Hjertelig velkommen til Slusen 30, som er en ferielejlighed, der oser af hygge, kvalitetstid og afslapning. Nyder du en dejlig udsigt, afslapning i spaen og en god beliggenhed, er dette en ferielejlighed for dig. Her finder du nemlig en tømmespa, panoramaudsigt, en beliggenhed tæt på centrum ud til fjorden og meget mere.
Renoveret feriebolig med plads til 4 personer og 2 hunde
Denne feriebolig blev bygget i 2005, men siden hen blev den renoveret, i 2016. Ferielejlighedens 116 m2 kan rumme 4 personer, og tag endelig jeres to lodne venner med – de er også velkommen her.
I ferielejligheden finder I en vaskemaskine og tørretumbler, som gør de huslige pligter nemme for jer under opholdet. Stuen lægger op til, at du kan få læst en god feriebog ved siden af lampen, mens brændeovnen knitrer i baggrunden. Det kan man kalde hygge.
Ferielejlighedens 4 sovepladser er fordelt i to soverum. I det ene værelse er en dobbeltseng, og i det andet er der 2 enkeltsenge, der er slået sammen til en dobbeltseng. Derudover er der 2 badeværelser, som har gulvvarme, så I ikke skal fryse tæerne. Her finder I også en sauna og en tømmespa, så I rigtigt kan slappe af på jeres ferie.
Hyggelig, afskærmet terrasse med grill
Ferielejlighedens store og flotte vinduer sørger for en smuk panoramaudsigt, og herfra kan I sidde og nyde den flotte udsigt, imens I måske spiller et hyggeligt spil kort. På den anden side af vinduet har I en altan, som lægger op til en god kop morgenkaffe, imens I også nyder udsigten over Ringkøbing fjord.
Udover den flotte altan har ferielejligheden også en hyggelig og afskærmet terrasse, der ligger mellem vaskerummet og resten af ferielejligheden. Denne lægger op til en masse hyggelige sommeraftener, hvor I kan grille aftensmaden, spille brætspil og tilbringe hyggelige stunder med hinanden.
På ferielejlighedens udearealer finder I forskellige havemøbler, solvogne og en grill, så I har rige muligheder for at tilbringe tid udenfor i de skønne omgivelser.
Skøn beliggenhed midt i Hvide Sande
Slusen 30 har en rigtig god beliggenhed, da det både ligge lige ud til fjorden, men der er også kun en kort gåtur ind til byens centrum, som ligger lige over broen. Her finder I gode caféer, hyggelige restauranter og flotte butikker, som I kan gå rundt og kigge i.
Derudover ligger ferielejligheden 1300 m væk fra Vesterhavet, som også er et besøg værd. Skal I på indkøb, ligger der en købmand ca. 1000 m fra lejligheden.
Lige udenfor ferielejligheden er der en gangsti langs fjorden, hvor det vil være oplagt at gå en god lang tur og få luftet hundene. Det er især rigtig flot, når solen står op i øst, og I vil få en rigtig hyggelig og smuk gåtur. Det kan helt klart anbefales.
Henter data...
Værd at vide om Hvide Sande
Når du holder ferie i et Sommerhus i Hvide Sande, bor du i en aktiv og levende handelsby med den skønne vestjyske natur helt tæt på. Byen byder blandt andet på en af Danmarks bedste strande, Hvide Sande Sydstrand. Der er flere særdeles gode spisesteder i byen, som især er kendt for deres fiskeretter. Her kan du være helt sikker på, at fisken er frisk, for den er typisk fanget af lokale fiskere i Nordsøen og handlet på den lokale Fiskeauktion, ofte samme dag som den serveres.
Beliggenhed og landskab: Hvide Sandes er en hyggelig fiskeriby, som ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Byen er særligt kendt for sine forskelligartede havnemiljøer, fordi der både drives fiskeri på havsiden og på fjordsiden.
Indkøb og shopping: Hvide Sande byder på masser af butikker, som i sommerhalvåret holder åbent alle ugens dage. Her finder du alt fra store supermarkeder med et væld af dagligvarer til små charmerende specialbutikker samt fiskebutikker med et stort udvalg af alt godt fra havet. Du kan også overveje at tage en tur til den hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger cirka 20 minutters kørsel fra Hvide Sande.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Hvide Sande Sydstrand
- Tyskerhavnen
- Lyngvig Fyr (ca. 5 kilometer)
- Kabelpark
- Fiskeriets Hus
- Naturkraft Ringkøbing
- Hvide Sande Bryghus
- Hvide Sande Svømmehal
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, sildefiskeri, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab (ca. 25 kilometer), øst for Ringkøbing (ca. 25 kilometer) og i Husby (ca. 30 kilometer).
4.778
4.778
3.548