På Laust Diges Vej 31 findes dette lyse og hyggelige feriehus, som også kaldes ”Solsikken.” Et børnevenligt sommerhus med en rolig beliggenhed og fantastisk udsigt over enge og fjord, hvor der kan bo 7 feriegæster, og familiens firbenede ven også er velkommen.
Rummeligt sommerhus med spabad og sauna
”Solsikken” er et ægte sommerhus, der skriger af hyggelig sommerhusstemning. Her er masser af plads til både hygge og afslapning med spa og sauna. Samlingspunktet bliver den lyse og solrige opholds- og spiseplads, som forenes i ét rum med køkkenet. Her har I god plads til fællesaktiviteter, mens de hvide træpaneler og store vinduespartier skaber en rar atmosfære.
I det veludstyrede køkken finder I alt det nødvendige for at gøre madlavningen til en leg; herunder fryser, opvaskemaskine og mikroovn. Efter en dejlig middag, kan I tage hyggen med videre i stuen. Slå benene op med en god bog eller se jeres yndlingsprogram på fjernsynet, der desuden også har kabeltilslutning. Til underholdning er her hurtigt fibernet, DVD-afspiller og et stereoanlæg, mens varmepumpen sørger for et behageligt indeklima. Som prikken over i’et kan I tænde op i brændeovnen.
Endvidere finder I et gæstetoilet samt et stort, flot badeværelse, så I undgår kø om morgenen. Badeværelsets spabad og sauna indbyder til afslapning. Glem hverdagen for en stund eller bliv varmet godt igennem efter en lang gåtur ved Vesterhavet. Praktisk finder I også en vaskemaskine her. Når timerne bliver sene, finder I 4 gode soveværelser – 3 med dobbeltseng og ét værelse med en enkeltseng og tilstrækkelig opbevaringsplads. Her kan I få en god nattesøvn, så I er klar til morgendagens aktiviteter.
Delvist overdækket terrasse og plads til leg
Udenfor kan I nyde roen på den fine terrasse. Her venter havemøbler og liggestole på jer – og der er både mulighed for at finde en plads i solen eller skyggen under overdækningen på terrassen. Nyd den salte vind og skønne udsigt over de brede enge til Haurvig Kirke og Ringkøbing Fjord.
Til aften kan familiens grillmester tænde op i grillen, mens børnene leger på den 1200 m² store grund. Her er god plads til at få brændt krudt af med en bold på græsplænen, mens de mindste kan få glæde af sandkassen eller gyngerne.
Nær hav, fjord og hyggelige Hvide Sande
I et børnevenligt miljø i bunden af en rolig sommerhusvej ligger Laust Diges Vej 31. Med vand på begge sider har I hverken langt til Ringkøbing Fjord eller Vesterhavets brede sandstrande. En stille sti nær feriehuset fører jer til fjorden 500 meter herfra, mens Vesterhavet ligger 15 minutter gang gennem klitterne.
Hvide Sande er den nærmeste by, som let kan nås på cykel eller en kort køretur i bilen. Her finder I gode indkøbsmuligheder, et hav af aktiviteter samt hyggelige caféer. Besøg f.eks. Kabelbanen eller surf ved WestWind efterfulgt af en dejlig frokost.
Henter data...
Værd at vide om Haurvig
Når du holder ferie i et af vores sommerhuse i Haurvig, bor du i rolige omgivelser tæt på nogle af de bedste badestrande i hele Danmark og tæt på den charmerende fiskeriby Hvide Sande. Det står dig derfor helt frit for, om ferien skal være aktiv eller stå på afslapning, når den afholdes i Haurvig. Området byder på gode muligheder for at dyrke lystfiskeri, vandsport og flere andre aktiviteter ude i naturen. Der er ligeledes flere gode vandre- og cykelstier i området.
Beliggenhed og landskab: Haurvig ligger naturskønt på den smalle tange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Landskabet er præget af strand, klitter og hedeområder, og der er gode muligheder for at se rådyr, harer, firben og ræve i området.
Indkøb og shopping: Der ligger en købmand i Bjerregård, syd for Haurvig, og i Hvide Sande, som ligger cirka ti minutters kørsel nord for Haurvig, er der et stort udvalg af supermarkeder, specialforretninger, restauranter og iscaféer.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Vinterleje Havn
- Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Hvide Sande Sydstrand (ca. 10 kilometer)
- Fiskeriets Hus (ca. 10 kilometer)
- Lyngvig Fyr (ca. 15 kilometer)
- Sandskulpturfestivalen (ca. 20 kilometer)
- Abelines Gaard
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, lystfiskeri, drageflyvning og
ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger ved Nymindegab i Blåbjerg Klitplantage. Plantagen er indhegnet, og det tager cirka 20 minutter at køre til hundeskoven fra Haurvig.