På en skøn naturgrund på Musvågevej 19 ligger dette hyggelige og velholdte feriehus, hvor op til 8 personer kan holde en afslappende ferie. Feriehusets 120 m2 byder ind med skøn feriehusstemning – med god plads til hygge både inde og ude.
Velholdt feriehus – med brændeovn og spa
Dette hyggelige træhus i Henne Strand er skabt til fællesskab og hygge. Med lyst træværk, moderne møbler, et åbent køkken og en dejlig brændeovn i stue-alrummet er der lagt op til rigtig feriehusstemning, med plads til at hygge sig ved spisebordet med familiespil samt lækker mad, men også til at hygge sig i sofaen med en god film eller en god bog.
Feriehusets køkken er veludstyret med mikroovn, opvaskemaskine samt en separat fryser på 80L.
Feriehuset er indrettet med 4 soveværelser, hvoraf 3 af værelserne er udstyret med dobbeltseng. Det fjerde soveværelse indeholder 2 enkeltsenge. Feriehusets 2 badeværelser ligger i hver sin ende, men tæt på soveværelserne, og gør dette skønne feriehus perfekt til den store familie eller flere par. I det ene badeværelse er der en lækker spa, som kan varme jer igennem efter I har været ude for at gå en skøn tur på stranden.
Med dens korte afstand på 400m til stranden er der al grund til at tage nogle friske dukkerter dagligt. I feriehusets bryggers står vaskemaskinen klar til at være jer behjælpelige med at holde jeres badehåndklæder friske.
Skøn sydvendt terrasse – med sandkasse og gynger
På den lækre terrasse, der ligger sydvendt for dette feriehus, er det altid muligt at finde et hyggeligt læ-hjørne. Terrassen, som er delvis overdækket og afskærmet, er det perfekte sted til at kunne nyde solen døgnet rundt, men kan også bruges til at finde en dejlig skyggeplads, mens I nyder den ellers friske luft i husets komfortable havestole og solvogne. Herfra er det også muligt at se de mindste gynger eller lege i den skønne sandkasse.
Med lyden af de brusende bølger kan I nyde jeres morgenkaffe på den skønt placerede østvendte terrasse. På feriehusets grill vil I kunne tilberede jeres aftensmad.
På den rummelige parkeringsplads foran dette feriehus er der mulighed for at parkere flere biler.
Naturoplevelser – tæt på Vesterhavet
Fra denne ferieadresse, som ligger på en lille vej i Henne Strand, har I mange skønne ferieoplevelser i vente. Først og fremmest er der Vesterhavet med sine brede sandstrande og brusende bølger kun ligger 400m fra dette feriehus, og som er værd at besøge hele året rundt.
Der er kun 300m fra feriehuset til den hyggelige bymidte i Henne Strand, hvor der flere specialbutikker, restauranter og hyggelige gadecafeer, som serverer mad til enhver smag samt et supermarked.
Ønsker I at være aktivt i naturen, er også Filsø og Blåbjerg Klitplantage et besøg værd: her er der anlagt gode vandre- og cykle stier, som I kan benytte jer af. Ydermere er det muligt at svinge golfkøllen på golfpladsen i Henneby, hvor der kan købes golftimer.
Henter data...
Værd at vide om Henne Strand
Henne Strand ligger i naturskønne omgivelser ved Vesterhavet. I et af vores sommerhuse i Henne Strand kan du holde en ferie, hvor du er tæt på både strand, indkøbsmuligheder og spisesteder. Henne Strand er en populær og livlig ferieby, som har meget at tilbyde, uanset om ferien skal være aktiv eller afslappende. Badestranden ved Henne Strand er meget bred, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden.
Beliggenhed og landskab: Landskabet ved Henne Strand bærer præg af dets placering tæt på vestkysten. Du bor samtidig tæt på Blåbjerg Klitplantage og Filsø, så der er masser af muligheder for at opleve den skønne vestjyske natur, når du holder ferie i Henne Strand.
Indkøb og shopping: Der er gode indkøbsmuligheder i Henne Strand. Foruden et supermarked finder du en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer i byen. Vil du på en shoppetur af de helt store, kan du overveje at køre en tur til Esbjerg, som har Danmarks længste gågade med over 200 butikker. Det tager cirka tre kvarter at køre til Esbjerg fra Henne Strand.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Vesterhavet
- Blåbjerg Klitplantage
- Filsø
- Tirpitz (ca. 25 kilometer)
- Blåvand Zoo (ca. 25 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg (ca. 45 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er Nr. Nebel Hundeskov, som ligger godt ti minutters kørsel fra Henne Strand. Hundeskoven i Nr. Nebel er fuldt indhegnet. Der ligger desuden en hundeskov ved Nymindegab og en hundeskov ved Oksbøl.
4.408
5.698
7.488