i Henne Strand. Foruden et supermarked finder du en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer i byen. Vil du på en shoppetur af de helt store, kan du overveje at køre en tur til Esbjerg, som har Danmarks længste gågade med over 200 butikker. Det tager cirka tre kvarter at køre til Esbjerg fra Henne Strand.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er Nr. Nebel Hundeskov, som ligger godt ti minutters kørsel fra Henne Strand.  Hundeskoven i Nr. Nebel er fuldt indhegnet. Der ligger desuden en hundeskov ved Nymindegab og en hundeskov ved Oksbøl.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...