Vil I gerne holde ferie på den danske vestkyst med hele familien? Så er dette 12-personers poolhus på Sivsangervej 33 i Lodberg Hede det helt rigtige valg for jer. Der er masser af plads til afslapning og sjov i dette feriehus. Mens vandhundene kan boltre sig i feriehusets pool, kan de andre slappe af i enten spaen eller husets sauna.
Masser af plads til sjov og afslapning
Når I træder ind i feriehuset, bliver I mødt af det store opholdsrum, som forbinder køkken, stue, spiseplads og aktivitetsrum. Her kan I lave mad sammen, planlægge jeres næste ferieaktiviteter eller se en film sammen. På regnvejrsdage byder feriehuset på masser af aktiviteter med et poolbord og et bordfodboldbord, så der er ingen chance for kedsomhed. Du kan krone billardmesteren, mens brændeovnen i baggrunden sørger for hyggelig varme og den typiske sommerhusstemning. Der er også installeret en energibesparende luft-til-luft varmepumpe, som spreder en behagelig varme i hele feriehuset.
Fra opholdsstuen er der adgang til det store poolrum, som vil være et særligt højdepunkt for vandhundene iblandt jer. De af jer, der ønsker at slappe af fra hverdagens stress og jag, finder en spa og husets sauna i poolrummet. Efter en lang og spændende feriedag kan man sprede sig ud i de 4 soveværelser og på hemsen. To af soveværelserne er indrettet med hver sin dobbeltseng, mens de to andre har køjesenge. På hemsen, som ligger i forlængelse af aktivitetsrummet, er der ekstra soveplads, og den er især populær blandt børn.
Der er 2 badeværelser i feriehuset, som begge er udstyret med gulvvarme, så der ikke er trængsel foran badeværelserne om morgenen.
Græsplæne og naturgrund med gynge og sandkasse
Fra køkkenet er der adgang til den overdækkede terrasse, som er delvist afskærmet. Her kan alle finde deres yndlingsplads, selv hvis det regner. Mens I sætter jer til rette i havemøblerne, kan børnene boltre sig på gyngen eller bygge fantastiske sandslotte i sandkassen. Om aftenen kan I runde en dejlig feriedag af med en lækker grillaften.
Med en ferieadresse på Sivsangervej 33 i Lodberg Hede er I kun få minutters kørsel fra feriebyen Søndervig. Her finder I mange gode aktiviteter, såsom sandskulpturfestivalen eller Segway-ture, eller små butikker, caféer og restauranter. Når man besøger Søndervig, er det dog næsten et must at besøge det brusende Vesterhav og den kilometerlange sandstrand. Et besøg på stranden er en oplevelse på alle tider af året.
Henter data...
Værd at vide om Lodberg Hede
Lodberg Hede ligger i et smørhul mellem Vesterhavet, Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord. Vores sommerhuse i Lodbjerg Hede ligger i fredelige omgivelser, et par kilometer fra den livlige badeby Søndervig. Der er flere muligheder, hvis du vil til havet, når du holder ferie på Lodberg Hede. Du kan enten tage til Houvig Strand, som ligger tættest på, eller til Søndervig Strand, hvor livreddertårnene er bemandede i sommermånederne. Du bor desuden i køreafstand til den hyggelige gamle købstad Ringkøbing.
Beliggenhed og landskab: Landskabet på Lodbjerg Hede er præget af hede og skov. De fleste feriehuse i området er omkranset af fyrtræer og ligger på kuperede og lyngbeklædte grunde.
Indkøb og shopping: Det nærmeste større supermarked ligger i Søndervig, blot et par kilometer fra
Lodberg Hede. Her finder du også en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer. Alternativt kan du tage til Ringkøbing, som har en særdeles charmerende midtby med en lang række butikker af forskellig slags.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Vesterhavet
- Houvig Fæstningen
- Lyngvig Fyr
- Vest Stadil Fjord
- Naturkraft Ringkøbing
- Røjklit Havn
- Sandskulpturfestivalen
- Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove ligger i Femhøjsande Plantage (øst for Ringkøbing) og i Husby. Det tager cirka 15 minutter i bil at køre til Femhøjsande Plantage og cirka 20 minutter i bil at køre til hundeskoven i Husby, som er en fuldt indhegnet hundeskov.
6.798
6.798
6.798