Dette traditionelle og hyggelige sommerhus ligger på en stor naturgrund i det vestjyske landskab og rummer en masse charme. Feriehuset er til 4 personer, så her kan du tage af sted med din lille familie eller med den tætte vennegruppe og få en hyggelig ferie på Vestkysten. Udenfor er der gynger, hvor børnene kan dampe af, og trænger de herefter til at få varmen, kan I tænde op i feriehusets brændeovn og nyde varmen fra de knitrende flammer.
Typisk dansk sommerhus med en charmerende indretning
Indenfor finder I hurtigt feriehusets hjerte, nemlig den store stue i forbindelse med køkkenet, hvor I kan samles alle sammen. Her kan I nyde en lækker middag som i sammen kan lave i køkkenet, og I skal ikke tænke på opvasken, da sommerhusets opvaskemaskine klarer dette. Desuden kan I også finde både vaskemaskine og tørretumbler på feriehusets badeværelse, så I kan have rent tøj hver dag.
I stuen kan I slappe af i de behagelige møbler, imens I kan se en film fra feriehusets Apple TV og nyde de gnistrende flammer fra brændeovnen i baggrunden. Udover brændeovnen kan I også få varmen fra den energibesparende luft til luft varmepumpe. Efter en lang dag på Vestkysten kan I lægge jer i sengene og få en god nats søvn. I sommerhuset er der 4 sovepladser fordelt på 2 soverum.
Et feriehus på en stor naturgrund med overdækket terrasse
På sommerhusets både overdækkede og afskærmede terrasse kan I nyde en frisklavet kop kaffe, imens børnene slår sig løs på den store naturgrund med tilhørende gynger. Skinner solen, kan I trække jer ud og nyde strålerne derfra på sommerhusets havemøbler og liggestole.
Med kun 550 meter til Vesterhavet kan I nemt tage en udflugt dertil på gåben. Her kan I gå lange ture langs det hvide sand, prøve forskellige vandsport, lave sandslotte eller tage en frisk dukkert i bølgen blå. Det vil også være nemt for jer at sørge for friske forsyninger, da der kun er 1500 meter til indkøb hos den lokale købmand i Bjerregård, hvor I også kan hente frisk morgenbrød fra deres bagerafdeling.
Tag på udflugt til Hvide Sande – Byen mellem hav og fjord
Ikke langt nord for sommerhuset ligger den hyggelige havneby Hvide Sande. Hertil kan I tage på udflugt og få en hyggelig dag i byens midte. Her kan I spise lækker mad på en af byens restauranter, shoppe i de mange butikker eller gå en tur langs havnen med en lækker is i hånden.
Er I mere til aktiviteter med fuld fart er det værd at besøge Kabelparken, hvor I kan prøve det af på vandski og wakeboard.
Det siger vores gæster om sommerhuset AA1218
Wie immer ein Esmark Vermietungshaus:
Sauber, alles was man sich wünscht ist drin und einen super Service!!
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.